Bæredygtige byløsninger skal være Danmarks næste store eksportvare. 10.000 kvadratmeter innovationshus skal få det til at ske
Danmark har potentialet til blive et af verdens førende lande inden for smarte kloaksystemer, biodynamiske tagterasser og andre såkaldte ‘bæredygtige byløsninger’.
Det fastslår en analyse fra Udenrigsministeriet, der udkom i starten af året.
Og bæredygtige byløsninger er faktisk lige præcis dét, alverdens storbyer kommer til at mangle i nær fremtid. Det er de fleste eksperter enige om, og derfor har Erhvervs- og Vækstministeriet, Københavns Kommune og Realdania kastet en stor pose penge efter en 10.000 kvadratmeter stor innovationshub, der skal skaffe Danmark en international førertrøje inden for feltet.
Komplekset går under navnet Blox, ligger langs havnekajen i København og får plads til 5.000 arbejdspladser. Samtlige beboere kommer til at indgå i en samlet hub, der er døbt Bloxhub.
Læs også: Fem fantastiske smart-cities
“Bloxhub er bygget på en tro på, at hvis vi bringer landets bedste hjerner sammen og skaber nogle rammer, der gør, at de er interesserede i at arbejde sammen, i at lære af hinanden og i at lade sig inspirere af hinanden, så kan det føre til nye løsninger, produkter eller nye greb på gamle processer,” siger Torben Klitgaard. Han er formand for non-profit foreningen Bloxhub, der skal drive projektet fremad. Og lige nu sidder han sammen med otte virksomheder og fonde et andet sted i København, indtil BLOX-byggeriet står klar på kajen i 2018.
[fakta_boks_start]
Hvad er en ‘Hub’ egentlig?
Hubs er tilsyneladende et buzzword i tidens innovative vækstlag. De skyder op overalt indenfor alle brancher. Tidligere har vi set varianter af kontorfællesskaber for iværksættere som fx Dare2mansion, Rainmakers Loft Copenhagen og Founders House. På det sidste er det blevet populært at lave hubs for specifikke brancher fx Finansforbundets Copenhagen FinTech-Hub og nu Bloxhub med Erhvervs- og Vækstministeriet, Københavns Kommune og Realdania i ryggen.
Ordet ‘Hub’ stammer fra it-verdenen og dækker egentligt over er et netværksredskab til computere. Desuden findes der indenfor IT-hardware noget, der hedder en USB-hub, til at sætte flere enheder til samme USB-port på en computer. (Kilde: Wikipedia)
[fakta_boks_slut]
Danmark skal være testlab
Bæredygtig byudvikling er fællesnævneren for alt, der kommer til at foregå i huset. Og på det område er Danmark ganske godt klædt på til at træde i karakter, mener Torben Klitgaard.
“Inden for byggeriet, arkitekturen og design i særdeleshed har vi i Danmark nogle hævdvundne kompetencer, som vi skal drage fordel af. Hvis vi samler vores kompetencer inden for byudvikling, intelligente måder at samle folk på i bynære områder og den teknologiske udvikling, så har vi et ret imponerende sæt af kompetencer her til lands,” siger Torben Klitgaard og tilføjer,
“Mange danske byer har meget høje ambitioner i lige præcis den her retning, og de skal bruges som showcases for nogle af de løsninger, som vi gerne vil kunne eksportere. Man skal se Danmark som et testlab, hvor vi skal være i front teknologisk. Vi er et lille land med nogle stærke kompetencer, og vi står overfor et kæmpe marked globalt.”
Læs også: Smart lys skaber smarte byer
Folkevandringer kræver radikal byudvikling
Luise Noring, der er ekspert i bæredygtig urbanisering hos EU-Kommissionen og adjunkt i Urban Governance and Finance på CBS, mener også at Danmark ligger rigtig godt i svinget til at kunne indfri potentialet. Og gør vi det, er der gode penge at tjene.
“Hvis man kigger på befolkningsvæksten indtil 2050, vil vi være tre milliarder flere mennesker på jordkloden. Desuden vil tre milliarder flere være flytte ind til byerne. En milliard mennesker lever i dag i slum, det tal vil yderligere stige til tre milliarder i 2050,” siger Luise Noring og understreger,
“Så man behøver ikke at være raketforsker for at kunne se, at vi bliver nødt til at finde nye måder at udvikle og leve i byer på, så vi imødekommer den enorme efterspørgsel, som en befolkningsvækst i den her størrelsesorden på globalt plan vil afstedkomme”.
Læs også: Cirkulært byggeri: Her er fem forretningsmodeller
Luise Noring peger på, at Bloxhub-initiativet tapper lige ind i det enorme markedspotentiale, der ligger i det perspektiv, som hun også kalder et paradigmeskift.
“I Danmark kan vi noget ganske særligt indenfor det her felt. Desuden er København et brand, som åbner mange døre internationalt. Der er ved at ske et paradigmeskift, hvor man som land, kan vælge at være med i førersædet, eller man kan vælge at humpe bagefter. I øjeblikket ser man masser af eksempler på lande, som fx Saudi Arabien og Venezuela, hvor de nu oplever konsekvensen af, de ikke har foretaget et skift til bæredygtig økonomi i tide,” siger hun.
Danmark hoppede med på den vogn i tide, men er langtfra det eneste land, der ønsker at gøre sig gældende inden for bæredygtig byudvikling.
Læs også: Genbrugshuse er faktisk en god forretning
Luise Noring peger blandt andet på USA, der har sat sig på markedet for selvkørende biler og også er langt fremme inden for udvikling af grønne tage. Desuden er Singapore også langt inden for feltet ud af ren nødvendighed. Bystaten har en enorm stor befolkningskoncentration på meget lidt plads, forklarer hun, og nævner blandt andet en statsoprettet innovationshub, hvor de har inviteret otte af verdens førende universiteter til at bo på to etager hver. Staten udbyder bæredygtige byudviklingsopgaver, som universiteterne konkurrerer om at løse på bedst mulig vis. Hun nævner også HafenCity i Hamborg, hvor de har etableret HafenCity Universitet, som et tværdisciplinært byudviklingsuniversitet.
B2B datingservice
Men hvordan sikrer man i praksis et gunstigt innovationsmiljø for danske og internationale virksomheder i samspil med ambitiøse startups og et tværfagligt forskningsmiljø?
“I Bloxhub vil vi etablere en form for B2B-datingservice,” fortæller Torben Klitgaard. ”Hvis man savner en samarbejdspartner på et projekt eller måske mere generelt søger rådgivning inden for et specifikt felt, så vil der være en service, der tager sig af det i huset. En form for virksomheds-dating, hvor man qua hubbens store netværk formodentligt ret hurtigt kan få adgang til potentielle samarbejdspartnere, som man så kan gå videre med på egen hånd,” siger han.
“Vores vision er at gøre hubben til et tværfaglig sted. Vi bliver ikke sylespidse på noget, vi bliver sylespidse på tværfaglighed inden for den helt overordnede driver, nemlig bæredygtig byudvikling,” forklarer Klitgaard.
Læs også: Robotterne kommer: Klar til at overtage dansk byggeri
Og lige præcis det store fokus på samarbejde, mener Luise Noring, er dét, der giver Bloxhub og Danmark en god chance internationalt.
“Der hvor Bloxhub virkelig differentierer sig, er, at de på den ene side er et samarbejde mellem vidensorganisationer, små og store virksomheder og Københavns Kommune og andre, som på den anden side også kunne være potentielle kunder,” siger Noring, og uddyber,
“Som jeg ser det, spænder Bloxhub meget bredere, hvilket man jo siger fordrer innovation og derfor også giver bedre løsninger. Hvis vi sammenligner dem med mere specialiserede innovationshubs, så differentierer de sig også ved at kigge på bæredygtig byudvikling i et bredt spektrum og på tværs af discipliner, og ved at de etablerer et bredere spænd, mener jeg, de er bedre rustet til at se, hvor løsninger kan gå ind og løse mange forskellige problemstillinger simultant.”
Læs også: Skal arkitektur være Instagram-venlig?