Danske ledere tyr i stigende grad til forskning for at kunne følge med forandringsledelsens krav. Det er dog ikke alt forskning, som er validt, og i skyndingen glemmer vi ofte de praktikere, som kan omsætte teori til praksis. Det mener ledelses- og beslutningsrådgiver Alexandra Krautwald.
Mens dansk erhvervsliv i stigende grad sukker efter mere erhvervsrettet forskning, har en for ensidig fascination af teori og forskning fra den akademiske verden sneget sig ind i måden, vi tilgår ledelse på.
Det mener forfatter samt ledelses- og beslutningsrådgiver Alexandra Krautwald, der forklarer, at ledere i stigende grad efterspørger et videnskabeligt udgangspunkt som fundament for vellykkede forandringsprojekter.
“Ledere efterlyser mere og mere forskning til at sige noget om godt lederskab – formentlig fordi de med rette er usikre på, hvad der er sandt, og hvad der er falsk af alt dét, der udkommer om ledelse. Af samme grund er det betryggende at overbevise sig selv om, at forskere har styr på tingene og en snorlige tilgang til sandheden”, forklarer hun.
Den stigende mængde videnskabsteori, som danske ledere efterlyser, mangler dog, ifølge Alexandra Krautwald, at bliver fulgt til dørs af praktikere, der kan af- eller bekræfte de videnskabelige teser og succesfuldt implementere de valide ditto rundt om i virksomhederne. Samtidig understreger hun, at vi ikke længere bør stole blindt på alle videnskabelige undersøgelser.
“Disse problematikker medfører, at danske ledere i bedste fald sidder med brugbare teorier, som de dog har svært ved at få ført ud i praksis og i værste fald agerer ud fra oplysninger bygget på et meget tyndt grundlag. Begge dele koster store mængder ressourcer og i sidste ende også resultater,” siger hun.
Replikationskrise har rystet videnskaben
Alexandra Krautwald understreger, at meget af den omfattende forskning, der disse år bedrives om ledelse og beslægtede emner, sagtens kan tegne et sandfærdigt billede og påpeger reelle problematikker. Alligevel mener hun, at udviklingen giver grund til bekymring.
“Det er problematisk, at den akademiske verden – og i særdeleshed forskningsverdenen – har fået så utrolig meget plads i ledelsesdebatten, for rigtig mange ledere bruger forskningsmaterialet som blind dokumentation og argumentation for, hvorfor de pludselig skal lede på en bestemt måde”, siger hun og peger på den første af to hovedproblematikker:
“For det første er det ikke alt forskningsmateriale, der er validt. Forskere er også biased og leder i flere tilfælde også efter det, som bekræfter deres egen tese. Dermed kan ledere ikke nødvendigvis være sikre på, hvorvidt de kan stole på den forskning, de læner sig op ad”, siger hun.
Netop den empiriske videnskab har gennem en længere årrække befundet sig midt i den såkaldte replikationskrise, hvor det i stigende grad har stået klart, at mange af de klassiske sociale adfærdseksperimenter, man tidligere har taget for givet, efterfølgende har været umulige at genskabe og dermed validere.
Replikationskrisen har ikke blot rystet flere videnskabsområder. Den har, ifølge Alexandra Krautwald, også skabt en berettiget grund til at stille spørgsmålstegn ved videnskabens troværdighed – og dermed også flere af de nye såvel som klassiske ledelsesteorier, som mange ledere i dag stadig sværger til og har brugt som byggesten for moderne ledelse.
Teori kræver praktikere
Alexandra Krautwalds andet – og største – forbehold, mod det hun kalder blind tillid til akademiske ledelsesteorier, bunder i fraværet af praktikere og fagfolk, som kan omdanne videnskabeligt baserede teser til brugbare ledelsesværktøjer. Praktikere som endda findes i de fleste organisationer.
“De store mængder forskningsmateriale kommer i stigende grad til at stå alene, da man ikke længere inkluderer praktikere. Det er som om, de er blevet overflødige mange steder, men først ved at lægge de akademiske resultater ud til praktikerne med besked om at afprøve det for at se, om det har hold i den enkelte organisations virkelighed, kan man vide sig sikker på, hvorvidt det har en reel værdi for ens ledelse og ens virksomhed”, fastslår hun.
Ifølge Alexandra Krautwald er den ensidige dyrkelse af teorien en tendens, som har præget danske virksomheder i en længere årrække.
“I disse år bliver forskere i bred udstrækning hyret til at tale om ledelse til konferencer, på workshops og til foredrag. Så sidder folk og lytter og tænker: okay det må jo være rigtigt. Og meget af det er også rigtigt. Meget forskning har selvfølgelig hold i virkeligheden, men vi mangler dem, der kan omsætte teori til handling”, siger hun og uddyber:
“Selvom mange ledere selv er praktikere, formår de ikke at være med til at bearbejde og afprøve de videnskabelige teorier. I stedet stiller de sig op og videregiver teorierne, og så er det i sidste ende op til medarbejderne at føre teorier ud i livet, som aldrig har været efterprøvet eller testet for at se, om de nu også matcher organisationen”, siger Alexandra Krautwald og tilføjer:
“Statistikker og forskning peger på en tendens, en udvikling eller en problemstilling, men hvad gør vi i praksis for at ruste os til forskernes forudsigelser”?
Resultaterne ligger i praktikken
Gennem sit arbejde som beslutningsrådgiver for ledere oplever Alexandra Krautwald både den ukritiske tilgang til forskningsmateriale, samt de efterfølgende frustrationer, når en ledelsesteori ikke lader sig implementere i en organisation uden en praktisk tilgang.
“Jeg oplever det ofte ude i det moderne arbejdsliv, hvor jeg færdes hver dag. Jeg oplever også, at mange ledere går rundt og tænker: ‘Gud hvor skal jeg tage stilling til mange nye tanker og idéer, og hvor kommer der hele tiden mange nye strømninger og anbefalinger’. Jeg kan godt forstå, hvis de har svært ved at rumme det, men netop derfor er det vigtigt, at akademikere og praktikere begynder at supplere hinanden”, siger hun.
En solid fremgangsmåde vil, ifølge Alexandra Krautwald, altid tage udgangspunkt i at forsøge at modbevise den teori, som man ønsker at operere ud fra.
“Tag dit materiale og se, om der er noget, der taler for det modsatte? Er det validt”? siger hun og forklarer, at man – ved at rette fokus mod praktikken og lade en organisations fagfolk bearbejde videnskabelige teorier, før de implementeres som ledelsesværktøjer – igen vil opnå en effektivisering af både sin ledelse og sin virksomhed.
“Hvis man som leder har sig dette fokus for øje, vil det sætte gang i den eksekveringskraft og handling, som vi har vendt ryggen, fordi vi har skullet tage stilling til og tale om en videnskabelig og teoretisk tilgang til ledelse i stedet for en praktisk og erfaringsbaseret tilgang”, siger Alexandra Krautwald og afslutter:
“Resultaterne ligger i praktikkens verden. Alt andet er bare teorier uden handling. Det er i praktikken, at optimeringen, effektiviseringen og udviklingen ligger i forlængelse af de tendenser, som forskningen peger på”.