At eksperimentere er ofte en god strategi for læring. Men frygt for fejl og konsekvenser stopper os ofte fra at eksperimentere. Heldigvis giver ny teknologi os mulighed for at eksperimentere risikofrit.
Digitale tvillinger er computerteknologiens nye darlings. De er en slags digitale forsøgskaniner, som åbner for nye muligheder for at eksperimentere, lave masser af fejl og finde løsninger via en digital platform.
”Jeg ved ikke rigtigt, om digitale tvillinger gør det muligt at begå flere fejl. Men det, man kan sige, er, at digitale tvillinger gør det muligt at lave mange fejl, uden at det har andre konsekvenser, end at man kan lære af det”, fortæller Jesper Henri Hattel, som er professor og leder af sektionen for Proces- og Produktionsteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Og netop det at begå fejl er noget, der bliver talt meget om i for tiden. Uddannelses- og forskningsministeriet med Tommy Ahlers i front opfordrer folk til at dele deres fejl under #deldinefejl for at gøre op med den såkaldte nulfejlskultur.
“Det, der sker med fejlkulturen, når vi snakker virksomheder, organisationer og skoler, er, at hvis folk bliver bange for at begå fejl, så opdager man aldrig noget nyt, fordi man så bare gør det, som man plejer. Når man taler læring, så handler det altså ikke så meget om, at man lærer af sine fejl. Men man lærer ikke noget, hvis man altid gør, som man plejer”, fortæller lektor Ulf Dalvad Berthelsen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet (DPU).
Og måske er et rum, der skaber plads til at begå fejl, vejen frem for de mange, der frygter at begå fejl. Således viser en undersøgelse fra 2017 lavet af Dansk Iværksætter Forening, at 41% af danskerne frygter en fiasko i forbindelse med iværksætteri. Men i stedet for at snakke så meget om fejl og fiasko, bør vi ifølge Ulf Dalvad Berthelsen tale mere om erfaringer, når det kommer til læring.
“Det er meget lidt konstruktivt at få at vide, at man har gjort noget forkert. Det er meget mere interessant at prøve igen og sige: ‘Kan vi gøre det på en anden måde?’. ‘Kan vi eksperimentere med tingene?’ Det kan måske være to forskellige løsninger, ingen af dem er forkerte, men de kan noget forskelligt,” forklarer Ulf Dalvad Berthelsen fra DPU.
Og det er lige præcis det, digitale tvillinger kan. De åbner op for at eksperimentere og afprøve nye måder at gøre tingene på.
Hvad er digitale tvillinger?
”Digitale tvillinger er computer-repræsentationer af systemer og produkter i forskellige situationer, som kan bruges til, at man kan lære fra dem” lyder Jesper Henri Hattels korte forklaring.
En digital tvilling er en slags computerversion eller kopi af en genstand eller et system, som findes ude i virkeligheden. Man kan i princippet lave digitale tvillinger af alt lige fra støvsugere, til fabrikker og endda også mennesker. For eksempel arbejder NASA med at lave digitale tvillinger af menneskekroppen for at teste digitalt, hvordan menneskekroppen påvirkes efter længere tid i rummet. Det særlige ved digitale tvillinger er nemlig ikke, at de ser ud som deres fysiske tvilling. Det helt særlige er, at de opfører sig ligesom deres fysiske tvilling. Hvis man udsætter den digitale tvilling for noget i den digitale verden, vil den reagere mere eller mindre som sin fysiske kopi ude i den virkelige verden.
”Man kan udsætte den digitale tvilling for forskellige scenarier. Og så kan man alt afhængig af, hvor prædiktiv den er i forhold til det virkelige produkt, teste alle mulige fejltyper på den digitale tvilling. Det er der jo ikke nogen begrænsning i som sådan. Det, man så ofte gør i dag, er, at man går ind og lærer af det. Og det er det næste skridt”, siger Jesper Henri Hattel.
Med en digital tvilling kan man slippe sin indre Georg Gearløs fri og afprøve de vildeste konstruktioner, uden at det har konsekvenser. Lignende eksperimenter havde måske været for dyre eller for omstændelige at afprøve i virkeligheden. Jesper Henri Hattels erfaring er da også, at der bliver eksperimentereret langt mere end før.
Bare fordi forsøgene er uden konsekvenser, så betyder det ikke, at vi ikke kan lære noget af det. Faktisk kan alvorlige konsekvenser være direkte demotiverende for vores læring fortæller Ulf Dalvad Berthelsen fra DPU:
”Hvis man laver noget, der har fatale konsekvenser, hvor folk måske dør af det, så vil man formentlig ikke gøre det igen. Det er ikke sikkert, at det ændrer ens praksis. Det kan være, at man så bare holder op med at gøre det. En pilot, der slipper heldigt fra at styrte ned, vil måske aldrig flyve igen”.
Digital er ikke virkeligheden
”Når det handler om at beherske teknologi, så giver det god mening, at man kan starte et sted, hvor det så at sige er gratis at fejle. Men man kan jo ikke flyve en flyvemaskine, fordi man kan styre en simulator. For der er også mange andre ting, der knytter sig til, når man så flyver i virkeligheden”, siger Ulf Dalvad Berthelsen og påpeger en væsentlig pointe.
Med de digitale tvillinger som værktøj, er Jesper Henri Hattels erfaring, at virksomheder eksperimenterer som aldrig før. Men bare fordi noget virker i den digitale verden, betyder det ikke, at det virker i den virkelige.
“Hvis man skal være lidt polemisk kan man sige, at de ikke er enæggede tvillinger.”
Digitale tvillinger er altså ikke 1:1 med deres fysiske kopi. Den digitale tvilling bliver nemlig programmeret, så den ligner og opfører sig som sin virkelige tvilling på nogle bestemte parametre.
“Du er ofte ikke interesseret i at kende alt om et produkt eller et system. Du er interesseret i at vide, hvordan det opfører sig i nogle situationer, der er vigtige for om produktet/systemet fejler eller ej. Det er det, den digitale tvilling skal kunne. Den skal kunne udtale sig om produktets eller systemets egenskaber, der hvor det er interessant, og hvor det giver øget værdi”, siger Jesper Henri Hattel.