da
da
sv

Kig på dig selv, før du ser på chefen

1 min

Det er en blindgyde, når vi omtaler chefer og ledere som passive, som psykopater, gode eller dumme. Det mener forfatteren bag Livsfarlig Ledelse Christian Ørsted. For lederen er kun en del af det samlede indtryk, der udgør et job.

Christian Ørsted skrev “Livsfarlig ledelse” for fem år siden. Den har nu solgt 40.000 eksemplarer, og det er blandt Danmarks mest solgte ledelsesbøger. Budskabet er enkelt:

“Meget af det, vi har lært om ledelse, gør mere skade end gavn”. Vi har vænnet os til at pege fingre af den enkelte leder, når tingene går galt. I stedet er vi nødt til at se på vores ledelseskultur og gøre op med de blinde vinkler, vi alle render rundt med”, siger  forfatteren og ledelsesrådgiveren Christian Ørsted.

“Det er en blindgyde når vi peger på ledere som onde, dumme, psykopater, empatiske eller bare gode. Det er en forkert indstilling. Der skal ikke være fokus på den enkelte leder eller medarbejder, men den performancekultur, som underminerer organisatorisk dømmekraft. Det skader ikke bare den enkelte, men også vores langsigtede evne til at udvikle og skabe resultater. Dygtige medarbejdere arbejder ikke kun for deres chef. De arbejder for deres organisation og deres fokus på løsningen af deres opgaver”, siger han.