Sundhedsdata, digitalisering og kunstig intelligens. Sundhedssystemet står over for en teknologisk revolution, der kan diagnosticere dig, inden du bliver syg. Men blandt de teknologiske muligheder er der også faresignaler.
Apps der notificerer den pårørende om et forestående angstanfald, når appen mærker rystende knæ eller en skinger stemme. Et implantat, hvor alzheimerpatienten løbende får digitalt doseret medicin. Facebook-algoritmer, der kan forudsige unormal opførsel, der tyder på et forestående selvmordsforsøg.
De teknologiske landvindinger på det digitale marked begynder så småt at være der. Og Danmark skal fremmes som digital sundhedsnation, hvis det står til Siri-kommissionen, der består af de fremmeste fagforeningsspidser, dygtigste forskere inden for sunheds-tech, virksomhedsledere og politikere.
Danmark har nemlig langt igen, når det handler om fremtidens digitale sundhedsvæsen, og vores sundhedsdata bliver ikke aktiveret i tilstrækkelig høj grad. Derfor anbefaler kommissionen med blandt andre Danmarks Ingeniørforening, Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, samt virksomhederne IBM og Corti, at regeringen udvikler en national strategi for et sammenhængende system af digitale løsninger, mindre mødetid hos den fysiske læge og flere digitale møder (det iørefaldende ”app-otek”) og en øget deling af sundhedsdata.
Danmark skal være test-nation
Formand for Ingeniørforeningen, IDA, Thomas Damkjær Petersen frygter, at Danmark er ved at falde af innovationshesten, når det handler om teknologi i sundhedssektoren, og derfor skal sundhedsvæsnet have mere plads til at afprøve ny teknologi.
”Danmark har, lidt endnu, et helt unikt set-up med cpr-registre, og det skal vi holde fast i lidt endnu. Derfor anbefaler vi, at man bliver bedre til at teste projekter af i Danmark”, siger han og henviser til, at man nedbryder silotænkning i sundhedssektoren. Han peger på et øget samarbejde mellem kommunerne, der bliver en stadig større aktør, når det handler om at varetage sundhedsopgaver, Danske Regioner, Erhvervs-, Sundheds- og Finansministeriet.
Tilmed vil Thomas Damkjær Petersen sammen med Siri-Kommissionen oprette en enhed, der skal øge det offentlige-private samarbejde. Det skal samtidig styrke sundhedsvæsnets digitalisering – og her er særligt dataindsamling og behandling af data en god kilde fremadrettet.
Data kræver knivskarp prioritering
Netop behandling af data kræver knivskarp prioritering. Som F5 har skrevet tidligere, er private tech-giganter nemlig i et intenst kapløb om sundhedsdatamarkedet, og her er der en risiko for, at sundheden bliver på bekostning af retssikkerheden og privatlivets fred. Derfor skal der fra politisk hold sikres en god balance mellem de to.
”Data er en helt afgørende del af fremtidens sundhedssektor. Men det er også her, de allerstørste udfordringer ligger. For her samler store globale firmaer som Amazon og Apple ind i borgernes data via apps, hvor borgerne indrapporterer om deres sundhed. For eksempel har Facebook udtalt, at de kan forudsige selvmord gennem likes og opdateringer, mens Google kan varsle om, at man bør tage en graviditetstest via ens digitale adfærd”, forklarer it-ordfører for Radikale Venstre, Ida Auken, der også er aktiv i Siri-kommissionen.
Hun understreger, at balancen må og skal findes, da de private tech-aktører sidder inde med viden, der kan blive et stort aktiv for læger og sundhedspersonale.
Det er personfølsomme oplysninger, det handler om, så derfor skal cybersikkerheden være helt i top”, siger hun og peger på, at regeringen bør styrke Sundhedsdatastyrelsen.
”Denne viden har et dansk sundhedsvæsen brug for, da det er meget mere nyttigt, end den viden de selv når at indsamle. Så vidt jeg kan forstå, har de ikke længere monopol på adgangen til vores sundhed, men jo mere data de (sundhedsvæsnet, red.) har, jo mere adgang har de til hurtig behandling”.
Lægen kan spille en mindre rolle
Spørger vi danskerne, om det er let at få en tid hos den praktiserende læge, vil mange nok svare et rungende og klart nej.
Derfor peger kommissionen på, at mere og mere bliver lagt over på apps og digitale løsninger, så selvdiagnostisering og fjernkorrespondance fylder mere og mere. For eksempel er fornyelsen af recepter noget, der i højere grad kan digitaliseres og automatiseres i stedet for løbende at tage en del af lægernes tid.
Her kan staten i højere grad være primus motor til at udvikle apps, der hjælper bestemte grupper i samfundet i stedet for et marked domineret af privat drevne apps, der både tæller sundhedsfagligt personale og alternative kvaksalvere.
Den tilstand er allerede over os, mener formand for Yngre Læger Camilla Rathcke.
”Teknologi er ikke kun intelligens, men også det vi kan med vores smartphone. Og det ændrer måden, vi arbejder på i sundhedsvæsenet. Alle får meget let ved at analysere egne data og egne behandlingsmuligheder. Det betyder, at den tidlige behandling starter et helt andet sted, end den ofte gør i dag. Nemlig hjemme ved køkkenbordet eller nede i lommen. Derfor bliver borgeren selv det første led, hvilket udfordrer den lægefaglige”, siger hun.
Nissen flytter med – på smartphonen
Dog rummer digitaliseringen og selvdiagnosen en skyggeside. For i takt med at mere rykkes over på mobile enheder, og vi selv skal være et aktiv i vores behandling, rammer det de i forvejen dårligst uddannede og sygeste. De er allerede i dag mærket af dårligere behandlingstilbud, men med fremtidens pressede sundhedssektor præget af flere ældre og færre sengepladser, kan de hurtigt risikere at tabe, når sundheden bliver yderligere digitaliseret.
For presset fra livsstilssygdomme stopper ikke lige foreløbig. Blandt andet vurderer Sundhedsministeriet at med mere end en fordobling af danskere over 74 år i de næste 30 år, vil sygdomme som KOL og diabetes fylde meget i fremtiden. Allerede i 2030 vurderer ministeriet, at 45% flere vil lide af lungesygdommen KOL og 95% flere vil døje med diabetes. Og her er apps og selvdiagnose noget, der kommer den bedste halvdel til gode. For det er i høj grad de rigeste og bedst uddannede, der benytter sig af den digitale kalorietæller, motionsapp og så videre, vurderer ministeriet.
Med andre ord flytter sundhedsproblemerne og uligheden i sundhed med ind i den digitale tidsalder.
’Status quo er ikke en mulighed’
Hvad end vi er for eller imod en øget digitalisering af vores sundhedsvæsen kommer vi ikke udenom den. Det mener en af forskerne, der har deltaget i Siri-kommissionen, Henning Langberg fra Københavns Universitets Afdeling for Social Medicin. Han peger på, at de såkaldte supersygehuse presser på for strukturelle ændringer af vores sundhedssystem – og her bliver digitalisering en vital del af ændringerne.
”Status quo er ikke en mulighed, for der er store ændringer med de nye supersygehuse, hvor der er mindre plads, og derfor kortere indlægningstid. Det betyder, at flere og flere opgaver havner hos kommunen og den enkelte borger”, forklarer han.
”Vi kommer til at tænke mere i kunstig intelligens”, forklarer Henning Langberg og mener, at flere syge må fjernbehandles, og der dermed vil være mindre fysisk kontakt med sundhedssystemet.
”Derfor kommer vi til at se kunstig intelligens og digitalisering i mange afskygninger og på mange niveauer fremadrettet”, siger Henning Langberg og understreger, at vi ikke partout skal være bange for udviklingen.