da
da
sv

Klumme: 6 råd om at lede opad som embedsmand

7 min

Politikere har brug for et aktivt fagligt med- og modspil fra forvaltningen. Som forvaltning risikerer man dog nemt at komme i klemme, så hvordan leder man opad, når bestyrelsen består af politikere uden faglig indsigt og som er valgt til uenighed? Sådan skriver Kenneth Kristensen, direktør i Reel Udvikling.

Det er borgerne som ved folkelige valg vælger politikerne, fordi de ’mener noget’ – eksempelvis om normeringer i børnehaver, integration eller kræftbehandling. Topembedsmændene i forvaltningen, derimod, er ansat, fordi de ’ved noget’, men de har sjældent politikernes sjette sans for, hvad der rører sig blandt borgerne i kommunen. Forvaltningen er heller ikke valgt til prioritere, når der eksempelvis både er brug for at udbygge ældreplejen og styrke bustrafikken. Derfor behøver vi demokratisk valgte politikere.

Politikerne er dog valgt uden forudsætninger for en særlig uddannelse eller faglig indsigt. Selv hvis en politiker eksempelvis har en læge-baggrund, så ved hun næppe alt om sundhedsvæsenet og sikkert intet om klimasikring. Og som fritidspolitiker har hun heller ikke tid til at sætte sig lige grundigt ind i alle faglige spørgsmål ogtil at lede udførelsen af beslutningerne.

Løsningen er ikke, at forvaltningen trækker sig tilbage for alene at besvare spørgsmål om lovlighed. Politikerne har brug for forvaltningen til både at levere det faglige grundlag for beslutninger og at gennemføre dem. Men hvornår og hvordan bør forvaltningen informere kommunalbestyrelsen? Og hvor langt bør forvaltningen gå i sin rådgivning?

Kodeks for embedsmandens rådgivning

Bo Smith-udvalget fremhæver i sin rapport Embedsmanden i det moderne folkestyre fra 2015 syv pligter for embedsmanden formuleret som et kodeks: Lovlighed, Sandhed, Faglighed, Udvikling og samarbejde, Ansvar og ledelse, Åbenhed om fejl, Partipolitisk neutralitet.

Dette kodeks er et rigtig godt sted at starte. Forvaltningen risikerer dog altid, med sin information og rådgivning, at havne i en gråzone, hvor den kan kritiseres for at spille på den politiske banehalvdel. Dette er problematisk, fordi forvaltningen må have kommunalbestyrelsens tillid for at kunne lede organisationen. Derfor er her nogle praktiske råd om at lede opad til kommunalbestyrelsen:

6 praktiske råd om at lede opad

  1.   Tidlig information

Kommunalbestyrelsen bliver mødt af borgerne i Føtex og på Facebook, hvor borgerne forventer, at politikerne ved, hvad der sker i lokalsamfundet. Kommunalbestyrelsen har derfor både krav på – og interesse i – at vide, hvad der kan have politisk interesse. Derfor er det som forvaltning væsentligt at informere politikerne tidligt. Det kan ofte være vanskeligt for forvaltningen at levere en fuldt oplyst information om en akut situation, men alternativet er typisk en mindre saglig udlægning på Facebook.  

  1.   Samtidig og ensartet information

Forvaltningen refererer til hele kommunalbestyrelsen, ikke blot en borgmester eller et flertal i kommunalbestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at hele kommunalbestyrelsen får samtidig og ensartet information – ellers vil man med rette kunne kritisere forvaltningen for at handle partipolitisk. Informationsniveauet kan der også være forskellige politiske holdninger til. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at gøre det til en politisk beslutning – eksempelvis hvordan, hvilken og hvor meget ledelsesinformation, som forvaltningen skal levere.

  1.   Sammenkæd problemet med viden og handlemuligheder

Forvaltningen bør i sin information til politikerne sammenkæde identifikation af problemet med forvaltningens viden og handlemuligheder – eksempelvis om en stigning i antallet af børn med psykiske diagnoser. Dermed tilbydes kommunalbestyrelsen en faglig indsigt og vurdering, som de kan følge eller lade være. Det faglige input må meget gerne referere forskellige faglige synspunkter, hvis der er faglig uenighed på et felt. Husk også, at den faglige rådgivning bør komme 360 grader rundt om problemet, så fag-fagligheden suppleres af bl.a. økonomiske, juridiske, borger- og personaleperspektiver.

  1.   Tilbyd din faglige mening – ikke din private

Rådgivning er ikke altid politisk efterspurgt, men da politikerne ikke er fag-personer, så bør forvaltningen som udgangspunkt stille sin faglige viden og holdning til rådighed – eksempelvis ved at anbefale én handlemulighed frem for andre. Det er naturligvis vigtigt her at skelne mellem den faglige og den private holdning til eksempelvis inklusion i folkeskolen. Hvad forskningen og praktiske erfaringer viser er i høj grad relevant rådgivning, mens embedsmandens personlige holdning er irrelevant og kan true troværdigheden af den faglige anbefaling.

  1.   Respektér den politiske beslutning

Lige så vigtigt det er at tilbyde faglig rådgivning, lige så vigtigt er det at respektere, hvis politikerne vælger en anden handlemulighed. Politikerne kan eksempelvis nedprioritere faglige argumenter i forhold til borgerhensyn eller fokusere på en anden tidshorisont for problemets løsning. Derfor kan det være akkurat lige så ”rationelt”, når kommunalbestyrelsen træffer en anden beslutning, som så loyalt skal udføres.

  1.   Afrapportér resultater

Politikerne har typisk efterspørgsel på resultaterne af deres og forvaltningens beslutninger. Derfor er det vigtigt løbende at afrapportere resultater – uanset om det er fremskridt eller tilbageskridt. Men pas dog på at mængden af afrapporteringer ikke bliver for ressourcetung eller uoverskuelig. Derfor kan man med fordel have en politisk drøftelse af, hvilket resultater der har særlig politisk interesse.

Til overvejelse

  • Hvordan kan du, eller andre, finde ud af, hvilke informationer og rådgivning kommunalbestyrelsen ønsker?
  • Hvilke typer af information og rådgivning er allervigtigst for kommunalbestyrelsen?
  • Hvilke erfaringer har du selv og andre i forvaltningen med at levere information og rådgivning til kommunalbestyrelsen? – Hvilke metoder virker bedst?

F5 Update har en fast gruppe klummeskribenter, der beriger vores magasin med viden, indsigt og meninger. Klummerne er udtryk for skribentens egne holdninger.

Offentlig Topledelse – Digitalisering

Topledelsens valg om digital omstilling kan opleves som vanskeligere end så mange andre valg. De teknologiske muligheder og rammevilkårene (lovgivning, holdninger, kompetencer mv.) udvikler sig enormt hurtigt, og det forudsætter en agilitet, som kun få organisationer besidder.

I netværket Offentlig Topledelse – Digitalisering får medlemmerne inspiration og drøfter topledelsens opgaver og dilemmaer i digital omstilling. Fokus er ikke på teknologien, så der forventes ikke digital baggrund, men alene digital nysgerrighed.