I 2020 fik 426.000 danskere udskrevet et antidepressivt præparat, og stress er skyld i en million fraværsdage årligt. Ofte får det grænseløse arbejdsliv og det berygtede hamsterhjul skylden for, at vi får det dårligt. Ifølge psykolog og forfatter Svend Brinkmann er kernen i problemet, at vi i dag er vores egen vækstideologi.
Er mennesker skabt til hamsterhjulet?
“Mange har den erfaring, at de genererer en masse energi, der kaldes performance, uden at de føler, at de kommer ud af stedet, og så føles det som et hamsterhjul. I dag har vi en vækstideologi, der er gået fra bundlinje til mennesket selv, og dét er vi ikke skabt til. Alene det at bevare status quo – altså hamsterhjulet – kræver en indsats, men et hamsterhjul kan du i det mindste stoppe. Derfor er metaforen om den omvendte rulletrappe også endnu værre. Analogien kommer fra den tyske sociolog Hartmut Rosa og illustrerer accelerationssamfundet, hvor du forsøger at løbe op ad en rulletrappe, der kommer imod dig. Det bliver et vilkår, som du må underkaste dig, fordi du ellers falder af. Når vi så samtidig får at vide, at vi selv er herre over egen lykke, bliver det meget usundt og ulykkeligt, fordi vi ansvarliggøres for ting, der ligger udenfor vores kontrol. Og så mister vi mening.”
Hvad sker der psykologisk, hvis vi mister mening?
“Følelsen af at miste mening kan få os til at føle, at vi mister vores betydning. Kombineres det med travlhed, bliver det rigtig giftigt. Mennesker kan nemlig godt have travlt – men det skal give mening. Hvis ikke det giver mening, bliver det til stress.”
Hvad nu, hvis man ikke føler sig stresset, men bare ikke kan finde rigtig mening med sit arbejde og derfor lever for sin fritid?
“Man kan se det fra to vinkler – som en tragedie eller et sundhedstegn. Selvrealisering og meningen med livet behøver ikke at komme igennem arbejdet; det kan være, at du finder det i fritiden eller i et frivilligt arbejde. Det kan faktisk være ganske sundt at se på sit arbejde som en lønmodtager – det har folk i industrien traditionelt gjort, og det er jo en slags hamsterhjul, som man stopper, når man har fri, og så lever man sit liv. Omvendt er det heller ikke forkert at elske sit arbejde.”
Hvad skal man huske på, hvis man så lever for sit arbejde?
“Så er det vigtigt, at man husker på at være et arbejdsmenneske på jobbet – og derudover undgår at ende på den omvendte rulletrappe, hvor man mister kontrollen over sine arbejdsopgaver. Det er usundt at give hele sig selv til sit arbejde, for får du en krise, får hele dig en krise, hvor du ikke kan finde ro. Du svigter ikke dine medarbejdere ved at være et ‘halvt’ menneske på jobbet – det er medarbejderne også, og du skal derfor ikke være leder for det hele menneske, men for det menneske, der kommer på arbejde.”
Kan man som leder lave nogle tiltag i form af for eksempel mindfulness, hvis man oplever et højt stressniveau i afdelingen?
“I virksomheder, hvor det hele roder, nytter det ikke noget at hyre en mindfulnessinstruktør, for så bliver det bare en undskyldning for ikke at løse problemerne. Hvis der er noget galt med arbejdsmiljøet, kan du godt dyrke yoga eller mindfulness og holde ud lidt længere, men det vil ikke fjerne problemet, kun løse det på kort sigt. Jeg synes, at vi har en frygtelig tendens til at symptombehandle og tilpasse folk frem for at ændre omstændighederne. En god arbejdsplads er et sted, hvor det ikke er nødvendigt med den slags tiltag.”
Hør Svend Brinkmann tale om faren ved hamsterhjulet på F5 Box-konferencen Harmoni eller Hamsterhul? Det foregår den 28. april i København, og du kan købe billetter her.