Vi er gået fra hvorfor til hvordan i klimadebatten. Det fastslår Elsemarie Kappel Petersen, der er adjunkt ved VIA University College. Hun oplever en stigende leder-lyst til at ville bæredygtighed, men de gode intentioner møder dog en række barrierer – blandt andet et psykologisk pres på lederen som rollemodel.
Danske ledere stiller ikke længere spørgsmålet: “Hvorfor skal vi være bæredygtige?” – i stedet spørger de nu: “Hvordan bliver vi bæredygtige”?
Sådan lyder den positive udmelding fra Elsemarie Kappel Petersen, der er adjunkt ved VIA University College indenfor ledelse og organisationsudvikling. Her underviser hun på diplomuddannelsen i ledelse, og det er her, hun oplever danske lederes lyst til at gå i en mere bæredygtig retning.
“De ledere, jeg møder, udtrykker ikke modstand mod en bæredygtig udvikling af deres organisationer – tværtimod. Jeg oplever faktisk, at der generelt er rigtig stor opbakning til den grønne omstilling. Det er ikke længere et spørgsmål om ‘hvorfor?’, men snarere et spørgsmål om ‘hvordan?’
Læs også: “Vi bliver nødt til at tale forretning ind i bæredygtighed – ellers tror jeg ikke, det lykkes”
Hun fortæller videre, at et bæredygtigt fokus i øget grad fylder på diplomuddannelsen, hvor spørgsmålet om bæredygtighed har sneget sig ind i alle obligatoriske fag.
“Jeg oplever i stigende grad, at de ledere, jeg underviser, ønsker et fokus på bæredygtighed – hvad end der undervises i økonomi eller i personligt lederskab. Hos de få der ikke finder det relevant, skyldes det ofte, at lokale her-og-nu udfordringer stjæler tid og overskud til at fokusere på bæredygtighed og FNs verdensmål”, forklarer hun.
Når ambitioner møder virkeligheden
Elsemarie Kappel Petersens erfaringer flugter med den generelle stigende leder-interesse for bæredygtighed. Således foretog Deloitte sidste år en undersøgelse blandt mere end 2.000 globale ledere – herunder 50 danske topledere – der viste, at hele 90 procent af de adspurgte ledere mener, at klimaforandringer vil påvirke deres virksomhed negativt, og at man derfor allerede har taget eller vil tage bæredygtige initiativer i virksomheden.
Desværre flugter gode intentioner dog ikke altid med virkeligheden. Det viser en ny rapport fra Alexandra Instituttet, der afslører, at 89 procent af danske virksomheder endnu ikke er gået i gang med at reducere deres klimaaftryk.
Læs også: “Det handlede ikke om at redde verden – det handlede om at redde virksomheden”
Ifølge Elsemarie Kappel Petersen skyldes danske organisationers klima-tøven flere barrierer, som hun også møder på diplomuddannelsen, der tiltrækker en bred vifte af ledere – lige fra skoleledere til HR-chefer og projektledere.
“Der er flere faktorer, som gør det svært for danske ledere og deres organisationer at knække koden til at tænke bæredygtighed ind i forretningen. For nogle handler det om, at de endnu ikke ved nok om bæredygtighed, og for dem, der har den fornødne viden, handler det mere om, hvordan det bidrager positivt til forretningen, eller hvilke nye løsninger der reelt set er bedre end de eksisterende”, fortæller Elsemarie Kappel Petersen, der også har en baggrund som erhvervspsykolog.
Forventningernes pres
En anden barriere, som ikke får meget opmærksomhed, men som ifølge Elsemarie Kappel Petersen gør sig gældende hos flere af de ledere, hun underviser på diplomuddannelsen, er psykologiske barrierer – blandt andet i form af det pres, der hviler på lederen som rollemodel.
“Jeg oplever, at der blandt ledere kan være mange psykologiske barriere i forhold til at tage virksomheden i en bæredygtig retning. Samtidig er det noget, vi har vanskeligt ved at tale om. Det er svært ikke at være rollemodel, når du først har sagt ja til at være leder, men når det kommer til bæredygtighed, som også er blevet en diskussion om, hvad der er moralsk og etisk rigtigt at gøre, kan man som leder nemt komme til at føle sig vældig skamfuld og utilstrækkelig over for sin organisation, hvis man ikke går forrest for at fremme bæredygtighed – både i organisationen, men også privat”, siger hun og uddyber:
“Mange ledere har svært ved at skulle være rollemodel i sådan en omstilling, hvis de ikke føler, at de kan leve op til forventningerne – især som privatperson. Det jeg hører fra flere ledere er, at de mærker forventninger fra medarbejderne og samarbejdspartnere om, at hvis de skal lede en afdeling, der arbejder for en grøn profil, så bliver de nødt til selv at efterleve målsætningerne. Og så kan du altså ikke komme kørende ind på parkeringspladsen i en stor dieselbil eller flyve rundt til utallige møder”, forklarer hun.
Læs også: ”Bæredygtighed handler om at fremtidssikre din forretning”
I 2018 udgav Krifa rapporten ‘Når ledelse skaber arbejdslyst’, hvori det konkluderes, at lederen som rollemodel er en vigtig ledelsesdimension, der har betydning for medarbejdernes arbejdslyst. Det er især de unge i aldersgruppen 18-29 år, der ser deres leder som rollemodel – den nøjagtig samme befolkningsgruppe, som ifølge en markeds- og klimaanalyse, som Landbrug & Fødevarer udgav sidste år, er mest optaget af bæredygtighed og klimabelastning.
Nej til røde bøffer og Thailand?
Ifølge Elsemarie Kappel Petersen er der tale om et reelt dilemma for danske ledere. For mens der er en sandhed i, at man som leder fungerer som rollemodel, så understreger hun samtidig, at forventningerne til ledere bunder i en forsimplet tilgang til en succesfuld grøn omstilling, da de fleste af os stadig kæmper med at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.
“Vi er allesammen stadig ved at øve os i at tilpasse os til en mere bæredygtig virkelighed – både privat og i vores organisationer. For mange er det først i disse år, at det går op for os, hvor meget der egentlig er uhensigtsmæssigt. Derfor er det også okay, at man har svært ved at give afkald på en bestemt livsstil. Man kan sagtens gå ind for bæredygtighed og samtidig have vanskeligt ved at lægge helt basale elementer af sit liv om. Det kræver en tilvænningsperiode – også for ledere, der ikke behøver at stå som lysende eksempler på en vellykket og bæredygtig omstilling. I hvert fald ikke endnu”, mener hun.
Læs også: “Selvom mine ansatte ligger 10 min. på sofaen, har jeg vundet meget på det – effektivitetsmæssigt”
Elsemarie Kappel Petersen understreger, at der som leder er forskellige måder at være rollemodel på, og at man i bestræbelserne på at flytte sin organisation i en grøn retning, gør klogt i at vægte ærlighed højt.
“Ledere spørger sig selv: Kan jeg være rollemodel, hvis jeg synes, bæredygtighed er svært? Kan jeg være rollemodel, hvis jeg godt kan lide røde bøffer og at flyve til Thailand? Og svaret er ja. Den bedste rollemodel, du kan være som leder, er ved at sige: Ja, jeg synes også, det er svært, men det er vigtigt, at vi sammen udvikler os. Vi er nødt til at prøve at finde ud af, hvad der giver mening, uden at vi går og skammer os eller fokuserer på det, der ikke lykkes. Det er afgørende at kunne italesætte de vanskelige aspekter af bæredygtighed”, mener hun.
Grøn succes afhænger af alle ledelseslag
En transparent bæredygtigheds-debat er dog ikke nok, hvis en organisation skal gøre sig forhåbninger om at rykke på de grønne ambitioner. Det kræver først og fremmest, at organisationens ledere arbejder sammen for at lykkes med en implementering, der rent faktisk er ladsiggørlig. Elsemarie Kappel Petersen har mødt flere ledere, som rigtig gerne vil i gang med en grøn virksomheds-omstilling, men som føler, at de afgørende beslutninger, der skal tages i toppen af organisationen, lader vente på sig.
Læs også: Den moderne leder skal være tjener for sine medarbejdere
“Mange steder hersker der desværre en opfattelse af, at det er topledelserne, der bevidst tøver i forhold til en bæredygtig omstilling, men den manglende stillingtagen bunder ofte i, at det kræver enormt meget at skulle implementere en helt ny og bæredygtig forretningstilgang – især hvis man ikke er sat godt nok ind rejsen. Fordi man tøver, betyder det ikke, at man ikke vil”, siger hun og tilføjer:
“Derfor er der både brug for en topledelse, der tør skride til handling, men også en række mellemledere, der ikke kun evner at lede opad for at motivere og skubbe til den øvre ledelse, men som også har en unik forståelse for, hvordan tingene fungerer i hverdagen, når grønne strategier oppefra skal implementeres. Hvis en bæredygtig plan for alvor skal forankres i en virksomhed, og en strategi fra topledelsen, skal omdannes til praksis i de vante arbejdsprocesser, så kræver det et mellemleder-lag, som kender procedurerne, som kender de tekniske løsninger og begrænsninger og som ved, hvilke medarbejdere, der bedst kan bidrage til en vellykket grøn omstilling”, mener Elsemarie Kappel Petersen.
5 gode råd: Sådan hjælper du din organisation i gang med en bæredygtig omstilling
Elsemarie Kappel Petersen giver fem konkrete forslag til dig som leder, som du med fordel kan være opmærksom på under en grøn forandringsproces:
- Vær konkret på ønsket adfærd. Som mennesker drages vi af billeder, der viser, hvor vi skal hen. Få derfor tydeliggjort hvad bæredygtighed konkret betyder i jeres organisation, hvad jeres mål er og hvad der er relevante indsatser for at øge bæredygtigheden – helt ned i hverdagspraksis.
- Sprog skaber adfærd. Hvordan italesætter du nye muligheder? Opsæt muligheder i stedet for begrænsninger – ingen bryder sig om at få taget noget fra sig. Gør de nye opgaver attraktive.
- Barrierer bremser adfærd. Giv den nye ønskede adfærd så ideelle kår så muligt. Kortlæg derfor sandsynlige barrierer og find på ideer til at fjerne eller håndtere dem.
- Tag på dig at du er en rollemodel. Du skal turde gå i gang, turde gøre dig umage og turde fejle.
- Del succeser og fiaskoer – tal med dine medarbejdere om, at I er på en rejse sammen. I skal lære af både det, dér virkelig rykker, og I skal lære af det, som mod forventning ikke gør.