Den agile leder lykkes bedst i rollen som tjener. Sådan lyder grundtanken bag ledelsesformen servant leadership, der ifølge erhvervspsykolog og konsulent Morten Jack vinder indpas i de ledelsesmæssige luftlag. Men kan man servicere medarbejderne uden at tabe stjernerne af skulderen? Og hvad skal en leder lave – hvis ikke der skal ledes?
Kravet om agilitet inden for organisationsledelse har efterhånden været på leder-læber i en årrække – og med godt grund.
For agilitet er ikke kun nøglen til at følge med den hastighed, alle skal tilpasse sig – agile arbejdsmetoder har også vist sig at skabe resultater. Det viser blandt andet en undersøgelse fra McKinsey, der konkluderer, at succesfulde agile transformationer kan ende op med en stigning i finansiel og operationel performance på henholdsvis 30 procent og 50 procent.
For at opnå en konstruktiv agilitet, der gennemsyrer hele virksomheden, er det dog nødvendigt, at ledelsen bevæger sig ud af hjørnekontorerne og ned på gulvet for at servicere medarbejderne. Det mener Morten Jack, der er erhvervspsykolog, specialist i ledelses- og organisationsudvikling samt partner i virksomheden Organisation. Ifølge ham kommer denne servicering stærkest til udtryk gennem ledelsesformen servant leadership, der som titlen antyder, handler om at tjene sine medarbejdere.
Læs også: Ledere kan ikke længere sidde medarbejdernes fleksibilitets-behov overhørig
“Det vigtigste formål for en leder er at servicere sit team. Det er grundtanken bag servant leadership, der står i kontrast til den mere klassiske måde at forstå en organisation på, hvor medarbejderne skal servicere ledelsen eller de højere niveauer i organisationen”, siger han og uddyber:
“Gennem servant leadership er det – lidt firkantet sagt – lederen, der arbejder for medarbejderen for at understøtte de processer, som medarbejderne sidder med. Lederen skal aktivt gå ind og sikre, at medarbejderne har de bedste rammer og de bedste muligheder for at kunne skabe værdi for kunderne. Derfor skal de servicere ved fjerne de forhindringer, der måtte ligge i vejen for, at medarbejderne kan lykkes”, forklarer Morten Jack.
Comeback til en forløber
Hvis begrebet servant leadership får en klokke til at ringe, er det fordi, den agile ledelsesform ikke er ny, men så dagens lys for mere end 50 år siden. Filosofien bag blev grundlagt af den amerikanske forfatter og forsker i ledelse Robert K. Greenleaf og baserer sig oprindeligt på et essay, han offentliggjorde i 1970. Grundtanken bag var enkel: Modsat det traditionelle lederskab, hvor lederens hovedfokus er at lede organisationen og medarbejderne, bør lederens hovedmål i stedet være at tjene.
Dermed er servant leadership også på mange måder en forløber for flere af tidens agile ledelsesformer og teorier, forklarer Morten Jack.
“Årsagen til at servant leadership igen er begyndt at røre på sig og få opmærksomhed skyldes, at de mange agile værktøjer, frameworks og ledelsesformer, vi ser i dag, har samlet begrebet op. Kigger man eksempelvis på scrum, så lægger den anbefalede ledelsesstil sig meget i forlængelse af servant leadership” siger han.
Læs også: Ledere savner fokus på udvikling af deres personlige lederskab
Samtidig spår Morten Jack, at servant leadership ikke blot er blevet trukket op af skuffen med ledelsesformer for et kort gensyn, men at den mere end 50 år gamle ‘firstmover’ er på vej mod et permanent comeback. Et comeback båret frem af det efterhånden selvindlysende krav om agilitet, som især er skræddersyet til vores skandinaviske måde at anskue lederrollen på.
“Servant leadership er klart på vej frem og vokser fortsat gennem tidens agile arbejdsformer, da det taler meget ind i de temaer, som har fyldt gennem mange år – at ledelsesopgaven i højere grad er at facilitere og coache. Noget af det hotteste lige nu inden for ledelse og organisering er tankerne om lederløse organisationer, hvor man skruer ned for – eller helt fjerner – traditionelle ledelseshierarkier, og det er jo grundtanken bag servant leadership. At ledere skal have en understøttende og faciliterende rolle frem for en styrende rolle”, understreger han.
“Hvad skal jeg så lave?”
Servant leadership står dog ikke kun i kontrast til det traditionelt lederskab. Ifølge Morten Jack kan begrebet også nemt skurre i ørerne på flere ledere og clashe med deres selvforståelse af, hvad lederrolle indeholder.
“Når jeg taler med ledere, fjerner størstedelen af dem i forvejen forhindringer for deres medarbejdere, og dermed ligger servant leadership som ledelsesform ikke så fjernt fra det, ledere allerede foretager sig i dag. Alligevel kan det at ‘servicere’ eller ‘tjene’ godt virke lidt provokerende, og i nogle organisationer kan det pille ved selvforståelsen af den rolle, man får, jo længere op man kommer i organisationshierarkiet”, mener han.
Morten Jack beroliger dog med, at der gennem mange år er blevet pillet så meget ved den traditionelle lederrolle i forsøget på at gøre op med detailstyring og skabe øget agilitet, at ledere i dag ikke skal frygte, at servant leadership vil forvise deres mandat og indflydelse til sidelinjen. I stedet skal lederrollen anskues med nye øjne, for når man arbejder agilt, vil noget af ledelsesopgaven automatisk blive erstattet af stærke strukturer, som lederen får til ansvar at implementere i organisationen.
Læs også: 4 ud af 10 ledere skaber medarbejderflugt
Samtidig er det vigtigt at forstå, at der fortsat er lige så mange og lige så vigtige opgaver at facilitere for fremtidens agile tjenerleder.
“Når jeg præsenterer servant leadership for ledere, så er det spørgsmål, jeg oftest får: ‘Jamen, hvad skal jeg så lave, hvis jeg ikke skal lede?’ Det er dog vigtigt at forstå, at man ikke mister ledermandat, at man ikke får mindre at lave eller skal holde sig væk. Man skal fortsat være tæt på sit team, men på en måde, hvor opgaven bliver at servicere, facilitere og coache for at sikre, at der er optimale rammer frem for at detaljestyre, hvordan medarbejderne løser sine opgaver. Teamet skal fortsat ikke selv beslutte, hvad de skal lave – men hvordan de laver det”, forklarer Morten Jack og tilføjer:
“Når jeg siger, at ledere skal fjerne forhindringer for teamet, så handler det ikke om, at teamet ikke selv skal kunne løse deres problemer – tværtimod. Det handler om alt det, som ligger uden om teamet: procedure i organisationen, interessenter eller silostrukturer, der alle kan forhindre, at medarbejderne kan løse deres opgaver. Det bliver en vigtig ledelsesopgave”, siger han.
Han forklarer videre, at andre vigtige ledelsesopgaver fremover bliver at sammensætte funktionelle og beslutningsdygtige teams samt at sikre, at de agile frameworks, som vi arbejder med – eksempelvis scrum – bliver vedligeholdt og udviklet, så de lever stærkt i organisationen.
Mere end et buzzword
Ønsker man at supplere sin i forvejen eksisterende stræben efter agilitet med et fokus på servant leadership, peger Morten Jack på, at man først og fremmest skal sikre sig, at man har styr på, hvorfor og hvordan agile arbejdsværktøjer kan understøtte ens arbejdsgange.
“Et godt sted at starte er at forsøge at forstå, hvad der ligger i de agile arbejdsformer, og hvordan de konkret kan bidrage til jeres teams. Når I først kender svaret, er det let at se behovet for, at jeres ledelsesopgave bør ændre sig efter det”, siger Morten Jack og understreger samtidig, at man ikke skal efterstræbe servant leadership blot for at løbe efter en agil ledelsestrend, man ikke helt forstår.
“I stedet for at gøre servant leadership til endnu et nyt ledelsesmæssigt buzzword, bør man kigge på, hvad er det for nogle ledelsesmæssige behov, man har, og hvordan denne tankegang kan være med til at løse dem. Er ens organisation præget af tunge beslutningsprocesser i mange led, der viser sig at være for langsomt og ufleksibelt, til at man kan løse de fornødne opgaver, så er det klart et incitament for, at jeres virksomhed burde arbejde mere agilt – eksempelvis gennem servant leadership”, siger Morten Jack.
Læs også: Dårlig ledelse af ledere skaber medarbejderflugt
Selv peger han på, at servant leadership som ledelsesform er kommet for at blive, og at den hurtigt kan blive et vigtigt element i at få flere agile arbejdsformer til at fungere i moderne organisationsledelse.
“Man skal kaste sig ud i det for at opnå mere fleksibilitet og hurtigere kunne skifte retning. Som leder er det en oplagt måde at uddelegere ansvar for en masse delprocesser og understøtte dine medarbejderne i selv at udvikle kompetencer, selv at kunne løse problemer og selv at kunne træffe beslutninger. Alt sammen mens du får frigjort tid og ansvarsopgaver – og fortsat sidder med det overordnede ansvar”, afslutter han.