De senere år er ordet robust blevet synonymt med at skulle presse sig selv til det yderste. Men i virkeligheden er robusthed kernen til det at blive en vinder i både fysisk og mental forstand, siger psykolog.
”Vi søger en kandidat, som er målrettet og resultatorienteret. Du skal være omstillings-parat og robust og have mod på forskelligartede opgaver, ligesom du skal kunne lide at pingponge med kollegerne…” Oversat: Du skal være klar til at gribe de milliarder af bolde, som vi tyrer mod dig, præstere for tre konsulenter uden privatliv og lade være med at gå ned med stress, for vi har godt nok lidt problemer med mobning.
Hver dag har 430.000 danskere stresssymptomer, og stress er årsag til mere end en million sygedage årligt. Det kræver en robust natur at kunne stå imod de mange krav, som vores verden stiller i dag, men i opgøret mod en usund arbejdskultur er ordet robust blev taget som gidsel og blevet synonym med at skulle kunne klare et umen-neskeligt pres.
Det ærgrer psykolog, ph.d. og stifter af Center for Mental Robusthed, Eva Hertz. For 90 procent af os er rigeligt robuste, og dermed er det at være robust faktisk et sundheds-tegn, som hverken handler om at være supermand eller at gemme sig bag et skjold. Til gengæld har du brug for at være det, hvis du vil oparbejde en vindermentalitet:
”I psykologisk forstand er robusthed noget meget positivt. Det handler om dit syn på verden og din måde at håndtere problemer og modgang på; altså om du kan fastholde positive følelser og ikke væltes af pinden ved den mindste modstand,” siger Eva Hertz og tilføjer retorisk: ”At være robust er det modsatte af skrøbelig, så vender vi det om, ønsker ingen af os vel, at vores børn skal blive skrøbelige, eller vi selv skal være det, ligesom ingen af os har lyst til at flyve med Fragile Airlines.”
Livet igennem udvikler vores hjerner sig, inklusive den måde, hvorpå vi tænker om os selv. At være robust handler derfor også om at lære sig selv at kende på godt og ondt igennem hele livet. ”Arbejdslivet giver dig en unik mulighed for at lære dine egne psyko-logiske styrker at kende og bruge dem. Når vi kender os selv, bliver vi robuste, og så er vi bedre til at håndtere udfordringer og svære hændelser,” siger Eva Hertz, men tilføjer så: ”Når det er sagt, har det absolut intet at gøre med, at man bedre kan tåle at blive behandlet dårligt eller presset urimeligt. Et fravær af god ledelse, meningsløse opgaver og kolleger, der mobber, kan knække selv den stærkeste. Til gengæld vil det være det robuste menneske, der rejser sig igen efter sådan en omgang.”
Vi er designet til at samarbejde
Man kan vinde på mange forskellige måder – for eksempel ved at mobbe den dygtige kollega til personen knækker. Men vil du være vinder i en positiv forstand, kan det at arbejde med mental robusthed styrke dit positive syn på livet og sikre, at du tror mere på dig selv. ”Det handler om at være optimistisk og være den bedste version af sig selv – at have et growth mindset fremfor et fixed mindset. Det vil sige, at du lærer af dine fejl-tagelser fremfor altid at være tynget af bekymringer, og at du har en tillid til, at det nok skal gå, fordi du er dygtig, og fordi dit team er dygtigt,” forklarer Eva Hertz.
Kort sagt er vi tilbage til det, som læge Ulrich Ghisler talte om i første artikel: At blive en vinder handler om, hvordan du ser på tingene. For hvad er egentlig det værste, der kan ske?
I juni måneds podcast F5 Focus fortalte psykolog Henrik Tingleff om, hvordan team-medlemmer kan blive hinandens fjender fremfor kolleger, hvis lederne opfordrer til, at medarbejderne konkurrerer. Hvis du kan huske Real Madrid i nullerne, ved du, hvad der menes. Nogle gange kan et hold ende ud i at kæmpe internt fremfor sammen på grund af egoer, der overstyrer. ”Hvis man er en del af et team og vinder på bekostning af andre, er det usundt, for vi er designet til at samarbejde. Derfor er mange virksomheder fornuftigt nok også gået over til teambonusser fremfor individuelle bonusser i en aner-kendelse af, at man altså er et hold,” siger Eva Hertz: ”Hvis man skal fremme vinder-mentaliteten på et hold, handler det om, at alle på holdet skal lave det, som de er bedst til. På den måde komplimenterer de hinanden og kan vinde som hold, fordi de alle føler, at de udfylder en rolle. Det er meget vigtigt – ellers ender de hos en psykolog som mig, hvor de fortæller om, hvordan de ikke bliver gjort spilbare. Det ser jeg faktisk ganske ofte, og den form for usikkerhed går ud over robustheden.”
Vi deler mere, end vi tror
Vindermentaliteten skal derfor introduceres på lederniveau, så lederne skaber et hold, hvor alle yder og forstår deres plads og rolle. ”Der må ikke være free wheeling, hvor få trækker hele læsset. Det skal være et hold, som har forståelse for hinanden, kan per-spektivere problemstillingerne og kan løse disse i fællesskab. Dermed handler det ikke kun om at få ansat de bedste, men om at udvikle dem til at være de bedste. Formår en leder det, får du et robust hold, hvor alle føler sig som vindere og sammen får en succesoplevelse,” forklarer hun.
Og så kommer Eva Hertz ind på et andet ord: Compassion. Altså medfølelse. For grund-læggende handler det alt sammen om, hvordan vi er sammen med andre mennesker. ”Når det gælder vindermentalitet, kan du ikke kun være opmærksom på din egen sinds-tilstand og egne behov, du skal også være opmærksom på holdets. Vi deler meget mere, end vi lige tror, også på en arbejdsplads, så det handler kort sagt om at være interesseret i andre mennesker. Når man udvikler på sin compassion, forfiner man sine talenter, så når vi arbejder med vores compassion, bliver vi bedre til at hjælpe hinanden,” forklarer Eva Hertz:
”Tænk på Vingegaard, da han ventede på Pogačar. Han kunne have vundet med 90 se-kunder, men gjorde det ikke. Han valgte at vise compassion for ham, som havde vundet Tour de France året før. Han kunne have kørt videre, og mange andre havde gjort det. Men Vingegaard ventede. For som en ægte vinder havde han både robusthed og compassion.”