Der er misforståelser knyttet til begrebet pseudoarbejde, der med tiden er blevet en fællesbetegnelse for de job og de arbejdsopgaver, vi ikke gider eller forstår. Det mener CBS-professor Signe Vikkelsø. Ifølge hende har administration og bureaukrati fejlagtigt fået skylden for pseudoarbejde, men ansvaret ligger i højere grad hos de ledere, der ikke får forklaret formålet med forskellige opgaver.
Danskernes opgør med begrebet pseudoarbejde er de senere år blevet en sand nationalsport – særligt i kølvandet på Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensens bestseller Pseudoarbejde fra 2018.
Det forekommer mange af os, at vi spilder vores arbejdstid med at udføre ligegyldige arbejdsopgaver, som ikke skaber nogen reel værdi, men blot opretholdes af bureaukrati og rigide arbejdsprocesser.
Men er det nu også rigtigt?
Nej, mener Signe Vikkelsø, ph.d. i organisationsteori, professor mso og institutleder på Institut for Organisation på CBS, der ikke køber alle præmisser i Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensens udlægning af pseudoarbejde. For selvom hun anerkender fænomenet, så mener hun, at begrebet er meget mere komplekst, end de to gør det til i Pseudoarbejde samt Dennis Nørmarks efterfølger Tilbage til arbejdet fra 2021.
“Problemet er reelt, men diagnosen er for simplistisk. Når bogen (Pseudoarbejde, red.) har fået den succes, den har, så tror jeg både, det er fordi, at den er rigtig velskrevet og morsom, og fordi den tapper ind i en bredere utilfredshed, som folk kan føle. Den rammer en genkendelighed på baggrund af forskelligartede oplevelser og holdninger hos folk, som synes, det er et godt samlebegreb. Er man utilfreds med sit arbejde og sine arbejdsopgaver, så er begrebet nemt at identificere sig med, og så er det nok pseudoarbejde, man udfører”, siger hun og uddyber:
“Fænomenet er dog meget mere kompliceret, end det typisk bliver fremlagt. Derfor vil jeg gerne gøre op mod idéen om, at der findes en klar definition – en krystalform – af pseudoarbejde. Jeg tror, det er for snævert at konkludere at vi bare skal afskaffe en masse jobs og bureaukratiske processer”, siger hun.
Pilen peger på lederen
Ifølge Signe Vikkelsø er det en gammel traver, at administration og bureaukrati ligger til grund for pseudoarbejde. Men det skyldes i højere grad lederes manglende opmærksomhed på hvor vigtigt det er at forklare medarbejderne værdien af deres arbejde for andre i organisationen eller samfundet.
“Pseudoarbejde skyldes sjældent bureaukrati i sig selv, men snarere at ledelsen har forsømt at forklare de organisatoriske grunde til noget der virker meningsløst i en lokal optik. Mange af de danskere, der mener, at de udfører pseudoarbejde, peger på, at deres job ikke skaber værdi, men trods alt er det sjældent, at et job helt og aldeles er værdiløst. Jeg er helt med på, at det kan føles værdiløst, men det er ikke ensbetydende med, at det er det”, siger hun og uddyber:
“Når nogle mennesker føler, at deres job er meningsløst, er det ofte fordi de ikke har fået indblik i, hvordan deres arbejde er vigtig for helheden og hvordan det tjener et større formål. Hvis lederen kan redegøre for værdien, men medarbejderen fortsat ikke kan se det, handler det måske mere om, at vedkommende ikke befinder sig godt i jobbet”, siger Signe Vikkelsø.
Tidligere har Dennis Nørmark forklaret, at dét, der fik ham på sporet af begrebet, var et tidligere job, hvor han dagligt udførte et arbejde uden værdi, men ifølge Signe Vikkelsø kan Dennis Nørmark lige så vel have været underlagt mangelfuld ledelse.
“Det er ikke fordi, at jeg ikke køber pointen om, at der findes jobs, som vitterligt mangler mening eller er værdiløse, og hvor vi med rette kan stille spørgsmålet: hvordan bidrager det job til helheden? Jeg skal heller ikke anfægte, at der ind imellem er opgaver som ved nærmere eftersyn kan undværes. Men første skridt er at afklare: har lederen og medarbejderen talt nok sammen om det, eller lader de begge som ingenting?
Af samme grund mener hun, at ledere altid har en opgave i – og et ansvar for – at en organisations processer giver mening og værdi, og at denne værdi er tydelig for både ledelsen såvel som de medarbejderne, der udfører arbejdsopgaverne.
Udviklingstyranni bidrager også
I 2018 skrev den amerikanske professor, antropolog og forfatter David Graeber bogen Bullshit Jobs, som langt hen ad vejen har været inspirationskilde for Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen. Faktisk har Nørmark selv forklaret, at det var en Graeber-artikel i magasinet Strike, der satte makkerparret på sporet af deres undersøgelser af pseudoarbejde. Ifølge Signe Vikkelsø er der dog stor forskel på, hvor Graeber og Nørmark vælger at placere ansvaret for tomt arbejde.
“Graebers pointe er, at udviklingen ikke har noget med bureaukratisering, men derimod med finansialisering at gøre, og at det også er finanssektoren og den private sektor, der bidrager til bullshit jobs. Alligevel er det ofte bureaukratiet som står for skud i den ene forandringsbølge efter den anden. “Der er en stærk anti-bureaukratisk bølge, der er skyllet ind over det vestlige samfund de sidste 20 år – post bureaucracy, som det hedder i organisationsteorien. Det har vi blandt andet set med opblomstringen af flade og lederløse organisationer, så på den måde rammer kritikken af pseudoarbejde, samt forestillingen om, at det skyldes administration og bureaukrati, meget godt ind i tidsånden”, lyder det.
“Jeg medgiver, at bureaukrati også kan føre til meningsløshed, hvis det er bureaukrati for bureaukratiets skyld, men så har man også glemt, hvad der er hensigten med bureaukrati. Det er et system, der skal sikre, at man ikke træffer forkerte og forhastede beslutninger på et forkert grundlag. Hvis ikke vi havde bureaukrati, ville vi have et helt andet råt og potentielt korrupt system. Derfor ligger fejlen heller ikke i vores bureaukrati, men hos dem, der leder de bureaukratiske processer”, fastslår hun.
Bøgerne om bullshit jobs og pseudoarbejde peger dog også på, at meningsløsheden kan opstå af de uendelige udviklings og forandringsbølger der skyller ind over virksomheder og organisationer. Lederne skal huske at forklare medarbejderne eller sig selv, hvorfor vi endnu en gang skal forandre, eller hvorfor det netop udviklede ikke er godt nok. Kontrol og udvikling kan ses som hinandens modsætninger, men begge kan fæles meningsløse, hvis lederen ikke forklarer behovet og hjælper med at se den større sammenhæng
En vigtig debat
Af samme grund tilføjer Signe Vikkelsø, at vi både ved kontrolopgaver og udviklingsarbejde altid skal vide, hvorfor vi gør det, og hvorvidt det er den bedste fremgangsmåde.
“Det må aldrig blive kontrol for kontrollens skyld. Vi skal altid dosere kontrollen, så den står mål med det, der skal kontrolleres. I stedet for at sige kontrol eller ej skal vi lave den gode kontrol, den gode opfølgning, den gode udviklingsproces – ellers kan arbejdet ende med at virke nytteløst”, forklarer hun.
Selvom pseudoarbejde, ifølge Signe Vikkelsø, er blevet et mudret begreb, og at årsagen såvel som ansvaret fortsat bliver placeret forkert, så glæder hun sig alligevel over, at der er kommet fokus på emnet.
“Det er altid fint at problematisere, hvorfor vi gør, som vi gør, for hvis ikke det står klart eller giver mening, så er der et organisatorisk problem, som ledelsen bliver nødt til at tage sig af. Pseudoarbejde som udtryk er blevet misforstået, men debatten er stadig sund og vigtig. En slags provokation, der kan give en god dialog. Nu har folk fået et begreb at gå ud fra – om det så er rigtigt eller forkert – og herfra kan vi sige til os selv: ‘Ok, lad os lige se på, om vores arbejde og vores processer faktisk giver mening’. Ledere rundt om har brug for denne debat som løftestang for erkendelse, som forhåbentlig fører til, at flere organisationer vælger at gå sine processer efter i sømmene samtidig med, at de skal blive bedre til at forklare arbejdets værdi til medarbejdere”, afslutter hun.
Vil du have værktøjer til at spotte og afvikle pseudoprocesser i din organisation?? Så kom med til foredrag med Dennis Nørmark i januar 2022 hos F5. Du kan læse mere og tilmelde dig her.