da
da
sv

Kan den danske arbejdsmodel rumme freelanceøkonomien?

10 min

Freelanceøkonomien buldrer frem i Europa, mens tempoet i Danmark er mere fodslæbende. Men er det et problem? F5 har spurgt medstifter og CCO i Worksome, Mathias Linnemann, og direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn om deres vurderinger.

Fremtidens arbejdsmarked er fleksibelt, og det er digitaliseringen i fuld gang med at udnytte.

Ifølge en rapport fra den internationale valutafond IMF muliggør digitale platforme en acceleration af antallet af projektansættelser og freelancearbejde i fremtiden, og det har potentiale til at ændre måden, det globale arbejdsmarked er skruet sammen på. En rapport fra McKinsey viser også, at fremtidens arbejdsmarked i højere grad vil være projektbaseret, for at virksomheder i fremtiden kan matche den høje grad af omskiftelighed og opbygge en arbejdsstyrke, hvor kompetencer og færdigheder kan supplere nye teknologier.

Og selvom det hovedsageligt er serviceopgaver og ufaglært arbejdskraft, der tilbydes på de digitale platforme, forudser internationale konsulenthuse, som eksempelvis McKinsey, at videnstungt arbejde i fremtiden vil komme til at spille en væsentlig rolle på arbejdsplatforme.

Den danske arbejdsplatform Worksome slår sig op på at være en platform for ‘højt kvalificerede freelancere, specialister og projektmedarbejdere’, og selvom den kun har eksisteret i halvandet år, er der tale om den største freelanceportal i Danmark.

Med omkring 200 jobopslag om måneden, 5.500 freelancere, specialister og projektmedarbejdere samt 4.500 virksomheder tilknyttet platformen, vurderer medstifter og CCO i Worksome, Mathias Linnemann, at freelanceøkonomien er kommet for at blive – og vokse sig betydeligt større.

“Platformsøkonomien er generelt i hastig stigning, og jeg er overbevist om, at der i virksomhederne vil være et stigende behov for at hente højtkvalificeret fleksibel arbejdskraft ind, når man har brug for det. Det kan vi se på vores egne tal og analyser samt hos andre virksomheder, der også lancerer deleøkonomiske koncepter,” siger Mathias Linnemann, der mener, at arbejdsmarkedet derfor vil overgå fra at tænke i kontinuerlige stillinger og drift til at tænke mere projektbaseret, typisk i alle former for virksomhedens aktiviteter.

Et uændret arbejdsmarked

Selvom ungdommen umiddelbart stiller sig positive over for arbejdsplatforme ifølge en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark, viser tal fra Danmarks statistik, at Danmark i fjerde kvartal 2017 havde den laveste andel af registrerede selvstændige i Europa, når man kigger på folk i beskæftigelse i aldersgruppen 15-64 år. Blot 7,5% af de beskæftigede i Danmark er selvstændige, mens hele 92,2% er lønmodtagere, hvilket er det højeste antal lønmodtagere i Europa. Og spørger man direktør i Dansk Erhverv, Laurits Rønn, vil freelanceøkonomien ikke revolutionere det arbejdsmarked, vi kender i dag:

“Arbejdsmarkedet vil være forandret om 10 år, men jeg tror ikke på, at det vil være drastisk. De fleste vil få et job og en ansættelseskontrakt, og så er det der, man arbejder. Arbejdsmarkedet vil forblive det, vi kender, og selvom freelancearbejde og platformsøkonomien vil stige, bliver det ikke med høje procenter,” siger Laurits Rønn.

“For 20 år siden skrev vi pjecer om, at den nye freelance-verden stod åben. Men jeg synes egentlig, at det arbejdsmarked, vi har, på mange måder ligner det, vi længe har haft. Grundstrukturen er den samme.”

Kan dansk arbejdsmodel gå hånd i hånd med selvstændige freelancere?

Når man taler om den danske arbejdsmodel, taler man primært om indretningen af arbejdsmarkedet i den danske velfærdsstat og balancen mellem et socialt sikkerhedsnet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, der har fået betegnelsen ‘flexicurity’.

Som så mange andre platforme anser Worksome ikke sig selv som arbejdsgivere, og derfor er freelancere ikke sikret på samme måde som lønmodtagere for eksempel i forhold til barsel, pension og sygedagpenge. Men skal Danmark og virksomhederne høste af det potentiale, der ligger i freelanceøkonomien, skal den danske arbejdsmodel i højere grad indrette sig på en måde, der stiller tryghedsskabende elementer til rådighed for de mennesker, der vælger en freelancetilværelse, vurderer Mathias Linnemann.

“Arbejdsmarkedet er groft sagt designet rundt om, at man har et arbejde, en fastansættelse i en virksomhed og dermed får pension, forsikring, sygedagpenge og så videre, eller også har man ikke et arbejde, og så er det et andet system, der tager over. Men for alle dem, der vælger at være selvstændige, så er arbejdsmarkedet ikke designet godt nok rundt om det karrierevalg,” siger Mathias Linnemann og tilføjer:

“Det er heldigvis ved at blive bedre for eksempel i forhold til dagpengereformen, hvor det nu er blevet muligt at tælle alt arbejde med, hvadenten det er i form af en fastansættelse eller på freelancebasis, hvilket jo er en ganske fornuftigt og fuldstændig åbenlyst, at sådan bør det være.”

Ifølge Laurits Rønn er den danske arbejdsmodel fra 1899 meget agil. Og derfor mener han også, at man skal holde fast i det synspunkt, at man enten er lønmodtager eller arbejdsgiver.

“Den lette tilgængelighed, det med at kunne vise varen er blevet nemmere. Det er jo ikke længere et opslag nede i brugsen, som vi kendte for mange år tilbage. Derfor tror jeg, hele it-industrien vil gøre, at der vil komme flere af den her type beskæftigede eller selvstændige, og jeg tror også, at der vil komme nogle flere afgrænsninger af, om man er det ene eller det andet, og der har vi nogle parametre, som vi skal kigge på,” siger Laurits Rønn og pointerer:

“Men jeg tror, vi skal passe på med at lave særregler for nogle grupper. Er man selvstændig, er man sikret med arbejdsmiljøet, man er sikret gennem nogle dagpengeregler og atp-regler, det er jo ikke sådan ‘wild-west’,” forklarer han.

Mathias Linnemann fortæller, at det er vigtigt at holde sig for øje, at freelanceøkonomien er en ny tendens på det danske arbejdsmarked, og at det derfor også tager tid at omstille services og velfærdsgoder til den nye arbejdsform.

“Jeg tror ikke, at en overenskomst er den rigtige løsning, for det er meget svært i et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked, hvor kompetencerne og behovene skifter så hurtigt at putte det ned i en kasse og sige: “Det her er niveauet, det skal ligge på,” det er simpelthen per natur også nødt til at være fleksibelt.”

Men har I ikke selv et ansvar, som danmarks førende platform på området?

“Jo, det har vi, men vi er også afhængige af andre parter, som kan se, at der sker en stor udvikling i den her del af arbejdsmarkedet, og som er interesserede i at gå ind i det. Worksome har indgået et samarbejde med Djøf, og det handler om at udforske, hvad der skal til på denne del af arbejdsmarkedet for at kunne stille ordentlige vilkår til rådighed. Vi er også i dialog med både forsikringsselskaber og pensionsselskaber omkring, hvordan man kan tilbyde de her tryghedsskabende elementer i et format, der passer til arbejdsformen,” forklarer Mathias Linnemann.

Et opgør med industri-tænkningen

Både Laurits Rønn og Mathias Linnemann ser et arbejdsmarked, der bevæger sig mod en højere grad af fleksibilitet.

“Vi kan også se det inden for det konventionelle arbejdsmarked, at hvis en virksomhed vil lykkes med at tiltrække de rigtige medarbejdere og fastholde dem, så må de absolut tilbyde en større grad af fleksibilitet og frihed både i forhold til medbestemmelse, arbejdsopgaver og mødetider. Jeg tror hele bevægelsen mod større frihed og fleksibilitet og dermed også større tillid mellem virksomheden og dem, der arbejder for virksomheden, er kommet for at blive og faktisk kun bliver større,” siger Mathias Linnemann.

Laurits Rønn er af den opfattelse, at man skal understøtte det nye arbejdsmarked i, at man både kan være lønmodtager og selvstændig. Han foreslår, at det offentlige derfor tilretter sig det fleksible arbejdsmarked, for eksempel ved at give flere frie rammer i forhold til åbningstider på daginstitutionerne.

“Der er nogle barrierer, man skal kigge på for at gøre det relevant for tiden.”

Laurits Rønn og Mathias Linnemann taler til F5 Box i København den 22. november. Læs mere her