Størstedelen af Danmarks kvindelige ansatte og ledere finder vi i den offentlige sektor. Ikke spor tilfældigt, for her er vilkårene for barslen bedst og trygheden højst. Men kvinder kan være på vej til jobfest i det private, siger forsker.
Barslen bliver for de fleste kvinder en central del af fremtidsplanerne nogenlunde samtidig med, at karrierelivet for alvor skydes igang. Derfor har rammerne for barslen stor betydning for kvindens valg af arbejdsplads.
Det ses fortsat, at langt de fleste kvinder søger mod job i den offentlige sektor. Således er 39% af de ansatte i den private sektor kvinder, mens tallet er hele 68% indenfor det offentlige. Ifølge Karen Sjørup, der er ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet, er den fordeling ikke spor tilfældig. Hun mener, at bedre barselsvilkår i det offentlige spiller en betydelig rolle. Her er vilkårene for barslen bedst og trygheden højest.
”Selvom de fleste kvinder i dag tager en videregående uddannelse, har de fortsat et ønske om at få børn. Derfor kan det ikke undgås, at kvinder også planlægger karrierevejen efter at få børn. Og her kan det så være noget mere overskueligt med et job i den offentlige sektor. Her har mændene også gode barselsregler i form af syv ugers ekstra betalt barsel – udover de to uger, som er fælles for alle danske mænd”, siger hun.
Barslen øger skævheden
Hos Kvinfo glæder man sig over, at stadig flere kvinder opnår ledelsespositioner. Men det går fortsat langsomt, og ifølge direktør Henriette Laursen er barslen stadig med til at øge skævheden i både løn og magt mellem mand og kvinde.
”Indtil kvinder føder deres første barn, får kvinder og mænd cirka det samme i løn. Derefter falder kvindens løn og arbejdstid, alt imens mandens løn og arbejdstid stiger. Vi ser altså derfor, at skævheden for alvor accelerer omkring graviditeten. Her plantes forventningen i familierne om, hvem der gør hvad. Den situationen gør, at kvinden ikke er der, hvor hun bliver nødt til at være, når hun vil søge en lederpost”, påpeger Henriette Laursen.
”Så længe fordelingen af omsorg er så skæv til kvindens side, kan vi formentlig heller ikke få en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i danske topledelseslag”, tilføjer hun.
Karen Sjørup er enig og påpeger, at balancen kun bliver endnu mere skævvredet, hvis kvinden får flere børn over en kort periode. Her er det nemlig væsentlige år med mulighed for avancering, der tages ud af ligningen.
”Det kan være svært for en kvinde at komme tilbage på et karrierespor, hvis hun først passerer de 30 år”, siger hun.
Politisk plan med begrænset effekt
I 2012 vedtog et rødt flertal i Folketinget ‘Den danske model for flere kvinder i ledelse’. Det var en politisk aftale, der blandt andet pålagde Danmarks 1.100 største virksomheder at opstille måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning i virksomhedernes øverste ledelsesorganer.
Deloitte har sidenhen gransket virksomhedernes indsats på området. Her fremgår det, at 75,4% af virksomhederne siden har opstillet mål, at 9% allerede har en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen, og at 15,6% endnu ikke overholder måltallene.
”Siden modellen for flere kvinder i ledelse blev indgået, har der været en stigning i antallet af kvinder i direktioner og bestyrelser. Men udviklingen er ikke steget mere end den tendens, vi så før lovgivningen trådte i kraft. Kurven har fortsat sit mønster fra tiden før lovgivningen. Så man kan faktisk ikke rigtig sige, at lovgivningen har haft nogen særskilt effekt”, forklarer Henriette Laursen.
Diskriminerer ikke bevidst
Henriette Laursen mener dog ikke, at underrepræsentationen af kvinder i de danske ledelseslag sker bevidst. Fejlen ligger i den generelle ledelseskultur.
”Forskning viser, at mænd i højere grad end kvinder anses som lederskikkelser under et rekrutteringsforløb. Folk ansætter dem, der ligner dem selv. Men vi mener ikke, at det er et udtryk for en bevidst diskrimination. For vi oplever, at mange større virksomheder arbejder meget seriøst med det her”, siger hun.
Dog påpeger Henriette Laursen, at virksomheder i den private sektor godt kunne fokusere indsatsen langt bedre, hvis de virkelig vil ubalancen til livs.
Her kommer tre bud på hvordan:
”Først bør virksomhederne arbejde mere med det ubevidste bias, der fortsat præger valget af mandelige kandidater i rekrutteringsprocessen. Dernæst bør virksomhederne gøre deres del for, at ansatte har en mere ligelig fordeling af barselsesorloven. Sidst bør virksomhederne gøre mere ud af at tilrettelægge arbejdspladserne familievenligt – forstået på den måde, at kvinderne bedre kan se sig selv i en position, hvor der er skabt gode rammer for barselsperioden”, forklarer hun og tilføjer:
”Virksomhederne har et oprigtigt ønske om at forandre kønsfordelingen. De ved godt, at de går glip af talent og muligheder i deres topledelse, hvis ikke de balancerer mandlige og kvindelige kandidater ligeligt”.
Kvinder kan blive fremtidens favoritleder
Karen Sjørup har forsket i kønsmønstre og ligestilling i flere årtier, og der er ifølge hende ingen tvivl om, at kvinderne efter at være kommet stærkt tilstede på arbejdsmarkedet nu også har store ambitioner og lederdrømme.
Hun mener, at vi er nået til en tid, hvor kvinder måske endda kan gå hen og blive den favoriserede part i rekrutteringen til toplederroller – også i det private erhvervsliv.
”I dag stilles der krav til, at lederen skal være følsom, og som chef skal du nære det gode arbejdsmiljø. Følelsesmanagement er blevet en del af det at være leder, og kvinder er nærmest selskrevne til den rolle”, afslutter Karen Sjørup.