Forandringsprocesser såvel som ledelse på distancen bygger på uforudsigelighed og kan derfor skabe frygt for det ukontrollerbare hos danske ledere. Det mener Mads Bab, der er rådgiver og organisationsudviklingskonsulent. Han peger på, at vi skal give slip på behovet for kontrol og i stedet udvikle metoder til at minimere konsekvenserne af det usikre.
Distancearbejde – og dermed også distanceledelse – er ikke blot en stigende tendens blandt mange danske organisationer. Det er også blevet en forudsætning for, at vi kan følge med udviklingen, arbejde globalt og ikke mindst opretholde arbejdspladser, der er tidssvarende, og som kan udfylde det stadig større behov for arbejdsmæssig fleksibilitet.
Den stigende grad af distanceledelse stiller dog samtidig større forandringsmæssige krav til ledere, og disse krav er det langt fra alle, der byder velkomne. Det forklarer Mads Bab, der i 20 år har arbejdet som rådgiver og organisationsudviklingskonsulent.
“Distanceledelse som begreb er udtryk for flere forskellige måder at lede fra distancen på, og overordnet er det noget, vi kun vil se mere af. Corona var en strukturel problemstilling, der gjorde, at vi blev nødt til at arbejde på distancen, men selv nu på den anden side af corona mærker vi stadig en stigning i distancearbejde. Det er i høj grad et udtryk for, at vi som arbejdsstyrke ikke blot efterspørger, men også har brug for større fleksibilitet”, siger han og tilføjer:
“Mange ledere er dog ikke tilhængere af at lede på distancen. Flere frygter nemlig et kontroltab, når der bliver længere mellem dem og deres medarbejdere. Dermed står man i mange organisationer med to modsatrettede kræfter: På den ene side et leder-behov for at kunne kontrollere og skabe sikkerhed og forudsigelighed og på den anden side en arbejdsstyrke, som enten kræver en stigende grad af fleksibilitet og distancearbejde eller som faktisk afhænger af den for at kunne udføre deres arbejde”, fortæller Mads Bab.
Giv afkald på visheden
Lederes behov for at kunne kontrollere og forudsige begivenhederne er dog ikke kun udtalt i forbindelse med distanceledelse, forklarer han. Som ekstern konsulent med fokus på den adfærd, der er med til at drive transformationer i teams, fremhæver han forandringsledelse, som en anden ledelsesdisciplin, hvor man forgæves og forkrampet forsøger at forudsige tempo, tendenser og udfald.
“Verden ændrer sig med stadig større hast. Den er mere dynamisk, mere omskiftelig og mere uforudsigelig end nogensinde før. Af samme grund er det også blevet en nødvendighed og et krav til ledere, at de er i stand til at skabe forandringer, der følger med udviklingshastigheden. Problemet er bare, at mange af de modeller, der typisk bliver benyttet af ledere i forbindelse med forandringsledelse, har en tendens til gerne at ville forudsige verden, beskrive den og sætte den på formel, så man kan være sikker på, hvad fremtiden bringer. Men det er i stigende grad en umulighed. Sådan fungerer verden ikke længere, og så opstår der et clash mellem virkeligheden og de ledere, som har det vanskeligt uden kontrol. Dem som gerne vil være sikre på at få det ønskede og forudsagte resultat og derfor forsøger at kontrollere processen i forandringsledelse”, forklarer han.
Mads Bab oplever altså en reel bekymring for kontroltab ved både distance- og forandringsledelse. Af samme grund er leder-bekymringerne så meget desto større ved udsigterne til, at en del af fremtidens – i forvejen vanskelige – forandringsprocesser fremover skal drives og faciliteres fra distancen – noget der efterhånden synes uundgåeligt. For hvordan kan man som leder være sikker på, at man bevæger sig i den rigtige retning, at man bliver i stand til at kontrollere processerne, og at man har styr på sine distancerede medarbejderes arbejdsgange?
“Man kan ikke være sikker, og det er den usikkerhed, man skal lære at omfavne som leder, hvis man vil lykkes med sine forandringsprocesser på distancen. Man bliver nødt til at gøre op med behovet for kontrol, og man bliver nødt til at acceptere, at vi i et stigende antal forandringsprocesser ikke har svaret”, fastslår Mads Bab.
Grib coronaens kriseværktøjer
I stedet skal ledere arbejde meget mere agilt for at opnå en evne til at tilpasse sig uforudsigeligheden i både forandrings- og distanceledelse. Samtidig bør man benytte metoder til at mindske konsekvenserne af den uundgåelige uvished, så den risiko, der altid vil være for at træffe en forkert beslutning, bliver minimeret og håndteret, mener Mads Bab.
“Når vi har accepteret det uvisse, skal vi være opmærksomme på, at vi fremover griber de risikotegn, der vil vise sig i vores forandringsprocesser. Dem skal vi håndtere, snakke om og lære af, hvorefter vores erfaringer skal inkorporeres i vores fremtidige tilgang, så vi hele tiden kan lave justeringer. Det er den evne, som ledere skal blive bedre til. Det er helt i orden at være usikker, for er man usikker, bliver man nødt til at hente mere viden ind, og det er den bedste forudsætning for at lykkes”, siger han og tilføjer:
“Det lærte vi blandt andet af corona. Med ét blev vi tvunget til at arbejde på distancen, hvorefter den ene forandringsproces efter den anden blev sat i værk, men vi talte enormt meget sammen undervejs. Vi talte meget om, hvordan vi skulle organisere arbejdet bedre, hvilke behov vi havde, og hvordan vi kunne lykkes. Der opstod et øget behov for at styrke kommunikationen, så vi kunne kortlægge, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede. Det var sådan, vi håndterede og kom igennem en krise, som vi heller ikke kunne planlægge eller forberede os på. Vi kunne bare justere vores processer ved hele tiden at tune ind og tage ved lære af vores fejl. Vi behøver dog ikke krisetider for at arbejde sådan. Metoden skal tværtimod gøres permanent, når vi forsøger at skabe forandringer på distancen”, forklarer Mads Bab.
Virkeligheden er dog, at de fleste virksomheder i dag har skrinlagt pandemiens tvungne distanceledelse og den markante uddelegering af beslutningsprocesser. I stedet er det mange steder business as usual, så ledere igen har den fornødne kontrol og styring. Mads Bab understreger dog, at dette tilbageskridt går stik mod udviklingen såvel som rigtig mange medarbejderønsker.
“Når ledere ikke tør give sig i kast med distanceledelse, er det sandsynligvis fordi, de ikke har brugt tid nok på at forstå, hvad det indebærer, samt hvad deres medarbejdere har brug for. Som leder er det vigtigt at have empati, og den evne har en meget klar proportionalitet med evnen til at lave forandringer. Hvis først jeg som leder kan sætte mig i medarbejderes sted og kan forstå deres måde at agere på, så er det nemmere at finde ud af, hvordan jeg bedst tilpasser forandringerne til de ansatte. Dette er også tilfældet med distanceledelse. Hvis du er i stand til at sætte dig ind i medarbejderes hverdag, rytmer og arbejdsprocesser, så bliver du også meget bedre til at kunne skabe forandringer over distancen, da disse forandringer tager højde for afstanden mellem jer”, forklarer Mads Bab.
Invitér medarbejdernes tanker indenfor
I en årrække har Mads Bab blandt andet arbejdet med at skabe forandringsprocesser for Lego – heriblandt i forbindelse med deres digitale transformationsproces. Som en verdensomspændende virksomhed arbejder Lego i høj grad med at implementere forandringsprocesser på distancen, hvilket kræver en fintunet forståelse for, hvad medarbejderen tænker, hvordan deres virkelighed ser ud, og hvad det kræver at få dem med på forandringsrejsen.
“Når vi sidder og designer idéer, så er det afgørende, at ledelsen får en forståelse for, hvordan organisationen kobler sig på de nye tanker. En metode, som vi bruger – og som jeg kun kan anbefale ledere – er følgende: Hver fjerde uge afholder vi en forandrings-demo, som vi kalder det. Her inviterer vi ansatte fra hele organisationen til at deltage, mens vi fortæller og viser eksempler på de ting, som vi arbejder på. Det kan være kampagner, vi kører, små aktiviteter der er ved at blive rullet ud i en bestemt enhed eller konkrete værktøjer og metoder”, siger han og fortsætter:
“Herefter beder vi om input fra de deltagende, der så fortæller os, hvad de synes. Det giver os en utrolig værdifuld indsigt i, hvordan forskellige personer i organisationen oplever de forandringer, vi arbejder på. På baggrund af den input kan vi så justere og ændre vores idéer. Fire uger senere afholder vi en ny demo, og på den måde kommer vi hele tiden nærmere forandringer og tiltag, som medarbejderne kan købe ind på”, forklarer Mads Bab.
Han understreger, at denne metode kan indføres i alle organisationer, og at den særligt er praktisk og hensigtsmæssig i forhold til at engagere distancerede medarbejdere i nye forandringsprocesser.
3 gode råd til at lykkes med sine forandringsprocesser på distancen
I skal foretage jeres forandringen i små bidder. Det lyder utrolig banalt, men fejlen opstår ofte ved, at ledere tror, de kan forudsige og planlægge en forandringsproces i grove træk. Det kan man sjældent. Start derfor med små ændringer, små rykke og små sprint, så det ikke bliver for stort og komplekst.
Ledere skal turde prøve nye ting og eksperimentere mere. Man skal eksempelvis turde holde anderledes møder på Teams, turde prøve at adoptere nye teknologier i forhold til samarbejder online og turde prøve nye rollebeskrivelser i forhold til den måde, hvorpå vi udfører vores opgaver på.
I skal aflive myten om, at medarbejdere per definition er meget lidt forandringsparate. Når det kommer til distancearbejde, er det faktisk ikke medarbejderne, der har svært ved forandringsprocessen – det er typisk lederne. Derfor skal man som ledelse også kigge indad og udfordre eget verdensbillede.