Vi har vænnet os til en arbejdskultur, hvor medarbejdere jonglerer mellem flere personligheder, mens virksomheder søger robotlignende medarbejdere, der kun siger ja og amen. Det er ikke holdbart, selvom dogmet stadig stortrives, mener Knud Romer.
Førhen var kompetencer noget konstant, vi ikke satte spørgsmålstegn ved. Var man lærer, læge eller advokat, behøvede vi ikke stille opfølgende spørgsmål. I dag lever vi i kursus-Danmark med et massivt fokus på den omskiftelige personlighed, der skal skræddersys til de mange skiftende jobs, der præger et moderne arbejdsliv. Og det rammer medarbejderne, for konstant omskiftelighed slider på mennesket. Det siger forfatter, meningsdanner og tidligere direktør i reklamebranchen Knud Romer.
Han har gennem første del af sit arbejdsliv jagtet guld og hæder i reklamebranchen som kreativ direktør i Kunde & Co. Efter et smerteligt brud med reklamebranchen sprang han senere ud som samfunds- og kulturkritiker, radiovært og ikke mindst forfatter til to bestsellerbøger.
Gennem hele rejsen har Knud Romer haft snor i udviklingen på et arbejdsmarked, der i stigende omfang præges af korte ansættelser og hurtighed. Vi har sat ham stævne for at høre hans syn på arbejdsmarkedet i dag, på ungdommens møde med et krævende arbejdsmarked og på dybblå jobannoncer.
Det omskiftelige arbejdsliv
Nogle mennesker skal lige tales varme. Det gælder ikke Knud Romer, der kort har fået dagens tema og går i gang med at tale uden den store opstart.
”Vi lever i kursus-Danmark. Det er livslang læring. Det er komisk. I gamle dage blev man uddannet, og så fungerede din viden i arbejdslivet. Nu fungerer den, indtil næste gang Apple lancerer et nyt produkt, og din erfaring dermed er forældet. I princippet er arbejdsmarkedet blevet en evig forlænget pubertet, hvor din identitet ikke ligger fast, og hele tiden skal formforvandle dig. Hele tiden ny viden, nye vilkår. Det er absurd. Det er forfærdeligt”, siger han, mens han banker i bordet i Radio24Syvs kantine. Og det er på flere planer en stor ændring fra tidligere tiders syn, vurderer han.
Han forklarer, at højstatus på arbejdsmarkedet har ændret sig markant i løbet af hans 58-årige liv. Tidligere var der én rigtig værdi, én viljestyrke – ”du ved, kaptajnen, der går ned med skibet”, siger han og gør honnør.
”Lægen er også læge, når han har sex. Han er altid ’doktor-doktor’. Det modsatte, det omskiftelige, var det svage og noget, der virkede som en badebold i det Indiske Ocean, der hele tiden servilt indlevede sig i andre. ’Hver gang man slikker på dem, får de en ny kulør’ var synet på dem. Men det er gået hen og blevet normen. Nu skal vi være omstillingsparate og mærke situationen. Det kræver en pallette af sociale identiteter, vi skal tage af og på hele tiden og skifte ud i vores udtryk”, siger han.
Projekt- og svingdørssamfundet
Omskifteligheden på arbejdsmarkedet kan opdeles i to kategorier, mener Knud Romer.
På den ene side ser vi et projektsamfund med tidsbegrænsede stillinger, enkeltmandsvirksomheder og en voldsom konkurrence om få jobs til en stor, sulten gruppe akademikere af humanistisk og samfundsmæssig baggrund.
På den anden side skitserer Knud Romer svingdørssamfundet, bestående af det tunge erhvervsliv, konsulentbranchen og de mere bureaukratiske institutioner. I de to grupperinger ser han fællestræk som et stort fokus på sociale forbindelser og status.
”Projektsamfundet er næsten lig med sociale medier. Det handler om sociale medier. Du får ikke et job ved at søge det, du får et job ved at kende nogen, som kender nogen, der voucher for dig”, siger han og forklarer, at projektstillinger ofte ikke har det afkast, medarbejderen håber på.
”Det ironiske ved projektsamfundet er, at du hopper fra projekt til projekt som fra isflage til isflage. Ingen af de jobs har barsel, pension, sygeforsikring, orlov – der er ingenting. Du har kun dit sociale netværk at falde tilbage på, så du skal ikke være alt for kreativ eller kritisk. Samtidig er det dét, der bliver efterspurgt: kritisk, kreativ og selvstændig. Men er du det, får du mit liv – og det har du ikke lyst til”, siger Knud Romer uden at trække en mine.
”Svingdørssamfundet har mange paralleller. Men i stedet for at lave dit eget firma eller blive projektansat søger du ind i firmaerne. Men her er det præcis den samme tendens. Det er det sociale netværk, det handler om – og sociale medier specifikt. Her handler det meget om at håndtere sine konkurrenter”, siger han og forklarer, at Danmark er et lille land, så det derfor er svært ikke at have arbejdet for konkurrenterne – så længe du ikke tager kunderne med.
Knud Romer påpeger det dobbelttydige i at leve i en verden med fokus på individet og egne evner – samtidig med vi skal være holdspillere.
”Det, der er så svært, er, hvordan du gør et navn ud af dig selv, samtidig med det er et arbejdskollektiv, man arbejder for. For alle opgaver i et firma er et kollektivt ’vi’. Den der siger ’jeg’ i et firma, bliver meget hurtigt fyret. Det er et ’Vi har skaffet kunden’, ’Vi har løst opgaven’, hvis man siger ’jeg’, så har det en kort levetid. Så hvordan laver du personal branding, samtidig med du er firmaets mand?”.
Løgn på dybblåt papir
Vanskelighederne, som den enkelte medarbejder måtte døje med, er dog ikke deres eget problem. Virksomhederne har nemlig skitseret et arbejdsmarked, der ikke er klart i spyttet på, hvad virksomhederne reelt søger i nye medarbejderes kompetencer. Her er det særligt brugen af ord som ’robusthed’, ’selvkørende’ og ’kritisk’, Knud Romer kritiserer.
Du skitserer et ’udbyders jobmarked’, hvor medarbejdere har utrolig svært ved at få job, og hvor stabilitet er en mangelvare. Men mange ledere har jo netop svært ved at finde kvalificerede medarbejdere. Hvad tænker du om det?
”Det er helt rigtigt. Men har man svært ved at finde medarbejdere, må man jo spørge sig selv, om man gør det rigtige. De rigtige folk finder man først og fremmest ved personkendskab. Så man kan jo spørge, om der ikke er nogen, der kender en, der er god, sympatisk og dygtig”, siger han og forklarer, at han ofte har fået forskellige rekrutteringsopgaver med at formulere jobopslag og tiltrække arbejdskraft.
”Man skal være langt bedre til at aktivere medarbejderressourcer i jobsøgning. Og de ressourcer skal aktiveres i en langt mere standardiseret form. De fleste kender jo nogen, der er inden for deres eget felt”.
Har du et eksempel?
”I øjeblikket sidder jeg og rekrutterer de dygtigste unge jurister i Danmark, som jeg kan få fat på. Og jurister vil have 12-taller. Så hvordan får du fat i dem? For det blad de unge jurister bruger, Stud.jur.’en, er fyldt til randen med helsides jobannoncer fra ekstremt attraktive advokatfirmaer. Og hvem vil ikke gerne arbejde der og tjene grovboksen?!”, siger han.
”Men alle annoncerne er ens. De er sgu mørkeblå! Are you surprised? Og så taler de et sprog, der er så stereotypt og udtryksangst, så man tænker de har fået en strikkepind gennem øret! Karriere, udlandet… Nej, jeg kan ikke en gang gengive det, så dårligt er det!”, siger han.
”Det er et sprog, der er så anonymt, formaliseret og stereotypt. Alt med smilende mennesker i jakkesæt. Hvid Times new Roman på en blå baggrund. Og man tænker: det der er udtryksløshedens imperium. Det er robotter. Der kunne ligeså godt stå ’Kunne du tænke dig at blive ansat til en stilling som robot, hvor du ikke må afvige, hvor du intet har at skulle have sagt, hvor du bare bliver Karnov-fodder, og vi lokker dig med det laveste i dig – penge, karriere, prestige!”.
Knud Romer mener, at sproget er udtryk for en identitetssøgen i mange virksomheder. Det er et ønske om at definere den rigtige formel på den gode medarbejder. Den går bare ikke, mener han.
”Du kan smadre det så let som ingenting, for det er form og ikke indhold. Så hvis der kommer en og siger, ’det er fandme mærkeligt, at de søger selvstændige, kritiske, tænkende individer til at være advokater, når det ikke er afspejlet nogen steder”.
Frihed over fremmedstyring
Problemet for mange virksomheder er ifølge Knud Romer, at de ikke rammer fremtidens medarbejdere, og det der driver dem. For den verden, de er vokset op i, er en helt anden virkelighed, hvor digitalisering, sociale medier og selvrealisering er accelereret voldsomt sammenlignet med tidligere. Det store fokus ligger lige nu på friheden til at definere sig selv og kontrollere hvilken person man fremstilles som. Det kan vi for eksempel se med den hype, der omgiver flere iværksættere i erhvervslivet. Her er det netop muligheden for ikke at være slave af systemet, men selv sætte rammerne, der lægges vægt på.
”Paradigmet lige nu er frihed. Frihed over fremmedstyring. Fremmedstyring er det store onde – at andre bestemmer over din krop, din tid, dit mål og dine betingelser. Alle vil gerne arbejde med projektet, hvor du selv er projektet. Det er den totale selvrealisering og identitetsprojekt. Samtidig er nogle af dem så idealistiske, så de ikke vil arbejde med noget, der ikke giver mening. ’Tænk hvis det er ren profit, der er målet – tænk hvis de vil skide på miljøet, på at medicinen er for dyr eller på dyrene’”, siger Romer og forklarer, at det for særligt de yngre generationer kommer med en pris.
”Det er idealister, der vil selvrealisere sig selv – og så ender de med at arbejde under forhold, der er groteske”.
For fremtidens medarbejder, kan det godt blive et problem, mener han. For de danske konjunkturer er simpelthen ikke gearet til gaveregn, hvilket bekræftes af de seneste mange tal for lønudviklingen i Danmark og den generelle vækst, som Eurostat vurderer til at være Europas laveste sammen den britiske og italienske.
”Tiden, vi lever i lige nu, er en genindspilning af 90’erne uden højkonjunktur. Og den vækst der er, manifesterer sig ikke nødvendigvis i nye jobs og i stigende lønninger. Væksten består primært af algoritmer og overskud til aktionærer og ejere, mens fastansættelser bliver en myte”, siger han og henviser til den virkelighed, mange unge oplever.
Foto: Thomas A
Knud Romer taler til F5 Box i København den 22. november. Læs mere her