Alle elsker ideen om det smarte hjem, der kan spare energi og lune vores sutsko. Men producenterne er faldet i teknikgryden og har glemt alt om brugerne
Forestil dig en privat alarm, der kan slukke din kaffemaskine eller give dig besked, når dine børn kommer hjem fra skole, selv om du ikke er hjemme. Eller hvad, hvis du kunne spare penge ved, at varmen reguleres automatisk, så der er lunt i stuen, når du kommer hjem fra ferie?
Ideen om såkaldte smarte hjem er tillokkende. Vi har talt om det i over 40 år. Det første smart home blev udviklet af amerikanske ingeniører i 1967, og i dag er der masser af smart home-løsninger. Men konceptet er langt fra udbredt.
Blot 1 procent af de danske hjem er helt eller delvist intelligente. Tyskland ligger i det europæiske førerfelt med 2 procent. Der er plads til forbedring. Problemet er blot, at smart homes stadig er for tekniknørder – de er ikke tilpasset brugernes behov, evner og værdier.
Vi elsker idéen, men går kold på systemfejl og ventetider.
Danskerne er faktisk begejstrede for tanken om at få et smart og intelligent hjem. ”Det er jo fremtiden”, sagde Tove Ostenfeld (65 år), da hun for nylig takkede ja til at agere testhjem i fem måneder i Innovation Labs brugerstudie af nye smart home-teknologier for Danfoss og Greenwave Systems i Kalundborg. “Det er fantastisk, at vi kan styre varmen, og at det kan køre automatisk og skrue op og ned, når vi er hjemme og på arbejde”, sagde 40-årige Christian Holm ved samme lejlighed. Men alligevel var kun få af testens deltagere helt tilfredse med oplevelsen af det smarte hjem.
Problemet er, at smart home-systemerne ikke er så smarte, som kunderne ønsker, at de skal være. Eller som én af vores respondenter siger,
“Produktet er jo spændende, men jeg er ved at gå kold på systemfejl og lange ventetider”.
Problemet er dimserne skal give os sikkerhed, men skaber i virkeligheden usikkerhed. Vi køber lysstyring eller fjernbetjente termostater for at øge vores komfort og spare penge, men ender med at bruge tid på at få dem til at fungere med telefonen eller oplever, at de opfører sig ustabilt. De smarte løsninger skal helst være designmæssigt lækre, men de er udviklet af ingeniører uden æstetisk sans. Og så koster det os mere, end vi sparer.
Det er med andre ord hverken billigere, nemmere eller mere trygt. Paradoksalt nok er det nogle af de mest lovpriste attributter ved det smarte hjem.
I 80’erne fattede de brugervenlighed
I princippet er det rimelig simpelt at usability-teste sit produkt. Oplever brugerne, at produktet er godt, interessant, simpelt og sjovt, så er du på rette vej.
For 30 år siden, så det egentlig lovende ud. Tilbage i 1980’erne var Conson (en af firstmoverne inden for smart home-løsninger i Danmark) langt fremme med helhedsløsninger til det smarte hjem. De havde fokus på brugervenlighed, hvor man via sin B&O fjernbetjening kunne justere lyset i stuen, så det passede til enten rengøringssituationen, middagshyggen, læsning eller hjemmebio. Hjemmebio-funktionen involverede gardiner, projektor, nedrulning af lærred og meget mere – totalt blær og komfort. Alt i alt et enkelt og brugervenligt produkt, som også er sjovt at vise frem for naboerne. Men Conson fulgte ikke med tiden, da pc’en gjorde sit indtog, og blev overhalet. Conson havde fokus på brugeroplevelsen, men fulgte ikke med den teknologiske udvikling. I modsætning til moderne producenter af smart homes.
Tingenes internet kan gøre smart homes tilgængelige igen
Lad os være ærlige: Smart homes er i dag for teknologinørder. Mennesker, der er fortrolige med teknik via uddannelse, job eller personlig interesse. De er ikke for almindelige mennesker. Men det bliver de forhåbentlig – en dag.
Enten fordi ‘internet of things’-bølgen er med til at skabe mere brugervenlige platforme, eller også fordi smart home-producenterne begynder at kombinere brugervenlighed med værdier som sundhed, sikkerhed, komfort og pengebesparelse.
Lige nu er der et stykke vej.
Du kan læse hele Innovation Labs rapport om smart homes HER