Effekten af kønsopdelte lønstatistikker har i årevis været til diskussion, men nu viser forskning, at øget synlighed om løn mellem kvinder og mænd faktisk giver større ligeløn. Undersøgelsen er en øjenåbner, mener kønsforsker, men hos DA er man skeptisk.
Som kvinde i Danmark er man helt ligestillet med mænd, når det kommer til lovmæssige rettigheder på arbejdsmarkedet. Det er konklusionen i en ny rapport, der er lavet af Verdensbanken, men selvom Danmark er helt fremme i ligestillingsbussen, så er der fortsat et mærkbart løngab mellem kvinder og mænd – også selvom de har samme jobtitel.
Når en mand tjener 100 kroner på det danske arbejdsmarked, så tjener en kvinde 85 kroner, afslører tal fra Eurostat, men denne lønforskel kan mindskes. Det viser et studie fra Københavns Universitet, der i december sidste år kunne påvise, at kønsopdelte lønstatistikker reducerer løngabet mellem mænd og kvinder i samme type job.
I dag påbyder Beskæftigelsesministeriet alle virksomheder med mere end 35 ansatte og mindst 10 mænd og kvinder ansat på samme niveau at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker, og i det nye studie har forskerne dokumenteret, at lønforskellen er reduceret med 7% i de cirka 1000 danske virksomheder, som er omfattet af reglerne. Forskerne har analyseret løn-data i perioden 2003 til og med 2008, og effekten ses primært i, at mænds løn er steget mindre end kvindernes siden 2006, hvor reglerne om løngennemsigtighed blev indført.
”Nu behøver vi ikke længere diskutere, om løngennemsigtighed har en effekt eller ej. Det har det. Og selvom en reduktion i løn-gabet på 7% måske ikke lyder af så meget, så er det faktisk ganske markant, når man tager i betragtning, at det i virkeligheden er et begrænset antal virksomheder, som er omfattet af reglerne, og at effekten er sket på bare to år efter loven om kønsbaseret lønstatistik trådte i kraft,” sagde professor i økonomi Morten Bennedsen fra Københavns Universitets Økonomiske Institut i forbindelse med studiets offentliggørelse.
Studiet er det første og hidtil eneste, der har undersøgt virkningen af kønsbaserede lønstatistikker – både i Danmark og i udlandet – og ifølge Morten Bennedsen har den øgede lønsynlighed sandsynligvis en markant effekt på virksomhedsledere.
”Vi ved fra andre undersøgelser, at mænd generelt er bedre til at forhandle løn end de fleste kvinder, og at de heller ikke holder sig tilbage fra at forlange en høj bonus, men med en tvungen opgørelse af kønsopdelte lønstatistikker bliver forskellen på den løn, virksomheden betaler sine mandlige og kvindelige ansatte, pludselig tydelig både internt og eksternt, og det ser ud som om, det har givet virksomhedsledelserne anledning til at bremse mændenes lønkrav lidt op”, forklarer han.
En øjenåbner
Forskningsresultatet vækker begejstring hos Karen Sjørup, der er køns- og ligestillingsforsker samt lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitets Center. Hun har i årevis beskæftiget sig med ligeløn – blandt andet som medlem af Lønkommissionen, men har ikke tidligere troet, at gennemsigtighed i lønstatistikker havde en reel effekt. Derfor kommer undersøgelsen fra Københavns Universitet også som en glædelig overraskelse for hende.
”Jeg har ikke været den store tilhænger af kønsbaserede lønstatistikker, da jeg ikke troede, at det ville give så meget, men det har denne undersøgelse gjort til skamme, da det har vist sig, at det faktisk har en effekt. Det er et ganske imponerende resultat”, mener Karen Sjørup.
Ifølge hende bør studiet tjene som en øjenåbner for de virksomheder og organisationer, som i årevis har været modstander af kønsopdelte lønstatistikker.
”Det er absolut en positiv nyhed. Det viser, at der er noget at hente, og at synliggørelse af lønforskelle virker. Jeg mener derfor, at det er svært fortsat at argumentere for, at man ikke vil benytte sig af kønsopdelt lønstatistik, da det nu har vist sig at have den effekt, som mange – inklusive mig selv – ikke havde troet, at det ville have”, forklarer hun.
Debatten om de kønsbaserede løntal har i årevis floreret blandt fagforeninger, brancheorganisationer og virksomheder. Modstandere af lønstatistikkerne har blandt andet argumenteret for, at virkningen af disse statistikker var uklar og i værste fald ikke-eksisterende, men dette argument kan man nu pille af bordet, mener Karen Sjørup.
”At det skulle være frugtesløst, er ikke længere et godt argument, når det nu har vist sig ikke at være tilfældet,” siger hun.
Nej tak til bureaukrati
Siden Beskæftigelsesministeriet indførte de kønsopdelte lønstatistikker i 2006, har de omstridte kønstal været en del af et politisk tovtrækkeri. I 2014 valgte en socialdemokratisk ledet regering at ændre reglerne, så de også gjaldt for virksomheder med mindst 10 ansatte og tre af hvert køn på samme niveau, men i 2015 blev udvidelsen rullet tilbage af en ny blå regering, så statistikkerne igen gjaldt virksomheder med mindst 35 ansatte og 10 af hvert køn på samme niveau.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening kalder man statistikkerne ’en udmærket anledning til at diskutere, hvad der egentlig honoreres lønmæssigt’, men samtidig ser man ingen grund til at ændre reglerne, så de ligesom i 2014 omfatter flere virksomheder.
”Vi mener ikke, at man skal udvide reglerne om kønsopdelt lønstatistik til at omfatte endnu flere virksomheder, end hvad der allerede er tilfældet. Selvom statistikkerne kan være udmærkede, skal man være opmærksom på, at det samtidig er bureaukratisk og dyrt for virksomhederne at lave denne type arbejde. Det er især tilfældet for mindre virksomheder, som ikke har HR-afdelinger. Derfor er det fornuftigt, at loven har fokus på lidt større virksomheder. Vi mener, at den nuværende lovgivning med fokus på virksomheder med mere end 35 ansatte ligger på et fornuftigt niveau”, lyder det fra Martin Laurberg, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.
Heller ikke ved introduktion til forskningen fra Københavns Universitet mener Martin Laurberg, at man bør arbejde hen imod en øget brug af kønsopdelte lønstatistikker for at forsøge at mindske løngabet mellem kvinder og mænd. I stedet opfordrer han til, at vi fortsætter med at italesætte lønforskellen.
”Undersøgelsen bekræfter, at det er en god idé at arbejde med statistikkerne, og vi synes fortsat også, at det er en god idé. Derudover viser undersøgelsen, at det nok ikke så meget er selve dokumentationen, der gør en forskel, men nærmere at man overhovedet diskuterer virksomhedens lønpolitik, herunder mænd og kvinders løn. Det opfordrer vi til, at man bliver ved med at gøre”, mener han.
Karen Sjørup mener også, at lønforskellen på mænd og kvinder skal italesættes yderligere, men samtidig giver hun ikke meget for argumenterne mod de kønsopdelte lønstatistikker.
”Det er klart, at mange private virksomheder synes, at det er en dårlig idé, og at det griber ind i deres ledelsesret, hvis man pludselig skal argumentere for, hvorfor man har givet den ene og den anden højere løn. Derfor vil der fra mange virksomheders side fortsat være en modvilje mod at skulle indføre statistikkerne, men med disse resultater er det bare om at komme i gang og få den her effekt bredt ud”, fastslår hun.
Undersøgelsen fra Københavns Universitet omfatter også et par andre interessante virkninger. Forskerne fandt således ud af, at de virksomheder, som fra 2006 blev pålagt at udfylde kønsopdelte lønstatistikker, ikke blot har reduceret løn-uligheden, men også har ansat 5% flere kvinder end tidligere, og at flere kvinder ligeledes blev forfremmet end i de virksomheder, der ikke var omfattet af reglerne. Derimod var der ikke nogen stigning i antallet af mænd, der blev forfremmet.