Facebook-grupper og Twitter # er blevet centrale værktøjer, når almindelige mennesker hjælper under katastrofe. Myndighederne har svært ved at følge med, forklarer forsker
Kattevideoer og selfies har fået en ny og mere alvorlig konkurrent i feedet på de sociale medier. Nemlig kriser, katastrofer og terrorangreb.
Sociale medier som Facebook og Twitter en nemlig ikke bare så småt ved at blive befolkningens foretrukne nyhedskilder sådan helt generelt. De er også ved at blive platforme for genopbygningsarbejde og katastrofe-rapporteringer, når den vestlige verden pludselig står midt i endnu en krise, en nødsituation, et terrorangreb eller en naturkatastrofe.
Det fortæller Ph.d.-studerende Kristoffer Albris, der er ansat ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet og forsker i sociale mediers brug i krisesituationer.
Læs også: Virksomheder har desperat brug for social media-retningslinjer
“Man kan se en tendens til, at sociale medier i stigende grad er afgørende for den måde, hvorpå folk indgår i netværk, der udøver civilt beredskab,” siger Kristoffer Albris og forklarer, at hans studier viser, at de sociale medier har en helt særlig evne til at organisere nye civile samarbejder, der hurtigt kan lede hjælpende hænder derhen, hvor der er ekstra hårdt brug for dem.
I sine studier har han kigget særligt på oversvømmelserne langs Elben i Dresden i 2013. Her gjorde lokalbefolkningen en massiv indsats i katastrofearbejdet, og meget af den aktivitet blev organiseret gennem Facebook-grupper. Det er et tilfælde, der kan være retvisende for andre lignende situationer i Europa, mener Kristoffer.
Læs også: Jo ældre du er, jo mere bruger du Outlook – sociale medier er en ungdomsfest
Facebook bliver omstillingsbord
Ved at fokusere på én Facebook-gruppe der boomede natten over, under oversvømmelserne i Dresden, kunne Kristoffer identificere en helt bestemt funktion som gruppen faciliterede; det han kalder for en switchboard-mekanisme:
“Facebook-grupperne kan fungere lidt som telefoniske omstillingsborde og forbinde folk, der vil hjælpe, med folk, der mangler hjælp.”
“Klassisk set har der været et stort ressourcespild, fordi folk samles om katastrofeområdet og skaber en overflod af mennesker. Der, hvor grupperne kan være rigtigt effektive, er, når de kan sprede ressourcerne af civilbefolkningen ud til de steder, hvor der faktisk er brug for dem.”
Man kunne måske spørge, hvorfor myndighederne så ikke ‘bare’ selv tager initiativ til at organisere den slags distribuerede frivillig-indsats. Men grupperne på de sociale medier kan noget helt særligt:
“Folk vil kun bruge det og bidrage til det, hvis det er lavet af en person uden for staten. En person, der er ligesom dem, en medborger.”
Myndigheder er for gamle til sociale medier
Samspillet mellem myndigheder og beredvillige civilister har aldrig været helt nemt. For når civilister løser myndighederne opgaver, mister myndighederne nemt overblikket og kontrollen med situationen. Og kontrollen er en del af myndighedernes raison d’être, fortæller Kristoffer Albris.
Men med de sociale medier, er der kommet nye muligheder for at myndighederne kan bruge de mange frivillige hænder og samtidig holde overblikket, fortæller han.
“Den nye dynamik, der opstår gennem brug af sociale medier, giver de civile netværk et ansigt. De får en offentlig profil, og på den måde har myndighederne også en måde at interagere og kommunikere med netværkene på.”
Det er også tilfældet i Danmark, hvor grupper som Venligboerne samler frivillige, der har lyst til at give en hjælpende hånd. Venligboerne fik blandt andet ros fra Røde Kors’ generalsekretær for deres indsats over for flygtninge i Danmark.
Samarbejdet mellem civilsamfund og beredskabsinstanser viste sig også at bære frugt i tilfældet af Dresden. Men spørgsmålet er, om myndighederne generelt set er gode nok til at gå i dialog med civilbefolkningen gennem de sociale medier?
“Helt generelt, ud fra de mennesker jeg har talt med under feltarbejdet, er svaret nej,” svarer Kristoffer. “De forskellige kommuner og myndighedsinstanser, i Tysklands tilfælde – er bemandet af folk, som er for gamle, som ikke er vokset op i den digitale tidsalder, og ikke kan operere og forstå den sociale medievirkelighed.”
Læs også: Færdig med Facebook: Gen-Y sladrer på anonyme sociale medier
Risikoen for falsk rapportering
Selvom tilfældet i Dresden var showcase for en utrolig produktiv brug af de sociale medier, er det ikke altid tilfældet. Én af de risici aktivistisk arbejde på sociale medier afføder, er faren for falsk informering.
“Det bedste eksempel er Boston Marathon Bombings, hvor der lige pludselig kørte en heksejagt på Reddit, som der også er lavet en virkelig god dokumentar om. [“The Thread”, 2015, red.],” fortæller Kristoffer.
“Det var et ekstremt eksempel, der ender med, at de (brugerne på reddit, red.) mener, at de har fundet frem til én af de to bombemænd, og politiet udsender en arrestordre på manden, som viser sig at være uskyldig.”
Og det er ikke kun i terrorsager, men også under naturkatastrofer misinformationen kan florere på de sociale medier. Det viser orkanen Sandy eksempelvis.
Med utallige stemmer, der hver især giver deres mening til kende, kan kvalitetskontrol nogle gange lide under mængden af information, der pumpes ud. Men det er ikke et nyt fænomen, forsikrer Kristoffer:
“Katastrofeforskere har altid kunne rapportere, at de traditionelle massemedier også har været dårlige i deres nyhedsdækning, og givet forkerte oplysninger. Hurricane Katrina er et super eksempel, hvor billederne af de ‘plyndrende sorte horder’ der væltede ind over alle de tillidsvækkende amerikanske medier var løgn. Det var simpelthen forkert. Det var folk der bare prøvede at overleve.”
“Problemerne med falsk information er ikke blevet mindre i den digitale tidsalder. Den er blevet anderledes, ikke mindst fordi ting kan gå viralt. Men man kan sige, indtil nu har der ikke været eksempler på, at det har haft direkte fatale konsekvenser, når folk har delt forkert information.”
Kristoffer argumenterer, “Risikoen for falsk rapportering er i sidste ende prisen man må betale for åben og fri informationsdeling.”
Læs også: Ledere: Uacceptabelt at blokere Facebook på jobbet
Katastrofer giver flere facebookbrugere
På godt og på ondt er det dog ikke til at komme uden om, at aktivitetsniveauet på de sociale medier under katastrofer er stigende. Mindre akutte tilfælde som de store nyhedshistorier fylder også mere og mere i vores feeds. Så selvom kattebilleder, babybilleder og frokostbilleder stadig findes i ny og næ, bliver de i højere grad skubbet til side for de mere alvorlige emner.
“De sociale medier er en proxy-indikator for, at det her er noget folk går sindssygt meget op i.”, forklarer Kristoffer. Og det er ikke kun de digitale indfødte, der tager kampen op på sociale medier:
“Der var mange i Tyskland, der fortalte, at det først var i forbindelse med oversvømmelserne, de overhovedet oprettede en profil på Facebook. Det var først, da de så, hvordan de konkret kunne bruge platformen til noget godt.”
“Rigtig mange mennesker har forstået, at et medie som Facebook, som mange i hverdagen ellers tænker er lidt irrelevant – særligt i Tyskland, hvor man er meget skeptisk overfor sociale medier og digital overvågning – pludselig siger, ‘Wow, der her er ikke kun et sted jeg plejer mit eget lille personlige netværk. Jeg kan faktisk bruge det til noget der er ekstremt vigtigt for rigtig mange mennesker’.”
Læs også: Fremtiden er intelligent – er du?