da
da
sv

Kan man disrupte sig til både effektivitet og trivsel?

7 min

En fire-dages arbejdsuge har skabt øget trivsel, økonomisk vækst og produktivitet hos IIH Nordic. For virksomhedens CEO, Henrik Stenmann, skyldes succesen dog ikke i antallet af arbejdsdage, men et gennemgribende opgør med traditionelle arbejdsprocesser.

I 2015 valgte det digitale marketingbureau IIH Nordic at indføre en fire-dages arbejdsuge for virksomhedens medarbejdere. Først i februar 2017 var implementeringen helt på plads, og nyheden om den københavnske virksomhed med de kun fire arbejdsdage skabte hurtigt overskrifter.

Baggrunden var blandt andet en personlig motivation for CEO Henrik Stenmann, der længe havde ønsket at gøre op med dogmet om, at lange arbejdsdage er lig effektivitet og succes.

“Da jeg selv startede i konsulentbranchen, var jeg ikke bleg for at arbejde til klokken 01.00 om natten. Man hører flere og flere historier om folk, der knokler sig selv halvt ihjel, ikke får set venner og familie og simpelthen går ned med stress. Det ønskede jeg at være med til at ændre på,” forklarer han.

De mange arbejdstimer var med til at sætte gang i tankeeksperimentet; hvad ville der ske, hvis man skar en dag ud af den ellers urokkelige fem-dages arbejdsuge? En idé som Henrik Stenmann til sidst besluttede at forsøge at føre ud i livet hos IIH Nordic.

”Den fire-dages arbejdsuge ville nødvendiggøre, at vi begyndte at arbejde anderledes, og den ekstra fridag ville være guleroden, som forhåbentlig ville skabe mere trivsel, fordi medarbejderne havde en ekstra dag at restituere i. Samtidig havde vi en hypotese om, at det også ville blive sværere for headhuntere at rekruttere vores dygtige medarbejdere, når de fik en ekstra fridag med den samme løn”, forklarer han.

Det tog tid at gå fra idé til eksekvering, men eksperimentet endte med at blive en dundrende succes for virksomheden. Siden 2016 har de vækstet forretningen og samtidig sparet 20.000 arbejdstimer, halveret sygefraværet og haft det laveste stressniveau siden virksomhedens start.

Glem antallet af arbejdsdage

IIH Nordics succes blev hurtigt et argument i debatten om den potentielle gevinst ved en fire-dages arbejdsuge, som flere virksomheder, såvel som Odsherred Kommune, har valgt at eksperimentere med for at skabe mere fleksible, attraktive og ikke mindst effektive arbejdspladser.

Ifølge Henrik Stenmann skyldes IIH Nordics succes dog ikke antallet af arbejdsdage, men snarere et opgør med den klassiske måde at tænke arbejdsliv på.

“Den fire-dages arbejdsuge er ikke målet i sig selv, men et ud af mange midler. Det afgørende for at skabe en arbejdsplads med stor medarbejdertrivsel er modet til at turde gøre op med de gængse normer. Det handler om at analysere sine arbejdsprocesser og revurdere, om de kan ændres med et positivt resultat til følge”, siger han.

Af samme grund mener Henrik Stenmann, at andre virksomheder ligeledes kan opnå mange af de samme resultater som IIH Nordic – også uden nødvendigvis at indføre en fire-dages arbejdsuge. Det kræver dog, at man får tydeliggjort bevæggrundene for implementeringen af nye arbejdsprocesser:

“Man skal slå fire-dages arbejdsuge ud af hovedet. I stedet skal man som leder først og fremmest gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå. Man skal tænke i det gode liv og livskvalitet i stedet for produktivitet og top- og bundlinje alene, for det motiverer sjældent medarbejderne. Find i stedet ind til kernen af, hvorfor en forandring af arbejdsmetoderne vil være attraktivt for dem. Ellers er de ikke med på idéen”, siger han og kan glæde sig over, at virksomheden tre år i træk har vundet prisen Great Place to Work.

Når lamperne lyser

Èn ting er at få solgt idéen til sine medarbejdere – man skal også have dem med på hele rejsen, forklarer Henrik Stenmann.

“Til trods for en udbredt begejstring for forsøget blandt medarbejderne, mødte vi modstand fra flere ansatte allerede den første dag, vi forsøgte at implementere nogle af idéerne. Derfor gik vi i gang med at læse om change management for at få nogle værktøjer til at imødekomme de ansattes forbehold. Det har været rigtig hårdt og krævende, men gevinsten har også været rigtig god”, siger han.

Virksomheden har siden 2015 været igennem hele 80 tiltag underbygget af en trial and error-tilgang for at nå i mål.

Et af de værktøjer, som har haft størst mærkbar effekt, har været tidsstyringsmetoden Pomodoro, som virksomheden selv har videreudviklet med et synligt Pomodoro-board, hvorpå medarbejderne registrerer, hvad de arbejder på. Arbejdet foregår koncentreret i 25 minutter efterfulgt af fem minutters pause. Processen blev flankeret af røde og grønne lamper ved hver arbejdsstation, der indikerer, hvornår man ikke vil forstyrres. En metode som ifølge Henrik Stenmann har været en game changer for virksomheden.

“Den helt store effekt har været, at medarbejderne arbejder meget mere uforstyrret. De tjekker mails og telefon i væsentlig mindre grad, og samtidig har de som kollega taget et ansvar for ikke at forstyrre hinanden”, forklarer han.

Forandring uden formel

Han pointerer, at der ikke findes ét værktøj, som kan skabe den effekt IIH Nordic har oplevet, men at det er flere faktorer, der tilsammen skaber resultater. Derfor understreger han, at det er en proces, som kræver en stor portion tid og tålmodighed:

“Man skal være bevidst om, at det er en rejse, hvor man ikke kender endedestinationen 100 procent. Derfor kan det være svært at tage beslutninger, og man vil komme til at lave fejl, hvilket er enormt energikrævende. Især fordi man ikke kan skele til hvad konkurrenterne gør – man er nødt til at selv at finde sin egen vej”, lyder det fra IIH Nordic-direktøren.

Selvom Henrik Stenmann mener, at virksomheden er lykkedes med det omfattende projekt, forklarer han, at de aldrig vil være endeligt i mål, da det er en iterativ og udviklende proces med fortsatte refleksioner om fremtidens arbejdsliv:

“Nu har vi netop haft tre års jubilæum, og jeg synes, vi er lykkedes, men vi er ikke færdige endnu – overhovedet. Det vil jeg nok aldrig synes, tværtimod. Det at være på arbejde er jo ikke kun, at man er fysisk til stede. Mange arbejder, også selvom de ikke er på arbejde. Så hvad nu, hvis medarbejdere også fik løn for, hvor meget de tænkte på deres arbejde? Det er en dimension, der slet ikke er med i regnestykket”, lyder overvejelserne hos Henrik Stenmann.