da
da
sv

Ledere kan ikke længere sidde medarbejdernes fleksibilitets-behov overhørig

11 min

Et stigende antal danskere efterspørger et mere fleksibelt arbejdsliv – et ønske der kun er blevet forstærket af de mange corona-hjemsendelser, forklarer erhvervspsykolog Lene Flensborg. Hun understreger, at danske ledere bør imødekomme deres medarbejderes behov og i fællesskab finde en balance mellem frihed og ansvar.

Tilbage i august tog en analyse fra Konsulenthuset Ballisager temperaturen på ‘den attraktive arbejdsplads’ ved at afdække, hvad danske lønmodtagere kigger efter hos deres næste arbejdsgiver.

På spørgsmålet om; ‘hvad er vigtigst for dig, næste gang du søger nyt job?’ svarer 36 procent: ‘fleksible arbejdstider og work-life balance’ – kun overgået af ‘gode kolleger’ (38 procent).

I samme undersøgelse fra 2019 blev ønsket om et fleksibelt arbejdsliv overgået af både en god løn og en god chef, men i 2020 er billedet et andet, og ifølge erhvervspsykolog og specialist i leder- og talentudvikling Lene Flensborg er udviklingen ingen tilfældighed.

“Udviklingen er en klar konsekvens af corona. Nogle siger, at det har flyttet vores digitale adfærd 5-10 år frem i løbet af bare få måneder, og det er ud over enhver diskussion, at disse erfaringer har været med til at øge ønsket om fleksibilitet – heriblandt mere hjemmearbejde. Folk har for alvor fået øjnene op for de muligheder, der ligger i et fleksibelt arbejdsliv, og det kan umuligt rulles tilbage”, siger Lene Flensborg.

Læs også: Ingen skærm kan erstatte det fysiske møde

Hun forklarer, at diskussionen om det fleksible arbejdsliv og det diffuse begreb ‘work-life balance’ langt fra er ny, og at den danske arbejdsstyrke længe har peget på en højere grad af agilitet i deres arbejdsliv – så som hjemmearbejde samt fleksible arbejdstimer og mødetider.

“Det er en stadigt voksende diskussion mellem medarbejdere, ledere og topledere, men samtidig ser vi en voksende anerkendelse af, at det fremover er en nødvendighed. Især efter corona. Vores arbejdsliv kommer aldrig til at blive helt det samme, og derfor er vi dybest set forbi diskussionen om, hvorvidt vores arbejdsliv bør være mere fleksibelt. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgivere bør skrue op for fleksibiliteten på arbejdspladsen, men snarere et spørgsmål om, hvor meget man bør løsne tøjlerne”, understreger Lene Flensborg.

Medarbejderne skal gøre lederes forbehold til skamme

Det er dog ikke kun medarbejderne, der kan se en fidus i at give plads til mere arbejds-fleksibilitet. Et stigende antal ledere er også åbne for idéen, og ifølge en rundspørge blandt Dansk Industris virksomhedspanel svarer knap 40 procent af de virksomheder, der har øget hjemmearbejdet under coronakrisen, at de agter at skrue op for hjemmearbejdet, når krisen er overstået. En udvikling som Lene Flensborg kan genkende.

“Det er gået op for flere lederne, at ansatte har et reelt behov for – og ønske om – en arbejdsplads, der udviser mere forståelse og fleksibilitet, når det kommer til balancen mellem medarbejdernes privatliv og arbejdsliv. Det skyldes både, at lederne har opdaget, at det godt kan lade sig gøre – og måske endda fungerer væsentligt bedre end forventet, og så hænger det sammen med, at det i stigende grad er det, der skal til for at tiltrække dygtig arbejdskraft. Fleksible arbejdsforhold er eftertragtet, og derfor vil mange ledere også rigtig gerne imødekomme det. Også selvom de måske foretrak, at man sad på kontoret fra 8-16”, siger hun.

Læs også: Corona har nødvendiggjort reboarding af hjemsendte medarbejdere

På trods af udviklingen understreger Lene Flensborg, at der blandt en betydelig del af danske ledere fortsat kan spores en modvilje og en skepsis overfor at give deres ansatte længere snor. Ifølge hende er modstanden ekstra bastant blandt den øverste ledelse, hvor flere har klare forbehold og frygter det kontroltab, der ligger i at give medarbejderne mere ansvar.

“Jeg oplever desværre en fortsat tøven i forhold til at stole på sine ansatte og tro på, at de selv kan administrere deres egne opgaver og arbejdsdag. Mange ledere tør stadig ikke give det fri, men samtidig er det vigtigt at forstå ledernes forbehold. Det handler ikke bare om at være ‘gammeldags’ i sin tankegang, men om at der er risici forbundet med at åbne for mere hjemmearbjde, da man reelt ikke ved, hvordan ens medarbejdere vil administrere en større grad af fleksibilitet. Det er ikke sikkert, at den enkelte medarbejder kan håndtere den øgede mængde frihed”, siger hun og tilføjer”:

“Samtidig ser lederne også en risiko for, at man taber en del af virksomhedens fællesskab og sammenhold på gulvet ved at lade de ansatte arbejde, hvor de vil. Et fællesskab som rigtig mange danskere under deres hjemsendelse har indset den afgørende betydning af og som, ifølge flere undersøgelser, er afgørende for innovation og udvikling. Derfor kan ledere med rette være bekymrede”, forklarer hun.

2020 har vist os vejen

Ifølge Lene Flensborg er danske ledere dog nødt til at lade tvivlen komme medarbejderne til gode og tilbyde mere fleksible arbejdsforhold, så længe der foreligger klare forventningsafstemninger samt en ansvars-garanti fra de ansattes side.

“Jeg forstår godt de ledere, der er bange for, at deres medarbejdere ikke lever op til deres del af aftalen, men tillid skal gå begge veje. Friere tøjler fra lederens side stiller også øgede krav og forpligtelser til medarbejderne. Derudover bør man som leder ikke frygte eksempelvis en produktionsnedgang, da flere undersøgelser har vist, at rigtig mange virksomheder har succes med øget arbejdsfleksibilitet”, siger hun.

Blandt disse undersøgelser finder man eksempelvis et nyt forskningsstudie fra Københavns Universitet og CBS, der viser, at hjemmearbejde under corona har skabt øget fleksibilitet, bedre udnyttelse af arbejdstid og mindre sygefravær. Samtidig vurderer halvdelen af private og offentlige ledere i undersøgelsen, at hjemmearbejde har gjort deres medarbejdere mere produktive.

“Corona har netop skabt et kæmpestort og ufrivilligt virkelighedseksperiment udi det fleksible arbejdsliv, og resultatet har været helt vildt positivt i forhold til, hvad mange nok havde gættet på. Langt de fleste erfaringer fra 2020 viser, at de ansatte sagtens kan styre at håndtere mere frihed i deres arbejdsliv. Derfor bør man lade tvivlen komme medarbejderne til gode – det vil være en klog konsekvens af udviklingen”, mener Lene Flensborg.

Læs også: Undgå ensomhed på hjemmekontoret

Hun forklarer videre, at for at implementere en øget grad af fleksibilitet, som både tilgodeser de ansatte såvel som ledelsen, er det først og fremmest vigtigt at tage en snak med hver enkelt medarbejder for at få afstemt behov, forventninger og ansvar. Viser det sig, at enkelte medarbejdere ikke kan leve op til deres forpligtelser, kan ledelsen med rette nedjustere eller inddrage den øgede grad af fleksibilitet igen.

“Ledere kan frygte, at friere rammer reelt ikke kan rulles tilbage, hvis man én gang har åbnet op. Men hvis det viser sig, at arbejdet bliver udført mindre effektivt eller hvis medarbejderne generelt ikke lever op til tilliden, kan man naturligvis ændre rammen igen. Erfaringer – både fra før og under coronakrisen – viser dog, at medarbejderne generelt lever op tilliden, hvis man giver frihed til mere hjemmearbejde. Langt de fleste ansatte ønsker jo at levere et godt stykke arbejde – samtidig med at de gerne vil kunne tilrettelægge deres liv på en fleksibel måde”, fastslår Lene Flensborg.

Send et signal – til medarbejderne og til omverdenen

Analysen fra Ballisager står ikke alene. Adskillige undersøgelser fra sidste år samt i år viser, at danskerne i den grad har fået smag for en øget grad af ‘elastik’ i deres arbejdsliv. Blandt andet viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA, foretaget i november 2020, at fleksibilitet står øverst på IDA-medlemmernes ønskeliste.

Månedens efter fik IDA analyseinstituttet Userneeds til at foretage en lignende befolkningsundersøgelse, og her svarede 53 procent, at de fremover ønsker øget mulighed for hjemmearbejde.

Samtidig konkluderer Finanssektorens Arbejdsgiverforening, på baggrund af en undersøgelse fra Voxmeter, at hjemmearbejde er blevet en central del af jobbet for en tredjedel af danskere i beskæftigelse, og af samme grund spår foreningen, at hjemmearbejdet fremover bliver en afgørende del af virksomhedernes rekrutteringsindsats.

Læs også: Forstå dine medarbejderes drømme før de rejser

Denne udvikling er også den primære grund til, at Lene Flensborg råder danske ledere til at give plads til mere fleksibilitet i hverdagen.

“Er der mulighed for det i organisationen, gør man uden tvivl klogt i at sige: Vi har tillid til vores medarbejderes dømmekraft, og derfor skal de også have højere grad af fleksibilitet end tidligere. Ud over at sende et stærkt signal til omverdenen om, at man følger med tiden, vil man også kunne opnå større loyalitet og engagement blandt sine medarbejdere, ligesom der er grundlag for øget produktivitet, fordi medarbejdernes arbejdsliv er blevet gjort lettere”, afslutter hun.

Next Generation Leadership

Ledelse handler ikke længere kun om KPI’er. Det handler også om at have blik for den enkelte medarbejders motivation, kundernes behov og om at lede opad, nedad og på tværs. I en forandringsfyldt tid skal ledere i dag træffe beslutninger på et mere usikkert grundlag end før. Det kræver, at de klassiske ledelsesværktøjer bliver suppleret af nye greb som relationsledelse og designtænkning.

I netværket Next Generation Leadership ser vi på, hvordan du med tillid og forventningsafstemning kan håndtere tværgående relationer effektivt, og hvordan du kan skabe tillid opad såvel som nedad i organisationen, så strategien kommer ud i hver en afkrog af organisationen.

Netværket ledes af Lene Flensborg, der er psykolog med speciale i organisationspsykologi. Hendes ekspertise er ledelses- og talentudvikling med stærkt fokus på at skabe udvikling i praksis. I dag er Lene partner hos konsulenthuset ‘Organisation’ og har tidligere været partner i bureauet Resonans. Lene er forfatter til bøgerne ‘Håndbog i god ledelse’ og ‘Positiv psykologi på arbejde’.