da
da
sv

Ledere bliver (stadig) 20 procent dummere hvert år

7 min

Hvis ikke du udvikler dine kompetencer, bliver du i gennemsnit 20 procent dummere om året. Sådan lyder advarslen fra professor Anders Drejer, der i 2008 udviklede et såkaldt dumhedsindeks. Et indeks der i dag er mere aktuelt end nogensinde – især for ledere.

Glem alt om at blive klogere gennem kompetenceudvikling – dit fokus bør i stedet være på ikke blive dummere. Sådan lyder opfordringen fra Anders Drejer, der er ph.d. og professor i strategi og forretningsudvikling ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Det er 12 år siden, at Anders Drejer for første gang skabte både overskrifter og undren, da han i 2008 stod frem med påstanden om, at vi hvert år bliver 20 procent dummere, hvis ikke vi formår at udvikle vores kompetencer. Forklaringen lyder, at vi som mennesker ikke længere kan følge med den højteknologiske udvikling, der præger vores videnssamfund og dermed henfalder vores fagekspertise, hvis ikke vi er omstillingsparate og aktivt gør noget for at holde os ajour.

“Hvis man i løbet af et år arbejder med de samme opgaver, med de samme mennesker og på den samme måde uden at forny sig eller reflektere over, hvordan man kan gøre tingene anderledes, så vil man miste afgørende viden og vigtige kompetencer”, siger Anders Drejer.

Han forklarer, at de antal procent, man bliver dummere i løbet af et år, blandt andet afhænger af ens faglighed, den teknologiske udvikling inden for ens branche, samt hvor hurtig ens virksomhed er til at følge med tiden.

“De 20 procent er formentligt et gennemsnit, for er man en specialiseret videnarbejder, ja så er tallet muligvis tættere på 40 procent”, siger han og fremhæver, at især ledere hvert år står til at miste en stor procentdel af deres kompetencer, hvis ikke de formår at følge med udviklingen.

“Tesen om de 20 procent var relevant i 2008, og i 2020 er den mere aktuel end nogensinde – især for ledere, da vi lever i en verden, der forandrer sig enormt hurtigt. Som leder sidder man med det største ansvar og står med de største udfordringer i en virksomhed, og man skal konstant forny sine kompetencer for at kunne imødekomme de stigende krav og forventninger, der følger med tiden”, fastslår Anders Drejer og tilføjer:

“For ledere er nye forretningsmodeller og distributionskanaler konstant med til at disrupte deres måde at tænke forretning på. Jeg vil vove den påstand, at der lige nu findes 20 forskellige ting, der alle – indenfor de næste fem år – kan disrupte enhver leders branche. Derfor er det her også rent survival of the fittest for virksomhedsledere. Du er hele tiden nødt til at være omstillingsparat og bygge videre på dine kompetencer – ellers klarer du den ikke”.

Refleksion og relation

Da Anders Drejer i 2008 præsenterede påstanden om, at vores kompetencer hvert år svinder ind med 20 procent, blev teorien flankeret af et ‘dumhedsindeks’, som Anders Drejer har udviklet i samarbejde med virksomheden Udviklingskonsulenterne for at kunne registrere, hvor meget dummere vi bliver, men også hvordan vi kan vende udviklingen. Det sker blandt andet ved, at man via dumhedsindekset kan måle effekten af kompetenceudviklende virksomhedstiltag såsom efteruddannelse og andre organisatoriske projekter og eksperimenter.

Ifølge dumhedsindekset skal der mindst 20 dages forskellige former for kompetenceudvikling til om året, for at vi ikke bliver dummere. Anders Drejer understreger dog, at det er nødvendigt at supplere de klassiske virksomhedstiltag som efteruddannelseskurser med personlige selvstudier og egenrefleksion, hvis man ønsker at opnå en tilstrækkelig kompetenceudvikling.

“De traditionelle skolebænkskurser skal suppleres med refleksion, hvor man kigger sig selv i spejlet og spørger: hvad har jeg gjort i år for ikke at blive 20 procent dummere. Du kan videreuddanne dig, dyrke work-life balance eller ligge derhjemme med en bog, men det vigtigste er refleksion og relationer”, siger han og tilføjer:

“Relation handler ikke bare om at tale med andre, men om at komme ud af sin egen organisation eller sin egen branche for at dyrke nye og interessante relationer, der er med til at udvikle dig. Alt for mange topledere ligner hinanden, og derfor bør man opsøge diversitet for at udvide sin horisont og søge nye indtryk, ny viden og nye kompetencer”, forklarer han.

Dermed mener Anders Drejer, at det både er de faglige såvel som sociale og menneskelige kompetencer, der skal holdes ved lige, hvis man ikke skal miste dyrebar ekspertise. Samtidig fastslår han, at målet hvert år bør være at vedligeholde hele sit kompetenceniveau – plus en enkelt procent.

“Målet må være, at vi hvert år skal op på 101 procent. Det betyder, at vi hvert år skal hente 21 procent viden og kompetencer tilbage for at sikre, at vi kan følge med tiden, og det gør vi kun ved at tilpasse os verden omkring os”, forklarer han.

Et indeks til ledere

Inspirationen til dumhedsindekset fik Anders Drejer efter en samtale i London med den svenske organisationsteoretiker og professor Leif Edvinsson, der gjorde ham opmærksom på problematikken.  

“Jeg kan huske, at Leif Edvinsson sagde: ‘hvis inflationen i valuta var lige så høj som inflation i viden, så ville nationalbankerne skride ind’. Det fik mig til at gruble, og da flere studier på det tidspunkt allerede havde forsket i vidensinflation og påvist, at 20 procent af den viden, man tilegner sig, mens man studerer, allerede er forældet, inden man er færdig, begyndte jeg at videreudvikle et indeks for at konkretisere effekten”, forklarer han.

I første omgang resulterede Anders Drejers arbejde i en klumme i Jyllands-Posten, hvor han til lejligheden havde opfundet begrebet dumhedsindeks.

“Det var en tilfældighed, at jeg kaldte det for et dumhedsindeks, men det viste sig åbenbart at være et godt ord, for efterfølgende røg det i medierne. Her 12 år efter er det dog mindst ligeså relevant at tage fat på igen, da det forhåbentlig kan hjælpe danske ledere til at tænke over, hvordan de bruger deres tid, og hvordan de prioriterer deres opgaver. Det er ikke tilstrækkeligt at passe sit arbejde, hvis man ikke formår at skabe rammer for sig selv, der giver plads til kompetenceudvikling, inspiration og indsigt.”