da
da
sv

“Hvad kan jeg gøre for, at du kommer godt i gang igen?”

4 min

Om ikke så længe begynder mange forhåbentlig at flytte fra hjemmearbejdspladser tilbage til deres ‘almindelige’ arbejdspladser. Derfor er der god grund til at overveje, hvordan I starter op igen og reboarder teamet. Det har du sikkert allerede tænkt på.

Arbejdsfunktioner er forskellige. Selvom flere danskere lige nu sidder på et hjemmekontor, så har mange andre, for eksempel sundhedsmedarbejdere eller buschauffører, været på arbejde gennem hele nedlukningsperioden – måske mere end nogensinde. Det fortjener de anerkendelse for, og det kan derfor virke særligt ufølsomt at tale om reboarding af danskerne.

Det kan misforstås derhen, at det kun er det hjemsendte kontorpersonale, der tæller, og det var jo slet ikke din hensigt. Vær derfor opmærksom på forskellige arbejdsfunktioner og dit sprog.

Læs også: Corona har nødvendiggjort reboarding af hjemsendte medarbejdere

For det andet er mennesker og deres vilkår ligeledes forskellige. Ok, det er banalt, men der er altså forskel på at være enlig mor med to skolesøgende børn i en lille lejlighed under corona-nedlukning og så på at være en 55-årig villaejer uden hjemmeboende børn.

Desuden er der forskel på, om man i et stille sekund synes, det var lidt befriende med færre sociale kontakter under corona-nedlukningen, eller om man var så socialt anlagt, at man stillede sig ned på stationen bare for at kigge på andre mennesker – med to meters afstand.

Derfor er det også helt forskelligt for hver enkelt af dine medarbejdere, om de tilbage på arbejdspladsen har brug for at bruge tid på at genfinde kollegaskabet – for eksempel til fredagsmorgenmad – eller om de faktisk har brug for ro og fred til at høvle sager fra bunkerne.

Giv plads til dine medarbejdere

Det enkleste kan faktisk være at spørge dine medarbejdere én ad gangen: Hvad kan jeg gøre for, at du kommer godt i gang igen?

Svarene vil være forskellige. Nogle ønsker kan være modstridende, og det er måske ikke alle ønsker, som kan imødekommes, hvis eksempelvis en medarbejder ønsker permanent hjemmearbejdsplads, eller en anden ønsker en halv times ekstra frokostpause dagligt til at styrke kollegaskabet i afdelingen.

Overvej alligevel, om der kan gives lidt ekstra plads til forskellige behov og præferencer i den første tid. I kan jo kalde det en tidsafgrænset prøvehandling, eller I kan finde mere målrettede tilgange end de foreslåede, hvis behovet for eksempel er fordybelse eller vidensdeling.

Læs også: Ledere kan ikke længere sidde medarbejdernes fleksibilitets-behov overhørig

Prioriteringer er også vigtige, og uanset hvilke prioriteringer I har for opstarten, så tag ansvaret som leder. Det er ikke fair at lade en medarbejder i socialafdelingen få ondt i maven over valget mellem at introducere to nye medarbejdere eller overholde de politisk fastsatte sagsbehandlingstider.

Det er dit ansvar som leder, og det er dig der – gerne proaktivt – må fortælle politikerne, hvis du har prioriteret en grundig introduktion af nye medarbejdere på bekostning af sagsbehandlingstiden.

Til overvejelse om reboarding

  • Hvilke behov er der kollektivt og individuelt til stede i teamet?
  • Hvordan prioriterer vi i den første måneds resultater på kort sigt i forhold til lang sigt?
  • Hvad skal der konkret ske den første dag alle er fysisk tilbage på arbejde? – og den første uge?

Offentlig Topledelse – Digitalisering

Topledelsens valg om digital omstilling kan opleves som vanskeligere end så mange andre valg. De teknologiske muligheder og rammevilkårene (lovgivning, holdninger, kompetencer mv.) udvikler sig enormt hurtigt, og det forudsætter en agilitet, som kun få organisationer besidder.

I netværket Offentlig Topledelse – Digitalisering får medlemmerne inspiration og drøfter topledelsens opgaver og dilemmaer i digital omstilling. Fokus er ikke på teknologien, så der forventes ikke digital baggrund, men alene digital nysgerrighed.

Gruppen drives af Kenneth Kristensen, der siden 1995 har arbejdet som konsulent med udvikling af den offentlige sektor – både kommunalt, nationalt og internationalt. Han har været direktør/kommunaldirektør i fire forskellige kommuner og har fokus på de fine balancer mellem strategi og drift i hverdagen og mellem politik og administration.