Du skal elske dine kolleger og dine ansatte, prædiker Morten Albæk i sin nye, heftigt omdiskuterede bog, men bør en leder overhovedet være venner med sine medarbejdere?
Da erhvervsmand, filosof og iværksætter Morten Albæk i oktober sendte sin nye bog “Ét liv, én tid, ét menneske” på gaden, delte den øjeblikkeligt vandene mellem dem, der bifaldt budskabet om den omfavnende, kærlige leder, og dem, der konsekvent adskiller arbejde, professionalisme og privatliv.
I bogen insisterer den karismatiske forretningsmand på, at der er behov for vaskeægte kærlighed på et både ensomt og konkurrencepræget arbejdsmarked, som i disse år er mærket af en stadig nedadgående mental sundhed.
Den efterspurgte kærlighed skal ifølge Morten Albæk blomstre mellem ledere og medarbejdere, ligesom vi skal gøre op med idéen om, at der skal opretholdes en skarp adskillelse af arbejde og fritid. I november blev bogen flankeret af et stort portræt i Djøf-bladet, hvis forside lod sig pryde af den jakkesætsklædte filosof samt overskriften “Du skal elske din kollega”.
Men på trods af at Morten Albæk formentlig er den eneste danske erhvervsleder, der fortæller sine ansatte, at han elsker dem, og selvom den nordjyske iværksætters ledelsesvisioner er en tand for friske til mange mennesker, har bogens budskab alligevel pustet til en velkendt og evigaktuel debat.
For hvor tæt en relation bør man som leder have til sine ansatte, og kan man som chef være venner med medarbejderne?
Modsat Morten Albæks drøm om et nært – ja nærmest kærligt – forhold mellem leder og medarbejder vælger de fleste chefer i dag at nøjes med et overvejende professionelt forhold til deres ansatte. Et forhold, der først og fremmest bygger på medarbejdernes arbejdsindsats. Det fortæller Mettelene Jellinggaard, der i 25 år har arbejdet med adfærdsledelse, og som er en af de mest fremtrædende erhvervsfremtidsforskere herhjemme.
”Generelt ser de fleste ledere deres medarbejdere som nogen, de er glade for, fordi de hjælper dem med at nå de resultater, der skal nås. De har et professionelt forhold, da lederne kan lide dem for deres arbejdsindsats og ikke nødvendigvis for deres person eller fordi, de har noget flot hår”, forklarer hun.
Arbejdspladsens skriftestol
Billedet af det gængse leder/medarbejder-forhold står i skærende kontrast til Morten Albæks egen ledelsesstil, der ligefrem kan virke provokerende på personer, for hvem følelser ikke hører hjemme på arbejdspladsen – og da slet ikke kærlighed. Således mente Berlingskes debattør, Niels Jespersen, at Morten Albæks budskab er en “pervertering af en af verdens ældste relationer”, og at forfatteren i øvrigt bør “holde sine slimede tentakler fra mit følelsesliv”. Og i avisens kritiske anmeldelse af bogen kalder Rune Selsing værket for “En uhyggelig form for invasiv, psykopatisk ledelsesfilosofi”.
Heller ikke Mettelene Jellinggaard er begejstret for den ledelsesstil, der bliver lagt op til i Morten Albæks nyeste værk.
Hvad synes du om Morten Albæks bog og hans idéer om nære relationer på arbejdspladsen?
”Han deler virkelig vandene, men personligt synes jeg, at det er meget grænseoverskridende. Jeg synes, det nærmer sig dét, som ledelses- og arbejdsmiljøforskere på et tidspunkt refererede til som intimteknologier – altså at man leder medarbejderne gennem deres indre. Det minder lidt om en skriftestol, når lederen skal være coach for sine medarbejdere og arbejde med deres indre motivation, og det, synes jeg, er en rigtig dårlig idé”, siger Mettelene Jellinggaard.
I sin bog understreger Morten Albæk, at vi bør gøre op med forestillingen om, at vi kan dele os op i et arbejdsmenneske, et fritidsmenneske og et familiemenneske, da vi kun er ét samlet menneske. Derfor vil den tidligere Vestas- og Danske Bank-profil også afskaffe work-life balance-begrebet og gøre op med MUS-samtalerne, der i stedet bør afløses af meningsfuldhedssamtaler, hvor man taler med medarbejderen som ét menneske med potentiale – både personligt og professionelt.
Mettelene Jellinggaard mener dog, at sådanne samtaler er et skråplan, der kan føre til farlig snagen i medarbejdernes personlige og følelsesmæssige reaktioner. Selvom hun sagtens kan få øje på de gode intentioner bag Morten Albæk budskaber, så mener hun alligevel, at arbejdsliv og privatliv bør holdes adskilt fra en leders perspektiv.
”Der er mange gode ting i det (Morten Albæks overvejelser, red.) – eksempelvis idéen om at fjerne konkurrenceelementet, der blandt andet er med til at skabe splid og stress blandt mennesker. Men det er forkert at overskride folks privatliv. Medarbejdere gør det hele tiden, men det må de også gerne, for de har ikke ansvar for andre, men ligeså snart man som chef har ansvar for en række medarbejdere, så har man også et ansvar for, at man ikke lader sine følelser gå ud over andre”, understreger hun og vil sikkert aldrig kunne blive enig med Morten Albæk, der i sit interview med Djøf slår fast, at netop følelser er vigtige for, at vi har det godt – også på vores arbejdsplads.
”Jeg anerkender, at der er en forskel mellem den intimitet, der er mellem min hustru og mig, min mor og mig, mine børn og mig, og så den intimitet, jeg måtte have med mine kollegaer og medarbejdere. Men jeg understreger, at begge relationer er intime, fordi de er eksistentielle og kærlighedsfulde. Jeg skal kunne lide disse mennesker. Hvis de kan mærke, at jeg ikke kan lide dem, eller de ikke kan lide mig, så vil de ikke lade sig lede af mig”, forklarer erhvervsmanden til Djøf.
Venskaber avler uretfærdighed
Det er dog ikke kun medarbejderrelationer i den yderste og mest Albæk’ske potens, man som leder bør afholde sig fra. Ifølge Mettelene Jellinggaard er det ligeledes en dårlig idé at være venner med sine medarbejdere, da det hurtigt – og ofte – kan få en række negative konsekvenser.
Hvis man ikke skal elske sine medarbejdere, kan man så i det mindste være venner med dem?
”Det kan man godt, men det mener jeg ikke, at man bør være. Som leder har man ofte mere end en medarbejder, og som mennesker er vi jo ikke lige gode venner med alle. Der vil altid være nogen, som vi kan lide bedre end andre. Dermed vil leder/medarbejder-venskaber på arbejdspladsen være med til at skabe uretfærdighed, og er der noget, der er giftigt for grupper af mennesker, så er det uretfærdighed”, forklarer hun.
Ifølge Mettelene Jellinggaard kan det hurtigt blive vanskeligt for en chef at navigere i en nær relation til en medarbejder, hvis der skal balanceres mellem både venskab og autoritet. Den umiddelbare fare opstår, når de andre ansatte fornemmer, at lederen favoriserer sin ven – og muligvis med god grund. En venskabelig relation kan dog også ende med at gå ud over den person, som chefen er venner med.
”Det kan også ske, at en leder – netop for ikke at virke for flink overfor den, man bedst kan lide – kommer til at være for hård ved samme person. På den måde kan der hurtigt opstå uretfærdighed på både den ene og den anden måde, siger hun og understreger, at det er lederen, der skal sige fra overfor venskaber.
”Som leder har man et ansvar for, at tingene foregår på en ordentlig og professionel måde og ikke en personlig og følelsesstyret måde. Er man venner med sine ansatte, vil der opstå en masse ubevidst opmærksomhed om, hvem der har hvilke relationer til hvem, og det er usundt. Ligeledes kan det blive svært at opretholde sin autoritet som leder, hvis der opstår for mange venskabelige relationer”, mener hun.
Er der da slet ingen fordele ved at have venskaber med sine ansatte?
”Jo. Hvis man skal påpege nogen fordele, så kan den venskabelige tone, der opstår, når folk kan lide hinanden, være med til at gøre stemningen bedre og mange ting lettere, men det mener jeg også, at man kan opnå på en professionel måde. Man kan godt have en både professionel, venskabelig og humoristisk tone samt en god stemning, uden at man behøver at blive personlig og involvere sine følelsesmæssige reaktioner”, lyder vurderingen.
Kollega den ene dag – chef den næste
Men hvor går grænsen for, hvornår man er venner?
”Grænsen overskrides klart, så snart man begynder at ses i fritiden – hvis man griller sammen i weekenden eller spiller golf sammen. Så har man uden tvivl overskredet grænsen. Hvis man i sin fritid foretager sig noget med nogle af sine medarbejdere, som man ikke gør med dem alle sammen, så opstår problemet”, siger Mettelene Jellinggaard og tilføjer, at selv nære relationer, der udelukkende plejes på arbejdspladsen, også kan blive for tætte og personlige for en leder.
Men selvom man som chef bør afholde sig fra venskaber med sine medarbejdere, betyder det ikke, at man bør afholde sig fra en god og venskabelig tone på arbejdspladsen.
”Vi er jo ikke robotter, og en leders vigtigste opgave er blandt andet at sørge for, at medarbejderne har det godt, og at de er glade for deres arbejdsopgaver. Så selvfølgelig er det også et spørgsmål om at skabe en god stemning og gøre dem trygge. Så længe man ikke overskrider private forhold”, mener Mettelene Jellinggaard.
Hvordan bør den ideelle arbejdsrelation mellem leder og ansat se ud?
”Den ideelle relation er en professionel, men gerne venskabelig og gerne humoristisk, relation, som dog tager udgangspunkt i den kerneopgave, man sammen skal løse”.
Mettelene Jellinggaard anerkender dog, at problemstillingen bliver ekstra kompliceret, når en leder-rekruttering foregår internt i en virksomhed, og når en nyforfremmet medarbejder pludselig er blevet leder for en medarbejdergruppe, der omfatter flere gode kolleger og venner.
”Det er en af de allermest vanskelige situationer at stå i som chef. Det er virkelig svært pludselig at skulle indføre grænser for et venskab, man har til tidligere kolleger, men det er man nødt til”, forklarer hun og understreger, at man som leder ikke bør forsøge at satse på disciplinen ’ven og chef’. I steder bør man være konsekvent og lægge låg på de gamle venskaber.
Hvis man har gået til yoga med sin kollega Hanne og pludselig bliver forfremmet til leder, bør man så være kynisk og sige: ‘”det kan vi ikke gøre længere?”, eller bør man forsøge at navigere i venskab og lederrolle?
”Jeg vil ikke forsøge at navigere i det. Jeg vil finde en venlig undskyldning for at holde op med at gå til yoga med Hanne for at slippe ud af det. Jeg vil ikke nødvendigvis sige at ’nu da jeg er blevet din chef, kan vi ikke længere tage til yoga’, men jeg vil helt sikkert trække mig ud af det. Også for Hannes skyld”, forklarer Mettelene Jellinggaard og understreger, at mange ansatte allerede nu bør overveje, hvor tætte venskaber, de bør opbygge til deres kolleger.
”Hvis man som medarbejder har ambitioner om at blive forfremmet til leder, så bør man allerede nu lade være med at overskride det private i forhold til sine kolleger for at gøre det lettere for sig selv senere hen”, lyder det konsekvente råd.