Den lave arbejdsløshed på 4,3 procent skaber over en bred kam store vanskeligheder med rekruttering i det offentlige. Og det gælder både for højtuddannede specialister og de kortest uddannede faglærte.
Med en ledighed på 4,3 procent har Danmark en af de laveste ledighedssatser i Europa. Og selvom arbejdsstyrken i disse år vokser markant, skaber det et pres på landets arbejdsgivere, der i flere sektorer har svært ved at finde arbejdskraft. Nu viser en ny opgørelse, at det offentlige har særligt svært ved at rekruttere og ofte ender med at trække det korteste strå.
Ifølge en prognose fra Dansk Industri er arbejdsstyrken i den offentlige sektor nemlig faldet til trods for, at ledigheden er gået ned, og den generelle arbejdsstyrke er vokset. I 2010 var der således 847.000 ansatte i den offentlige sektor, mens der i 2017 var 817.000.
Og mens snakken ofte falder på højtkvalificeret arbejdskraft og særligt naturvidenskabelige og tekniske akademikere, er der også for faglærte, humanister og ufaglærte, hvor der er færre medarbejdere til at løfte en tungere arbejdsopgave.
Eksperter peger på mere gunstige lønforhold i det private som hovedårsagen til, at rekruttering er vanskelig for offentlige medarbejdere.
Men også regeringens besparelser på den offentlige sektor har spillet ind. Det er blandt andet derfor, der i dag er syv procent færre gymnasielærere i dette skoleår sammenlignet med det forrige med en forventning om endnu færre de kommende år.
Til trods for færre mennesker til at løfte stigende servicekrav, mener Dansk Industri (DI) ikke, at en mindre arbejdsstyrke i det offentlige er et problem. Her ser DI-vicedirektør Kent Damsgaard det snarere for en afbalancering end for et problem.
”Efter krisen har det været nødvendigt at komme tilbage på balancen mellem den private og offentlige sektor. Fremadrettet kan der komme private aktører ind og løse offentlige opgaver. Det kan være en god ide, fordi det giver en større mangfoldighed i opgaveløsningen”, siger han til DK-Nyt.
KL: der mangler SOSUer
Og flere sektorer mangler i den grad medarbejdere. Blandt andet SOSU’er, hvor en analyse fra KL og FOA viser, at 73 procent af kommunerne mangler SOSU-personale, samtidig med at færre bliver uddannet inden for feltet. Til trods for vi på sigt har brug for flere hænder, siger Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, der peger på en fremtid med flere og flere ældre over 80.
”Det er stærkt bekymrende, at det allerede nu er svært at rekruttere social- og sundhedspersonale i mange kommuner. Og vi kan forudse endnu større udfordringer i takt med, at der bliver flere plejekrævende ældre, og kommunerne skal overtage flere opgaver fra sygehusene”.
Derfor mener både FOA og KL, at faget skal kickstartes så flere kan lokkes til. Det siger KL’s chefforhandler Michael Ziegler:
“Man kan for eksempel gøre det mere attraktivt at søge ind til social- og sundhedsuddannelserne og arbejde for, at de nuværende ansatte bliver længere på arbejdsmarkedet. Derudover skal kommunerne selvfølgelig løse opgaverne så effektivt som muligt, blandt andet ved hjælp af ny teknologi og nye arbejdsformer. Og der er også nogle skridt, som kan tages allerede ved de igangværende overenskomstforhandlinger”, siger han.
For SOSU-området gælder det – ligesom for andre områder – også, at en tilstrømning fra det offentlige hen mod det private løbende har fundet sted.
Ingeniører og it-folk vælger private sektor
Dog er et af de største problemer de ofte bedre lønvilkår, der eksisterer i den private sektor. Og her trækker det private langt mere i grupper af højtuddannede end blandt faglærte. Et af de ’klassiske’ områder, hvor den offentlige sektor halter alvorligt efter den private, er ingeniør- og it-området.
Her kan det offentlige ikke matche lønvilkårene i det private, hvilket skaber en ubalance, der tidligere var undgået ved at have store statsejede virksomheder, mener forsker Kim Norman Andersen og peger på, at it-opgaver tidligere var et offentligt in house-anliggende, som for eksempel offentlige virksomheder som Datacentralen og Kommunedata (det senere KMD) tog sig af.
I dag er konkurrencen siden 1990’erne, hvor de store privatiseringer fandt sted, steget voldsomt fra private virksomheder, og derfor har det offentlige svært ved at tiltrække it-folk og ingeniører. Eksterne konsulenter bliver som oftest svaret, hvilket professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet Jørgen P. Bansler mener, er en skidt udvikling, når de samme kompetencer efterspørges igen og igen.
“Det er et problem i den forstand, at der ikke bygges den nødvendige ekspertise op i de offentlige institutioner. Det er jo generelt problemet, hvis man benytter sig meget af konsulenter, at viden- og kompetenceopbygningen sker i konsulentfirmaet og ikke hos kunden,” siger han til Information.
For de højtuddannede er det ikke kun vilkårene her og nu, der vækker bekymring for det offentliges muligheder for relevant arbejdskraft. For udfordringen ser ikke ud til at gå væk, hvis vi ser på unges ønsker for karrierelivet.
Her viser en rapport fra Ingeniørforeningen, IDA, at 91 procent af nyuddannede ønsker at arbejde i den private sektor. Og der bør være bekymrede panderynker i det offentlige.