Det offentliges forbrug af eksterne konsulenter har været i massiv vækst og budgetteres med flere milliarder. Flere råber vagt i gevær, mens Dansk Erhverv hellere vil se på effektivitet frem for udgifter.
Brugen af konsulentbureauer og privat rådgivning er ofte blevet udskældt for at være en ufornuftig guldkalv, der tapper det offentlige for midler. Således var det i kommunalvalget også et tema i kommunerne, hvor udgifter til eksterne konsulenter og konsulenthuse var under stor kritik. Men kritikken er forfejlet, mener Dansk Erhverv, der repræsenterer flere af de ledende konsulenthuse.
Her mener politisk konsulent i Dansk Erhverv Daniel Møller Jensen, at man i stedet for udelukkende at kigge på udgifterne skal se på, hvad den offentlige sektor vinder ved at benytte private aktører. For en analyse fra Dansk Erhverv viser, at efterspørgslen efter private rådgivere er støt stigende, og rådgiverbranchen vokser hurtigere end resten af erhvervslivet.
Én af forklaringerne på den udvikling er ifølge Daniel Møller Jensen, at både den private og offentlige sektor oplever markante ændringer i disse år med digitalisering, nye teknologier og nye måder at gøre tingene på. Derfor er der behov for at inddrage private rådgivere, der kan hjælpe med at forstå den udvikling, mener han.
”Hvis den offentlige sektor ikke skal sakke bagud i forhold til nye teknologier og digitalisering, så er der behov for private rådgivere i den offentlige sektor. De offentlige myndigheder, der benytter sig af private rådgivere, har mulighed for at levere gode ydelser, der er tilpasset den fremtid, som vi alle bliver en del af. Private rådgivere er altså den offentlige sektors genvej til specialiseret viden”, siger Daniel Møller Jensen og kritiserer diskussionen om statens brug af konsulenter for at fokusere for meget på udgiftsniveauet.
Udgiftsniveau er steget markant
Udgifterne er dog steget meget markant, viser den seneste gennemgang fra Moderniseringsstyrelsen. For mens den offentlige sektor er underlagt generelle sparekrav, så er udgifterne er steget med 700 mio. kr. svarende til 18 procent for staten alene. En stigning, der er mere voldsom sammenlignet med de sidste mange år.
Opgørelsen viser, at den største udgiftspost er digitale konsulenter, mens udgifter til managementkonsulenter ligger på andenpladsen. Hvad stigningen i konsulentkroner skyldes, bliver ifølge minister Sophie Løhde ikke bogført, selvom hun i et notat til Folketinget påpeger, at udgifter til de statslige udflytninger er en af årsagerne bag.
“Det kan muligvis skyldes opgaver, der blev udskudt fra 2015 til 2016 på grund af ressortomlægninger og ekstraordinære opgaver vedr. udflytning af statslige arbejdspladser samt genopretningen af Skat”, forklarer hun til Folketinget.
Diskussion om udgifter er vigtig
Velfærds- og skatteforsker ved RUC Bent Greve mener, at beløbet i flere år har lydt højt og sætter spørgsmålstegn ved, om ressourcerne kunne være bedre brugt.
”Det virker som en stor sum i forhold til, hvad der er brug for. Man kan jo få mere for pengene, hvis man har folk direkte ansat i den offentlige sektor i stedet for at betale til et dyrt konsulentfirma, som skal have en noget dyrere timeløn”, siger han og tilføjer til Mandag Morgen, at bruger man konsulenter, hver gang der efterspørges vigtige kompetencer, risikerer man at miste deres viden, når opgaven er løst.
”Hvis man har brug for kompetencerne gentagne gange, giver det bedre mening at opbygge dem i den offentlige sektor”, siger Bent Greve.
Hos Dansk Erhverv mener politisk konsulent Daniel Møller Jensen, at diskussionen om konsulentkroner er man for så vidt enig i, om pengene er godt givet ud.
”Jeg mener bestemt, at vi løbende skal diskutere om pengene er godt givet ud. Det skal vi alle steder. Men jeg mener ikke, at vi udelukkende skal bruge tiden på at tale om, hvor mange penge, der bliver brugt. Vi burde jo se på effekten og den værdi, private rådgivere skaber i den offentlige sektor. Det er ikke udelukkende, hvad det koster, der er det essentielle, men effekten og værdien, den private rådgiver skaber”, siger han. Han tilføjer, at pengene er godt givet ud, da pengene i vid udstrækning er givet til at skabe merværdi til gavn for borgerne.
”De højere udgifter skyldes i høj grad stigningen i indkøb af it-, ledelses- og designrådgivere. Og det giver god mening, for vi er i en periode, hvor der netop stilles krav til, at det offentlige gør tingene på nye og smartere måder til gavn for borgerne. Og her indgår digitalisering jo i den grad. Men der er også et stort fokus på, hvordan vi skaber god ledelse i den offentlige sektor”, siger han.
Enhedslisten: opgaver skal klares in house
Enhedslisten er uenig i Dansk Erhvervs konklusioner, og her mener man først og fremmest, at rådgivning skal klares in house – for kvaliteten af de eksterne rapporter er mangelfuld.
”Når man ser på kvaliteten af de her rapporter, så er det jo helt vildt. De bliver jo ofte blot bestilt til at blåstemple en politisk beslutning” lyder det fra Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted til Altinget. Venstrefløjspartiet mener heller ikke, at pengene er givet bedre ud, når det handler om at løse it-projekter.
“De her opgaver kunne have været udført ”in-house”, og det bliver ikke bedre eller billigere af udlicitering, se bare på KMD,” siger Dragsted og henviser til kommunernes frasalg af it-virksomheden.
Det er Dansk Erhverv dog ikke enig i. For her mener man, at der er god økonomisk ræson i at ansætte eksterne konsulenter til midlertidige projekter.
”De opgaver, den offentlige sektor køber konsulenter til, er ofte tidsbegrænsede. Det er nogle perioder, hvor man har behov for specialiseret viden, som private rådgivere kan give. Den ekspertise har offentlige myndigheder ikke, fordi det ikke er opgaver, der ikke skal løses ofte. Så hvis man skulle have det in house er det ikke særlig omkostningseffektivt, da man kun skal bruge de kompetencer i kortere perioder”, forklarer Daniel Møller Jensen og er heller ikke enig med finansordføreren i, at private rådgivere blot betales dyrt for at blåstemple politiske beslutninger.
”Jeg ved godt, at der er nogen, der mener, at indkøb af private rådgivere nærmest er bestillingsarbejde. Men jeg mener simpelthen, at man lige skal holde fast i, hvad en rådgivningsvirksomheds forretningsmodel er: Det er – uafhængig af politiske vinde – at kvalificere beslutninger med specialiseret viden. Og netop den politiske uafhængighed, som private rådgivere repræsenterer, er afgørende”, siger han og tilføjer:
”Så har man en offentlig virksomhed, der bare skal blåstemple nogle allerede vedtagne beslutninger, så er det et fælles ansvar fra både private rådgivere og myndigheder at spørge om der er behov for ydelsen”, siger Daniel Møller Jensen og understreger, at den offentlige myndighed bærer et tungt ansvar, når de indkøber eksterne konsulenter.