“Hvis vi fjerner papirnusseri, bliver den offentlige sektor med et snuptag længder bedre”. Sådan lyder opskriften tit på bedre offentlig service og klarere ledelse. Men hænger verden sådan sammen? Forsker sætter spørgsmålstegn.
Regelforenkling, afbureaukratisering, mindre kompleksitet. Kært barn har mange navne, og VLAK-regeringen har sat flere skibe i søen for at kunne gøre det, ingen andre regeringer er lykkedes med: at mindske papirarbejde og meningsløs lovgivning i den offentlige forvaltning. Men er det i virkeligheden det rigtige sted at starte?
Ifølge forsker i offentligt entreprenørskab ved CBS Christa Breum Amhøj bør man i stedet for at stirre sig blind på afbureaukratisering gentænke, hvad opgaven handler om for den enkelte organisation i den offentlige sektor.
”Det handler ikke kun om afbureaukratisering, men også om at gentænke hele servicebegrebet og relationen til borgeren”, forklarer hun.
”Jeg synes, man skal starte på et andet niveau end regelforenkling. For når institutioner som KL og Venstre taler om afbureaukratisering, bør man også diskutere, hvad man gerne vil sætte i stedet for bureaukratiet. Udfordringen er, at velfærd ofte er en ydelse, og dermed en på forhånd givet opskrift den loyale medarbejder skal udføre. Det er en service, hvor der laves en masse planer for at sikre serviceydelsen, men hvor både medarbejderens og borgerens handlekraft ofte går tabt”, siger hun.
”Når politikere er så optaget af at fjerne noget, bliver det meget hurtig en dekonstruktion af det eksisterende, men dermed overser vi, at der er brug for en ny måde at tænke organisering af offentlig værdi på”, siger hun og peger på, at en bedre offentlig service ikke nødvendigvis koster flere penge. Det handler også om at forstå værdi på nye måder.
”Gentofte Kommune er et eksempel på, hvordan man arbejder med borgerinddragelse og samskabelsesprojekter, men der er også mange andre”, siger hun med henvisning til den nordsjællandske kommune, der blandt andet gennem samskabelsesprojekter har landets højeste borgertilfredshed og laveste kommuneskat.
Ledelseskommission: Det er komplekst
At ledelsesopgaven ikke med et bliver simpel, mener Alfred Josefsen fra Ledelseskommissionen også. Han kommer med en baggrund fra det private som topchef for supermarkedskæden Irma og har i flere år rådgivet offentlige organisationer.
”Ledelsesopgaverne i den offentlige sektor er meget komplekse og også mere end i den private sektor. Selv store private virksomheder har en langt mere entydig formålsbeskrivelse og en langt mere entydig bundlinje”, siger han og forklarer, at mange offentlige ledere skal lede store organisationer.
”Den kompleksitet og de meget store enheder i den offentlige sektor, giver nogle svære ledelsesmæssige udfordringer, fordi man skal balancere rigtig mange interesser med lovgivning og åbenhed i forvaltningen, som det private ikke er underlagt”.
Han mener, at ledelsesrollen generelt er under pres, fordi ledelsesrollen ofte ikke er klart defineret. Og det kan med fordel laves om.
”Man skal være med til at skabe nogle bedre og klarere ledelsesrum i den offentlige sektor til lederne, så det er mere tydeligt og klart, hvem der kan invadere ledelsesrummet, og hvem der ikke kan. Når vi har et fokus på, at man skal tage ansvar for det, man er leder for, skal man også have nogle vilkår, der gør, at det er forudsigeligt, hvilke aktører der er. Det kan øge transparensen”, siger han.
Han er ligesom resten af Ledelseskommissionen ikke i tvivl om, at et skærpet fokus på borgerens behov og ønsker kan lette den administrative opgave.
“Vi holder stenhårdt fast på, at det, der er målet, er at skabe bedre oplevelser, mere værdi for borgene. Og jeg tror, den voldsomme insisteren på borgerorientering er med til at gøre det klarere og tydeligere i det offentlige, hvad det virkeligheden er, der er slutproduktet af vores aktiviteter – og det er borgeren”, siger han.
Offentlige sektor skal gentænkes
For at lette ledelsesopgaven, skal den offentlige sektor gentænkes, mener Christa Breum Amhøj. Det er der brug for, hvis ikke borgerne skal miste tilliden til myndighederne. Og her er god plads til at føre det offentlige over i et innovativt spor, hvor værdi bliver til mere end at levere en bestemt service, vurderer hun.
”Hvis man tænkte den offentlige service i et innovationsperspektiv, så vil man ikke nødvendigvis tænke, at vi skal have en masse bureaukratiske opskrifter på, hvordan vi handler, men mere begynde at lave nogle organiseringsformer, hvor fagprofessionelle på tværs af roller og siloer skaber løsninger sammen med den enkelte borger, og hvor man arbejder med flere bundlinjer, siger hun og fortsætter:
”Det kræver, at offentlige ledere kan lede andre ved at skabe tillidsrelationer og det kræver stærke fællesskaber, der kan forundre, udfordre og handle ”.
Vi er selv herrer over fremtidens velfærd
Den offentlige sektor står over for markante ændringer, som unægteligt vil ændre arbejdsopgaverne. Det vil også påvirke tilgangen til kompleksiteten, når en større del af arbejdsstyrken ender i det private, samtidig med at antallet af klienter stiger markant i sundhedssystemet, og når danskerne bliver ældre og har flere livsstilssygdomme.
Med andre ord står udfordringerne for den offentlige sektor i kø. Her er diskussionen om vejen relevant, mener Christa Breum Amhøj. Og her er det værd at diskutere, om vi vil gå samme vej som i andre lande.
”Hvis vi ser på det engelske velfærdssystem, er det blevet til et neoliberalt projekt, hvor det er private og halvoffentlige konsortier, der står for udviklingen af den offentlige sektor, og leveringen er i mange tilfælde reduceret til de allermest nødvendige basisydelser. Her viser forskningen, at det ofte bliver meget uklart, hvem der har ansvaret for velfærdsydelserne, og hvem der finansierer hvad”.
Men trods voksende problemer med finansiering, så er der andre alternativer, understreger hun.
”Måske er det mere oplagt i en dansk kontekst at arbejde med, hvordan vi kan skabe nye løsninger på tværs af roller, siloer og grænser. Det kan skabe en mere værdiskabende tilgang til reformeringen af det offentlige, fremfor at stirre sig blind på afbureaukratisering og ambitionen om at fjerne regler”, siger hun.