Færre kvinder end mænd ønsker en lederkarriere, viser et studie af danskernes arbejdsliv. Ifølge ligestillingsforsker Karen Sjørup er det dog ikke kvindernes lederambitioner, den er galt med, men snarere en fortsat mangel på ligestilling, der skaber en ubalance på arbejdsmarkedet.
Nej tak til en lederkarriere.
Sådan svarer 63 procent af de adspurgte kvinder i den seneste kandidatanalyse fra konsulenthuset Ballisager, mens det kun er 48 procent af mændene, der ikke er interesseret i en fremtidig lederkarriere.
Tallene kan umiddelbart virke paradoksale i lyset af debatten om de mange danske kvinder, der fortsat banker på direktionsdøren for at få foden indenfor ledelse, men ifølge en ekspert i ligestilling er undersøgelsen snarere et billedet på den fortsatte skævvridning mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
“Det handler ikke om, at kvinder ikke gider ledelse, men mere om, at de vilkår, der bliver opstillet for dem, ofte er et benspænd”, mener Karen Sjørup, der er køns- og ligestillingsforsker samt lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitetcenter.
Dykker man ned i tallene, tegner der sig da også et billede af, at de biologiske grundpræmisser, samt en dertilhørende forskelsbehandling, spiller en stor rolle i kvinders lyst til en lederkarriere. Blandt kvinder i alderen 18-34 år svarer 38 procent (flere end gennemsnittet for mænd (34 procent)), at de er interesseret i at blive leder i løbet af deres karriere. Anderledes ser det dog ud, når samme spørgsmål stilles kvinder i alderen 35-50-årige. Her styrtdykker antallet til 16 procent.
Dermed er det kvinderne i dén aldersgruppe, hvor de fleste typisk har fået børn, der trækker ønsket om en lederkarriere ned. Ifølge Karen Sjørup skyldes udviklingen de store udfordringer, der ofte følger med, når rollen som både mor og leder skal kombineres.
“Kvinders dalende lyst til at blive leder er sandsynligvis et udtryk for en skæv fordeling mellem køn, samt forældede normer inden for ledelse og kønsroller. Det påvirker kvinders karriere rigtig meget at få børn – både lønmæssigt og karrieremæssigt – og det bliver sværere at være kvinde i ledelse, når først man er blevet mor. I hvert fald de første mange år”, siger hun og tilføjer:
“Det kræver rigtig meget at være karrieremobil, og det er kvinder primært, når de er helt unge eller i en noget senere alder. Disse normer er sat efter en mandlig model, der foreskriver, at man gerne skal have styr på sin karriere, inden man er 40 år, og har man ikke det, så kommer man ikke videre. Dermed kan det være rigtigt svært for kvinder i 30’erne og 40’erne at opbygge en lederkarriere”, forklarer hun.
Denne konklusion står Karen Sjørup ikke alene med, da flere studier har påvist, at kvinders karriere ofte støder på modstand, når de har fået børn. Heriblandt studiet ‘Spænder børn ben for mors lederkarriere?’, der sidste år blev foretaget af Akademikerne, og som konkluderer: ‘Det at stifte familie synes at have betydelige negative virkninger på kvinders karrieremuligheder, set i forhold til at indlede en lederkarriere.’
Øremærket barsel kan varsle nye tider
Et stort bump på vejen mod bedre karrieremuligheder for kvinder skal fortsat findes i den skæve fordeling af barsel mellem kønnene. Selvom danske mænd i dag tager mere barsel end tidligere, viser tal fra Danmarks Statistik, at kvinderne fortsat står for 91 procent af barselsorloven.
“Set i lyset af de nuværende forhold, hvor kvinder tager langt det meste barsel, er det ikke så mærkeligt, at kvinder mister lysten til at blive leder. Det er en stor hæmsko for kvinder, at der ikke eksisterer en bedre barselsfordeling”, siger Karen Sjørup.
I skrivende stund har hver forælder i Danmark ret til 32 ugers forældreorlov, men i juni sidste år vedtog EU et længe ventet direktiv, der fremover sikrer individuel ret til fire måneders forældreorlov til hver forælder, hvoraf de to måneder ikke kan overdrages til den anden forælder – noget der senest skal være omsat til dansk lov i 2022, og som ifølge Karen Sjørup kan være med til at rykke ved den skæve fordeling.
“Der er ingen tvivl om, at jo flere fædre, der indser, at dét at få børn også er deres anliggende, jo mere frihed får kvinderne til at dyrke deres karriere. Det vil formentlig også puste til kvindernes lyst til at gå ledervejen”, forklarer hun.
Kigger man på udviklingen blandt danske virksomheder er der da også grund til forsigtig optimisme, mener Karen Sjørup.
”Barsel er helt sikker en del af nøglen til at ændre billedet, men samtidig handler det først og fremmest om at gøre op med kønsskæve normer – både i hjemmet, men især på arbejdsmarkedet. Heldigvis er der mange danske virksomheder, som i disse år skaber øget fokus på problematikken, men vi er slet ikke i mål endnu”, siger hun og tilføjer:
“Det er helt afgørende, at de chefer, der er ansvarlige for ansættelsen af kvindelige ledere, gør op med en forældet tankegang og et negativt kønsrollemønster, som tilsidesætter kvinderne. Samtidig skal man gøre op med forventning om, at en leder ikke har familieforpligtelser og bare kan arbejde døgnet rundt. Det er usundt for både for mænd og kvinder, men er især en hæmsko for kvinder, der ofte har flere familieforpligtelser”, afslutter Karen Sjørup.
Ifølge samme kandidatanalyse er det dog ikke kun den overordnede ligestilling på arbejdsmarkedet, der drage fordel af at gøre op med kønsskæve normer. Det tjener også som en styrkelse af den direkte ledelse.
Ifølge undersøgelsen vurderes kvinder nemlig dygtigere end mænd i rollen som leder – også selvom kvinder kun udgør 39 procent af ledere mod mændenes 61 procent. Dermed er der sandsynligvis også bedre chefer at hente, ved at bane vejen for flere kvinder i ledelse.
Ballisagers Kandidatanalyse 2020 er gennemført i samarbejde med analysehuset Voxmeter, som har stillet 1.500 danskere i den arbejdsdygtige alder (18-65 år) 20 spørgsmål relateret til deres arbejdsliv.