KLUMME: Sidste år skrev jeg en klumme om, at kvindekvoter i danske bestyrelser er en dårlig idé, da det får indtjeningen til at falde. Siden er jeg dog blevet klogere. Diversitet skader ikke – men gør heller ingen økonomisk gavn.
Mine tidligere påstande blev luftet efter at have læst en tysk undersøgelse af de norske erfaringer med kvindekvoter. Som bekendt har det i Norge siden 2006 været påkrævet, at alle landets børsnoterede aktieselskaber skal have mindst 40 procent kvinder i deres bestyrelser.
Sidste år konkluderede en undersøgelsen fra Die Universität Tübingen i Tyskland dog, at indtjeningen er faldet med 12 procent i gennemsnit i de norske virksomheder, som har fået flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Denne konklusion blev blandt andet til ud fra en kontrolgruppe, der havde til formål at sammenligne de norske virksomheden med virksomheder i Finland, Sverige og Danmark, som ikke har indført kvoter i bestyrelserne.
Desværre tog jeg fejl. Man kan nemlig ikke sammenligne virksomhederne direkte med hinanden i Norge, Finland, Sverige og Danmark. De har forskellig størrelse, forskellige kunder, forskellige konkurrenter, forskellige rammebetingelse etc.
Dermed kan man ikke konkludere, at diversitet i bestyrelser af dårligt for bundlinjen – men man kan heller ikke konkludere det modsatte. Det viser ny forskning, som professor Niels Westergård-Nielsen og en gruppe skarpe forskere fra CBS har stået i spidsen for. Forskning, der har resulteret i bogen ‘Danske bestyrelser og deres medlemmer’.
Heri dykker forfatterne ned i den ømtålelige debat om, hvorvidt det kan betale sig med diversitet i bestyrelser. En debat, der har kastet adskillige undersøgelser af sig, og som har vakt stor interesse og diskussion – ikke mindst i medierne.
I ‘Danske bestyrelser og deres medlemmer’ er konklusionen dog klar: Der er ingen entydig dokumentation for en sammenhæng mellem diversitet og bundlinje. Den økonomiske vel og mærke.
Eller med forskernes egne ord:
“….en advarsel mod faren ved at forvente og søge efter individuelle, anderledes medlemmers direkte virkning på virksomhedens resultater. Til dato er der ingen samlet evidens, der peger i den retning. Nogle undersøgelser kan se en positiv effekt, andre kan se en negativ effekt, og meta-analyse påpeger, at der ikke er nogen samlet effekt i nogen retning, og at dette primært kan forklares via betydningen af kontekstuelle faktorer. Forholdet mellem anderledes bestyrelsesmedlemmer og virksomhedens resultater afhænger af mange faktorer, såsom bestyrelses-dynamikker (hvordan forskellige medlemmer accepteres af andre medlemmer, deres evne til at udfordre debatten i bestyrelseslokalet), deres netværk (hvor stærke båndene er mellem bestyrelsesmedlemmerne, hvilke typer netværk de har, og hvordan disse netværk i sidste ende kan forme bestyrelsesmedlemmernes adfærd), såvel som bredere kontekstuelle elementer (institutionelle rammer, økonomisk klima og udsigt.). Det betyder, at ikke bare det individuelle niveau, men også virksomhedens specifikke forhold og bredere baggrund vil være med til at påvirke, hvordan et bestemt bestyrelsesmedlem og selve bestyrelsen kan have indvirkning på resultatet, og at dette kan ændres med tiden”.
Tungt skrevet, men budskabet er klart. Der er nemlig ingen entydige beviser for en sammenhæng mellem diversitet og den økonomiske bundlinje.
Det skal dog nævnes, at der heldigvis er andre argumenter for, at det er godt med diversitet i bestyrelseslokalerne (og andre steder), men en sort og solid bundlinje er altså ikke én af dem.
F5 Update har en fast gruppe klummeskribenter, der beriger vores magasin med viden, indsigt og meninger. Klummerne er udtryk for skribentens egne holdninger.