Corona-kampen kalder på forståelse – ikke kritik

31. March 2020

KLUMME: Myndighedernes håndtering af COVID-19 har afstedkommet kritik fra både erhvervsledere og fageksperter. Lige nu og her bør vi dog holde igen med kritikken, med mindre vi formår at gøre den konstruktiv og målrettet beslutningstagerne, skriver beslutningsrådgiver og managing partner hos Composing, Alexandra Krautwald.

Alt for mange gør sig i disse dage kloge på epidemiologi, virologi og eksponentiel udvikling – og ikke mindst på ledelse.

Det har vi set utallige eksempler på gennem de seneste uger, hvor både ledere og ledelseseksperter fortsat står i kø for at udtale sig kritisk om regeringens, Folketingets og sundhedsmyndighedernes gøren og laden under den nuværende COVID-19-pandemi.

Ikke nok med at kritikken af den måde, hvorpå myndighederne har valgt at lede os gennem denne svære tid, har adskillige afsendere – den publiceres også velvilligt i flere af landets dagblade i form af artikler, interviews og klummer, ligesom man også på de sociale medier kan finde utallige opslag fra ’eksperter’, der åbenbart anser sig selv for værende klogere end vores folketingsmedlemmer og sundhedsmyndigheder.

Jeg bliver lidt harm, når jeg støder på kyniske og direkte nedladende kommentarer og opfordringer til fyring af vores direktør for Sundhedsstyrelsen, eller når retorikken indikerer, at de involverede nøglepersoner ikke forstår sig på mennesker. Det er både selvovervurderende og pinligt, at så mange mennesker, der til dagligt ellers forstår sig fint på ledelse og anden faglighed, nu mangler dømmekraft nok til ikke at blande sig i en historisk krise, der så forholdsmæssigt uforudsigeligt har taget rumpen på både statsoverhoveder, sundhedsvæsener og forskere verden over.

Hvis man partout ønsker at udtale sig både markant og kritisk, så kræver det som minimum, at man har adgang til inderkredse i de beslutningsrum, der består af forskere, politikere og fagpersoner, ligesom man bør besidde en grundig indsigt i deres interne anliggender, hvorpå de træffer deres strategiske valg. Og hvem har det?

Risiko for splittelse og mistillid

Vi har selvsagt en ytringsfrihed herhjemme, som bør værnes om, og som tillader alle danskere at ytre deres uforbeholdne meninger – også vedrørende den nuværende COVID-19-smitte og håndteringen heraf. Det er dog så absolut tilladt – ja nærmest en pligt – at gennemtænke konsekvenserne af sit behov for at ytre sig – især når vi lige nu befinder os i en undtagelsestilstand. Som skribent og meningsytrer risikerer man nemlig at opildne til en stemning og en utilfredshed, der nemt gør mere skade og skaber øget frygt og uro i befolkningen og ude på arbejdspladserne. Noget vi bestemt ikke har brug for i den nuværende situation.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi ikke må eller skal kritisere vores magthavere – for selvfølgelig skal vi det, hvis kritikken er berettiget. Men lige nu handler det om at gemme de kritiske røster og anklager, til vi er kommet ud på den anden side af alt det her. Indtil da er det bedst, at vi alle afventer og indretter os.

Når dette er sagt, at det selvfølgelig forståeligt, at mange borgere er både bekymrede, bange eller utilfredse med udviklingen. Derfor skal man selvfølgelig også have lov at ytre sig, hvis man føler et behov, men der er unægtelig mange måder at gøre det på.

I stedet for at pege fingre og rette en uforbeholden ledelseskritik af de ansvarshavende beslutningstagere, bør alle dem, der føler et behov for at gøre opmærksom på eventuelle fejl eller oversete tiltag, i stedet gribe til aktiv adfærd. Det betyder, at man i stedet for at skabe splid og mistillid gennem SoMe-opslag eller indlæg i dagspressen adresserer sin utilfredshed til vores magthavere som konstruktiv kritik og ideer. På den måde kan vrede, sure opstød og nagende bekymringer faktisk være med til at hjælpe os ud af krisen.

Fra vredt indlæg til konstruktiv mail

Dette sandede jeg personligt, da jeg for uger tilbage følte mig bekymret over mangelfuld kommunikation mellem myndigheder og landets unge i corona-krisens første uger. En stor gruppe unge rendte på dette tidspunkt rundt som potentielle smittebærere uden at tage COVID-19 særlig alvorligt, snarere tværtimod. Nogle steder var retorikken relativt kradsbørstig. Til eksempel blev sygdommen af nogle unge kaldt for Boomer-remover, hvilket kan virke meget frastødende og forkasteligt samt give anledning til nye overvejelser om samarbejder mellem generationerne.

Med min viden om ungdommen i dag oplever jeg dog, at de unges udtalelser, adfærd samt manglende respekt og forståelse for krisen bunder i, at de ikke følger den samme nyhedsstrøm som ældre generationer. Dermed manglede de en afgørende del af den kommunikation og de informationer, som vi andre sad inde med for uger tilbage.

Som sagt fandt jeg dette dybt bekymrende, men i stedet for at fare til tastaturet og forfatte et vredt og ukonstruktivt indlæg, valgte jeg at fokusere på det ene sted, hvor der forhåbentlig ville komme noget konstruktivt ud af min kritik. Jeg henvendte mig til vores politikere, og fik fat på en person i Folketinget, for hvem jeg fremlagde mine bekymringer.

Min henvendelse blev med det samme modtaget seriøst, og den var med til at skabe forståelse for, at man bliver nødt til at benytte alternative kommunikationsformer for at nå de unge.

Derfor: Hvad enten du er borger, leder eller fagekspert, så brug din kritik konstruktivt og lad være med at splitte i en tid, hvor vi skal samles. Drej din kritik i den retning, hvor den forhåbentligt kan bidrage og gøre en positiv forskel.

Den gruppe af ansvarshavende, der i disse tider forsøger at gøre alt det bedste, er mennesker. Mennesket er blandt andet kendetegnet ved at have meget begrænset kognitiv rationel tankevirksomhed, hvilket betyder, at under omvæltelige og nye omstændigheder falder vores evne til at bevare overblik og træffe skudsikre beslutninger.

Derfor er der blevet – og vil der blive – begået fejl, men hvad enten man i disse dage opholder sig derhjemme eller fortsat holder hjulene i gang i Danmark, så gør man klogest i ikke at forsøge at lade disse fejl resultere i mistro og splittelse.

F5 Update har en fast gruppe klummeskribenter, der beriger vores magasin med viden, indsigt og meninger. Klummerne er udtryk for skribentens egne holdninger.

Alexandra Krautwald

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber