Henrik Busch er enig med professor i ledelse Steen Hildebrandt i, at ledelsesfaget bliver mere og mere komplekst. Det sætter krav til den enkelte leders syn på at lede individet frem for flokken.
Steen Hildebrandt peger på noget væsentligt, når han adresserer, at fremtidens ledelse er en svær opgave, der ikke bliver lettere. Udfordringen er, at den traditionelle ledelsesform er udfordret, fordi de normale hierarkier ikke længere fungerer, men at tidens nyere ledelsessystemer med matrix-organisationer og delt ansvar i holakratier på tværs i organisationen giver kæmpe udfordringer.
Før vidste man, hvem der bestemte og stærke ledere havde meget mere magt end i dag. Presset på en leder, næsten uanset hvor i organisationshierarkiet han/hun befinder sig, er stort, og der skal tages endnu flere hensyn for ikke at træde ved siden af. Før i tiden kunne en leder nærmest sige og gøre, hvad man ville, men i denne tid, hvor #MeToo, diskriminering og en tiltaleform kan vendes direkte mod lederen, sættes ledelseskraften lidt ud af funktion. I årtier har vi haft MUS-samtaler, NPS og vurderinger af nærmeste leder. Alt sammen for at styrke ledelsen eller give dem redskaber til at navigere i deres teams og fornemme stemningen. Gode ledere behøver ikke den slags redskaber – det handler om at være tæt på sine medarbejdere, vide hvordan de har det, og om man som leder kan gøre noget for at gøre dem endnu bedre.
Den fælles bundlinje er ofte den udfordring, som ledelsen nede i organisationen slås med. Det er ofte en bundlinje, som mange medarbejdere ikke kan se sig selv som en del af, eller hvad de skal levere for at have succes som en del af fællesskabet. I et stafetløb ved alle hvad de skal – løbe hurtigt og aflevere stafetten videre, for at gruppen vinder løbet. Hvis ikke man formår som leder at sætte målene og nedbryde dem til et, ’hvad skal du bidrage med’, så er der store chancer for, at medarbejderen møder op og gør det, de plejer, uden at kunne se sig selv som en del af tandhjulene i urværket, der får helheden til at fungere.
Du skal som leder sikre, at alle kan se værdien i det arbejde, de gør, og de skal roses for det, når det lykkes – eller endnu bedre, at de selv kan se det og måle det nærmest hver dag, når man går hjem. Ser man fremskridt, glædes man, og det er en form for selvmotivering.
De nye generationer efter Hildebrandt og jeg selv kræver en anderledes ledelse, en anderledes indstilling på visse fronter. De vil gerne have et forbillede og en stærk ledelse – det er ikke så meget anderledes end tidligere. Men indflydelse på egne opgaver og sin dagligdag og tilrettelæggelse er blevet meget mere almindeligt, og man kan ikke tro, at man driver en ”fåreflok”. Alle skal behandles nærmest forskelligt, og det er den del af ledelsesopgaven, der er udfordrende.
Det kræver nemlig, at man er tæt på sine medarbejdere og ”føler” dem efter – støtter dem, giver dem feedback konstant og fjerner de sten på vejen, som forhindrer dem i at yde det bedste. Din succes som leder skabes alene gennem dine medarbejdere, og det kræver også, at man som leder erkender og anerkender, at succes må deles.
Mange virksomheders største udfordring lige nu er at skaffe de rette medarbejdere med de rigtige kvalifikationer. Hvis man spørger unge på CBS, DTU og andre uddannelsesinstitutioner, hvor de gerne vil ansættes, så kender vi som oftest svarene, der gennem tiden har været C25-virksomheder som Mærsk, Novo, Coloplast. Lego var ikke på listen for år tilbage, men fik en stærk leder og fantastisk profil i Jørgen Vig Knudstorp, som ikke kun vendte skuden hos Lego men skabte en ledelsesprofil og en virksomhed, som flere og flere søgte imod.
Han skabte den nye form for Employer Branding, som i dag er et vigtigt redskab i rekruttering af nye kapaciteter. Employer Branding er et vigtigt redskab og underkendes af de fleste virksomheder, store som små. En fantastisk virksomhed som Chr. Hansen A/S vidste ingen, hvem var for 2-3 år siden trods stolte traditioner og gode resultater. Alligevel var de ikke på radaren hos de nyudannede, som de i den grad manglede her i opgangstiderne. Chr. Hansen igangsatte et Employer Branding Program for dels at styrke de nuværende medarbejderes opfattelse af den stolte virksomhed, men især for at tiltrække nye talenter og komme på hitlisten over steder, man meget gerne vil starte eller fortsætte sin karriere. Der var ikke meget nyt i selve programmet for udarbejdelsen af strategien for dette projekt, men i korte træk var det at samle alle virksomhedens værdier og sætte ord på og bruge det intelligent i alle relationer ud mod omverdenen.
Det tiltrak medarbejdere og skabte en opfattelse af, at Chr. Hansen er et fedt sted at arbejde. Du og jeg og en milliard mennesker er hver dag i kontakt med enzymer produceret og udviklet af Chr. Hansen, men vi ved det bare ikke. Men vi ved, hvad en Legoklods og et B&O-produkt er. Den stolthed Chr. Hansen skabte, er ikke kun et middel til at skaffe nye medarbejdere i et konkurrencepræget marked, men også at give sine ledere og mellemledere en stolthed ved at gå på arbejde og kunne formidle de gode resultater og værdier ud til medarbejderne og forstærke stoltheden og synliggøre den.
Ledelse er en svær ting – men den er nødvendig og den er nok endnu mere nødvendig nu og i fremtiden. Find din egen stil, men skab en sammenhæng i gruppen af medarbejdere, giv dem mål, anerkendelse og ikke mindst nærvær og frihed på samme tid. – Så får du succes.
Henrik Busch har mere end 35 års erfaring med ledelse i detailbranchen og sidder blandt andet som formand for handelsudvalget i Dansk Erhverv, samt en lang række bestyrelsesposter. Henrik Busch er desuden netværksdirektør i F5.