Det er ikke vanskeligt at arbejde med forandringsledelse på distancen. Det mener Carsten Søe-Larsen, direktør hos Bornerup Datacenter, der tidligere på året opsagde sine kontorlokaler og permanent hjemsendte alle ansatte. De største forandringsudfordringer i forbindelse med distancearbejde ligger faktisk hos lederen selv, mener data-chefen.
Hvordan lykkes du med at lede din organisations forandrings- og udviklingsprocesser, hvis dine medarbejdere geografisk er spredt for alle vinde og dit ledelsesmandat er begrænset til en Teams-forbindelse?
Dette scenarie er virkelighed for Carsten Søe-Larsen, der er direktør for Bornerups Datacenter i Thisted. Allerede i maj bragte F5 Update historien om it-virksomheden, der havde valgt at opsige kontorlokalerne i Thy for til gengæld at sende de ansatte hjem for fremover at udføre arbejdet fra privaten. Dengang vakte hjemsendelserne begejstring hos både medarbejderne og ledelsen, da beslutningen om permanent hjemmearbejde – dog flankeret af et fælles drop-in-kontor i Thisted – allerede havde resulteret i øget effektivitet og større trivsel.
Knap et halvt år efter den radikale organisationsændring har F5 Update igen kontaktet Carsten Søe-Larsen for at høre, hvordan det er gået siden sidst, samt hvordan han lykkes med at lede forandringsprocesser over distancen. Selv forklarer it-direktøren – med en god portion jysk beskedenhed – at de helt store udfordringer faktisk er udeblevet indtil videre.
“Jamen det er gået som forventet – og måske endda også en smule over forventet. Selvom vi selvfølgelig har været spændte på, hvordan det hele ville påvirke både medarbejderne, ledelsen og vores produktivitet, så har det i praksis vist sig at være ekstremt velfungerende. Når jeg taler med mine medarbejdere, siger de alle sammen, at de er blevet langt mere effektive, og at de trives bedre. Noget som vores KPI’er også understøtter”, forklarer Carsten Søe-Larsen og tilføjer, at den nye hjemsendelsesmodel faktisk har sikret Bornerups Datacenter to medarbejdere.
“Vi har ansat en ny medarbejder, der er bosat i Aarhus, og det har kun været muligt, fordi vi kunne tilbyde permanent hjemmearbejde. Ellers havde han ikke takket ja til jobbet, da han ikke ønsker at pendle til Thisted hver dag. Samtidig har vi også kunne fastholde en at vores nuværende medarbejdere, der stod for at skulle flytte til Viborg. Heldigvis valgte hun at forblive ansat på distancen, så indtil videre kan vi vist godt kalde det en succes på alle parametrer”, fastslår han.
Kan forandringer lykkes på afstand?
Men er der ikke en del nye udfordringer forbundet med at lede på distancen?
“Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det indtil videre ikke nær så besværligt, som jeg kunne have frygtet. Det har selvfølgelig givet nogle andre udfordringer end før – blandt andet at jeg nu skal have et andet fokus på mine medarbejdere – især dem, som er ekstra selvkørende. Både for at vide om arbejdet går, som det skal, men også for at kunne vurdere, hvordan medarbejderne egentlige har det. Der er meget mere, som ikke længere kan aflæses i tal, og for at distanceledelse kan lykkes, kræver det først og fremmest dialog. Ikke nødvendigvis mere end tidligere. Vores samtaler om arbejdsopgaver er stort set også de samme, men det kræver et andet fokus på medarbejderne samt en mere præcis og struktureret kommunikationsform”, forklarer han.
Hele dette projekt har jo været en kolossal forandringsproces, så hvordan er du lykkes med at implementere og organisere jeres nye dagligdag over distancen?
“Jamen én af fordelene ved distanceledelse er netop, at det kan afhjælpe forandringsprocesser, hvis man vel og mærke har tillid til sine medarbejdere og har taget dem med på råd fra dag et. Der er mange ledere, der tilsyneladende ikke har den fornødne tro på, at deres medarbejdere kan arbejde konstruktivt gennem selvledelse fra distancen, men det var noget, vi i ledergruppen fik talt af vejen som det første. Vi spurgte os selv: ‘Hvis vi har ansatte, som vi ikke har tillid til, hvorfor er de så overhovedet ansat?’”, spørger Carsten Søe-Larsen og uddyber:
“Vi har valgt at stole på vores medarbejdere ved at give dem et stort ansvar, og fra dag ét har de gengældt den tillid ved at arbejde meget effektivt og meget selvstændigt. Det har i flere tilfælde overflødiggjort mig som ‘mellemmand’, og det har gjort forandringsprocessen nemmere, da de selv er inde over mange beslutninger. De strukturerer rigtig meget selv og tager selv ansvar for – og del i – vores udviklingsprocesser”, siger han.
Han forklarer videre, at jo mere frihed og indflydelse medarbejderne har på deres egne opgaver, samt i de processer og forandringer, som præger deres arbejde, jo mindre føles de som beslutninger truffet af en distanceret ledelse, og så er det nemmere at nå i mål.
Et udviklingskrav i tiden
Carsten Søe-Larsen mener altså ikke, at distancen mellem ham og de hjemsendte medarbejdere forhindrer virksomheden i at nå i mål med sine forandringsprocesser. Faktisk peger han på, at arbejdet med distanceledelse som en forandringsproces i sig selv ofte kan være sværere at lykkes med, når det skal implementeres i hovederne på lederne – og ikke hos medarbejderne.
Hvorfor fornemmer du, at det ofte er ledere, der har vanskeligt ved at vænne sig til distancearbejde?
“Når jeg er rundt og tale med folk, kan jeg godt mærke, at der er ansatte i andre virksomheder, som efterspørger noget a la det, vi tilbyder. Samtidig er selvledelse og hjemmearbejde temaer, som virkelig er oppe i tiden, men det virker som om, at der sidder mange ledere og har svært ved at give medarbejderne denne frihed. Det kan jeg sagtens forstå, hvis man ikke har selvstændige ansatte, eller hvis man som leder har behov for micromanagement, for det vil blive besværligt at skulle gennemføre over Teams hver dag”, siger han
Flere af Carsten Søe-Larsens betragtninger understøttes af nylige studier – blandt andet en analyse fra sidste år, hvor Konsulenthuset Ballisager tog temperaturen på ‘den attraktive arbejdsplads’ ved at afdække, hvad danske lønmodtagere kigger efter hos deres næste arbejdsgiver. På spørgsmålet om; ‘hvad er vigtigst for dig, næste gang du søger nyt job?’ svarer 36 procent: ‘fleksible arbejdstider og work-life balance’ – kun overgået af ‘gode kolleger’ (38 procent).
Af samme grund mener Carsten Søe-Larsen, at idéen om distancearbejde ikke bliver svær at implementere hos den gængse medarbejder, men i stedet på ledelsesgangene – og dernæst i praksis.
“Det er en forandringsproces, der ligger og venter for mange ledere. Mit råd vil være at gå i gang i rigtig god tid for at lykkes. Forbered jer grundigt og inddrag medarbejderne så tidligt så muligt i processen. I og med at det er en forandring, som mange medarbejdere allerede efterspørger, bliver det muligvis ikke dem, der kræver den store tilvænning, men derimod de ledere, som stadig har den opfattelse, at hvis man ikke møder klokken 8.00 og går klokken 16.00, jamen så er det ensbetydende med, at du ikke passer dit arbejde”, fastslår han.
Fra tanke til handling
For datacenter-direktøren startede hans personlige forandringsproces i retning af distanceledelse med ham selv. Det samme gjorde idéen om et Bornerups Datacenter drevet fra hjemmekontorerne.
“Det var en tanke, som opstod hos mig, og som jeg havde gået med i fem år. Jeg var blevet begejstret for idéen om, at man som ansat ikke skulle være bundet til den samme plads. Tanken var at skabe et sundt og friskt arbejdsmiljø, som vores ansatte ville trives i, men også en moderne arbejdsstruktur ud fra min opfattelse af, hvordan vi kunne få den mest fleksible udnyttelse af arbejdskraft. Sidst men ikke mindst handlede det også om at komme pseudoarbejde til livs. Vores ansatte skulle ikke møde på kontoret bare for at møde på kontoret uden det store at lave. Så ville jeg hellere, at de kunne holde fri og efterfølgende ‘møde ind’ på et andet tidspunkt”, lyder forklaringen.
Carsten Søe-Larsen er udmærket klar over, at Bornerups Datacenter ikke nødvendigvis er repræsentativ for den gennemsnitlige danske virksomhed, og at hjemmearbejdsløsningen kun er en mulighed qua det arbejde og de opgaver, som virksomhedens ansatte udfører. Samtidig fortæller han, at den gennemgribende proces med at få implementeret et velfungerende hjemmearbejde allerede startede flere år før i andre grene af virksomheden.
“Vi er så heldige at have haft en forløber-proces, da vi for år tilbage lukkede vores kontor i Aalborg. Det betød, at de ansatte i Aalborg skulle til Thisted 1-2 gange om ugen, men derudover kunne arbejde hjemmefra de resterende dage. På den måde er det ikke nyt at tænke sådan her i virksomheden, og dermed var det heller ikke så voldsom en omvæltning, som pludselig kom ud af det blå”, afslutter han.
Selv tjekker Carsten Søe-Larsen ind på virksomhedens drop-in-kontor to gange om ugen. Her er der plads til otte medarbejdere samt kollegial snak ansige til ansigt. De resterende dage foregår fra hjemmekontoret.
“Jeg er opmærksom på, at der muligvis kan opstå et tidspunkt, hvor dette ikke længere vil fungere lige så gnidningsfrit, og hvor der vil opstå udfordringer. Indtil videre fortsætter vi dog sådan her, da vores klare struktur og gode kommunikation muliggør, at vi lykkes med at skabe forandringer – store som små”.