For fremtiden vil flere og flere arbejdsgivere efterspørge medarbejdere, der besidder de såkaldte ’soft skills’. Allerede nu er bløde værdier som empati, etik og samarbejdsevner i høj kurs på grund af den teknologiske udvikling.
”Hvad er dine stærkeste kompetencer?”
Dette spørgsmål har adskillige ledere prøvet at stille henover bordet til diverse jobsamtaler, og i årevis var det givet, at ansøgeren skulle fremhæve arbejdsrelaterede og tekniske færdigheder, der vidnede om en faglig dygtighed.
Sådan er det ikke længere.
I de senere år er flere og flere arbejdsgivere nemlig begyndt at efterlyse medarbejdere, der i høj grad besidder de såkaldte soft skills – egenskaber som empati, sociale kompetencer, kreativitet og gode kommunikations- og samarbejdsevner.
De bløde værdier står i skarp kontrast til de hard skills, der i årevis har været påkrævet på et benhårdt arbejdsmarked, som har forsøgt at følge med det godstog, der hedder teknologiudvikling. Derfor har man indtil for nylig vægtet digitale kompetencer og tekniske færdigheder højt for at vinde mest mulig på den teknologiske revolution.
For fremtiden er det dog de blødere redskaber, som den kvalificerede medarbejder skal gemme på i sin faglige værktøjskasse – en efterspørgsel som i august blev underbygget af en stor undersøgelse fra Djøf.
Ved at have analyseret 270.000 jobopslag har fagforeningen fundet frem til, at efterspørgslen på bløde værdier er steget med knap 20% i løbet af de seneste 10 år. Samtidig er det både medarbejdere såvel som chefer, der for fremtiden skal kunne mestre bløde og menneskelige egenskaber i stedet for udelukkende at besidde teknisk snilde.
Det oversete arvegods
I oktober blev tallene fulgt op af en undersøgelse fra Harvard Graduate School of Education, der viser, at den mest eftertragtede egenskab blandt medarbejdere i dag er ’evnen til at tænke’ efterfulgt af mere præcist formulerede færdigheder som selvforståelse, empati, etik og gode kommunikationsevner. Først på en 15. plads dukker videnskabelige færdigheder op, mens teknologisk kunnen befinder sig på en 17. plads.
Ifølge Christian Schwarz Lausten, der er ekspert i digital udvikling og direktør i rådgivningshuset Seismonaut, stemmer undersøgelserne meget godt overens med virkeligheden. Ifølge ham bliver efterspørgslen på soft skills mere og mere tydelig og skyldes især den voksende automatisering og digitalisering, som rammer flere og flere arbejdspladser.
”Soft skills har altid været relevante. Det er på en måde vores menneskelige arvegods, som dog er blevet nedtonet i den industrielle markedsøkonomi, hvor man i stedet har fokuseret på hårdere og tekniske egenskaber. Nu ser vi så igen, de bløde værdier vinder større indpas”, siger Christian Schwarz Lausten og uddyber:
”Grunden til, at der er ekstra fokus på soft skills i disse år, skyldes det store arbejdsskifte, som vi står overfor. Vi går fra en industriel markedsøkonomi til en digital netværksøkonomi, og hvor førstnævnte har været hele industrialiseringens tilgang til arbejdskraft – en tilgang der bygger på omhu, udholdenhed og intelligens – så er disse egenskaber i dag ved at blive erstattet af automatisering. Det er ikke en arbejdskraft, der er meget fremtid i, da robotter efterhånden kan gøre det bedre end os. Robotter er bare mere omhyggelige, mere udholdende og på mange punkter også mere intelligente”, forklarer han.
Christian Schwarz Lausten understreger derfor, at vi i højere grad bør benytte os af de egenskaber, der adskiller os fra robotter, og som gør os til mennesker.
”Det er ikke længere arbejdskraft, vi har brug for, men arbejdstalent. Talent for at være nysgerrig, kreativ, empatisk og passioneret. Disse ting bør være vores drivkraft – altså soft skills. Alle de arbejdsfunktioner, der ikke har at gøre med at være menneske, de bliver automatiseret, og det betyder også, at det relationelle kommer til at fylde mere og mere i vores arbejde – altså det at være i stand til at indgå i relationer, vedligeholde relationer og skabe relationer, lyder det”.
Fremtiden kræver nytænkning
De fleste skarpe hoveder vurderer, at fremtidens arbejdsmarked vil have konsekvenser for ikke kun manuelt arbejde, men også vidensarbejde som følge af kunstig intelligens, da softwarerobotter med tiden vil kunne udføre disse arbejdsopgaver langt mere effektivt. Selv flere af de kodere og programmører, som i flere år har været udråbt som fremtidens arbejdskraft, vil blive overhalet af de systemer og robotter, de selv har været med til at udvikle.
Christian Schwarz Lausten peger derfor på, at efterspørgslen på soft skills gør sig gældende indenfor rigtig mange forskellige brancher og arbejdspladser i Danmark, og at den kun vil blive større, da et stigende antal virksomheder fremover vil opleve helt nye og uforudsete udfordringer.
”Selv indenfor medicinalindustrien, der ellers er en af de tunge naturvidenskabelige brancher, er der begyndt at opstå en åbenhed for, at sundhedsløsninger ikke udelukkende skal komme fra Det Medicinske Fakultet, men at også kreative og kulturelle kompetencer skal i spil. Et helt konkret eksempel er en app, der hedder Resilio, som arbejder med mental sundhed. Det er faktisk en humanist og en psykolog, der står bag den”, fortæller han og understreger, at soft skills har sit udgangspunkt i humaniora fremfor det naturvidenskabelige.
Også inden for brancher, der sædvanligvis lægger vægt på høje faglige kompetencer og ekstreme resultatkrav, har man indset, at bløde værdier er en del af fremtiden. Således er soft skills også efterspurgte hos konsulenthuse, på advokatkontorer og i den finansielle sektor. Det er dog ikke alle virksomheder, der har fokus på det stigende behov for bløde medarbejderværdier, og derfor bør man som leder få øjnene op for fremtidens udfordringer, mener Christian Schwarz Lausten.
”Selvfølgelig skal man stadig have medarbejdere med konkrete kompetencer og færdigheder så som at være super dygtig med et excel-ark, men problemet for de fleste arbejdsgivere er i dag, at de ikke ved, hvad de får brug for om bare få år. Jeg har 22 ansatte, og jeg kan med sikkerhed sige at om bare to år, så er det nogle helt nye ting, som mine folk skal kunne. Denne omstilling kræver bløde værdier, og hvis man som chef ikke har øje for, at de folk, man ansætter, eksempelvis er nysgerrige, så risikerer man, at de ikke har evnerne til at forny sig.”
Derfor mener Christian Schwarz Lausten heller ikke, at det er for tidligt at tænke de blødere arbejdsværdier ind i fremtidige ansættelser, ligesom man bør lægge en strategi for, hvordan soft skills kan gavne ens virksomhed.
En humanistisk ingeniør, tak
Den øgede efterspørgsel på soft skills står i skærende kontrast til den mangel på naturfaglig arbejdskraft, som dansk erhvervsliv i årevis har skreget på.
En analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der udkom tidligere i år, understreger efterspørgslen på uddannede med en naturvidenskabelig baggrund. Analysen konkluderer endda, at den danske statskasse årligt kunne blive en milliard kroner rigere, hvis det rent hypotetisk kunne lade sig gøre at omskole 10.000 elever med en lang videregående uddannelse inden for et humanistiske fag til i stedet at have uddannet sig i en teknisk retning – eksempelvis til ingeniør eller koder.
Senest er toppen af dansk erhvervsliv gået sammen for at komme den massive mangel på kvalificeret it-arbejdskraft til livs. I alt har 35 virksomheder – med Danske Bank, TDC og Københavns Lufthavn i spidsen – været med til at lancere initiativet Digital Dogme, hvor virksomhederne forpligter sig til at opkvalificere og skabe mindst 500 nye it-talenter årligt.
Ifølge Christian Schwarz Lausten er erhvervslivets efterspørgsel på teknologisk ekspertise berettiget, men samtidig fastslår han, at de bløde værdier ligeledes er en mangelvare på det danske arbejdsmarked. Løsningen ligger ifølge Seismonaut-direktøren i at kombinere naturvidenskabens hard skills med humanismens soft skills – en opgave der, ifølge Christian Schwarz Lausten, i høj grad hviler på landets uddannelsesinstitutioner.
Står det til ham, bør de elever, der for fremtiden uddanner sig i en teknisk retning, lære at forene kodeteknisk snilde med eksempelvis empati og emotionel intelligens, så de ikke kun træder ud i virkeligheden med en faglig viden, men også med en række humanistiske værdier, der ruster dem til fremtidens uforudsigelige udfordringer.
Flere virksomheder er dog kommet uddannelsesinstitutionerne i forkøbet, og selv blandt folkene bag Digital Dogme – hvis målsætning ellers er øget it-arbejdskraft – har man fået øjnene op for soft skills. Det fortæller Jens Aaløse, koncerndirektør i TDC.
I et interview med Berlingske forklarer han, at telekommunikationsvirksomheden bevidst har ændret i sin organisation og samlet cirka 700 medarbejdere i en stor, digital enhed, hvor it-folk arbejder side om side med humaniora-uddannede.
“De arbejder sammen på en helt anden måde end tidligere – meget mere agilt og på tværs af organisationen. Derved opstår en masse læring og en god udvikling med mange eksempler, som vi kan dele med andre virksomheder. Det har været en ægte øjenåbner, for digitale kompetencer kommer også fra ikke-it-profiler. En antropolog kan for eksempel være med til at kikke ind i fremtiden, så en designer kan konceptualisere projektet, inden der er brug for it-programmøren og efterfølgende merkantile folk, der kan markedsføre og sælge det. Digitale kompetencer er ikke kun hardcore-it, men handler om kognitive kompetencer til at kunne arbejde sammen på tværs, tænke kreativt og være nysgerrig på udviklingen”, lyder det fra TDC-direktøren.