Hos JAC i Gentofte Kommune kan man bryste sig af en organisationsmodel, der er 90 procent ledelsesløs. Det fortæller centerleder, Ann-Christina Matzen Andreasen, der samtidig slår fast, at frisættende ledelse skal skabe målbare resultater og ikke blot udøves som en tendens i tiden.
Et stigende antal danske organisationer prøver i disse år kræfter med en øget grad af selvledelse, hvor man gennem tillidsbaserede ledelsesformer skruer op for graden af medarbejderselvstændighed såvel som ansvar.
Man skal dog ikke skæve længere end til Gentofte Kommune for at finde et – ekstremt vil nogle mene – tilfælde af selvledelse, der sætter nye standarder for medarbejderinddragelse.
Her har man hos JAC – Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret – udviklet en ledelsesmetode, som man selv har udråbt til at være 90 procent ledelsesløs. Centret, der rummer over 20 forskellige tilbud med uddannelse, aktiviteter, beskæftigelse og behandling til mennesker med særlige behov, drives nemlig af de 110 medarbejdere, mens stedets ledelse er blevet henvist til en faciliterende rolle på sidelinjen. Det fortæller centerleder, Ann-Christina Matzen Andreasen.
“Som kernen i vores ledelsesmodel er det medarbejderne, der har beslutningskompetencen. Det er dem, der styrer hele driftsøkonomien, dem der ansætter deres egne kolleger, og dem der lønforhandler deres egen løn. Det er også medarbejderne, der eksempelvis står for fordeling af tilbageløbsmidler, dem der laver alt indhold i strategierne, ligesom de sidder med det faglige ansvar”, siger Ann-Christina Matzen Andreasen.
Så bliver jeg jo nødt til at spørge: Hvad laver du så?
“Ha ha, det er der rigtig mange, der har spurgt mig om. Medarbejderne står som sagt for de 90 procent af beslutningerne, og de sidste 10 procent, hvor vi som ledelse alligevel bruger vores ledelsesret, er blandt andet, når det kommer til personalesager. Når medarbejderne ansætter deres egne kolleger, er vi også med i processen – ikke ved bordet, men som facilitator af ansættelsessamtalerne”, siger hun og uddyber:
“Der er mange elementer, som indgår i ledelsens rolle. Vores primære ansvar er at være facilitator af processer og af medarbejdernes beslutninger. På den måde er vi med til at understøtte de rammer, der gør, at medarbejderne kan lykkes i deres arbejde. Derudover fungerer vi i ledergruppen også som ambassadør for JAC. Overordnet kan man sige, at vores mål og vores job går ud på at skabe de ideelle rammer til, at fællesskabet kan lykkes”, forklarer hun.
Hvad er ledelse?
Du har titel af centerleder, men er det ikke en misvisende titel, for det du beskriver, lugter jo ikke særlig meget af ledelse?
“Nu er det ikke mig, der beslutter min egen titel, og hvis medarbejderne har lyst til at give mig en ny, må de hjertens gerne det. Når det er sagt, er det klogt nok, at der fortsat er en leder og en ledelse, der netop skal varetage de opgaver, jeg nævnte før”.
Men igen – der er vel ikke særlig meget ledelse over det?
“Det kommer an på, hvordan man definerer og forstår ledelse. Hvis ledelse handler om at få medarbejderne og fællesskabet til at lykkes med at træffe beslutninger, der understøtter virksomhedens strategier og vision, så er der masser af ledelse at komme efter. Men hvis ledelse handler om at træffe beslutinger på vegne af andre, bestemme strategien og styre økonomien, så nej. Det her er en meget anderledes og ny måde at tænke lederopgaven på i forhold til den klassiske lederrolle. Personligt synes jeg, at jeg har en sindssygt fed rolle. Jeg elsker mit arbejde og min ledelsesform, da den i høj grad matcher de værdier, jeg har som menneske”, siger hun.
Ann-Christina Matzen Andreasen fortæller videre, at det var en noget anden organisationsform, der prægede JAC, da hun blev ansat som centerleder for ni år siden. Derfor var det også hende, der medbragte idéen om at nedbryde de klassiske organisationshierarkier og skabe et stærkt fællesskab, der sammen kunne træffe beslutningerne. Efterfølgende var det hele organisationen, der sammen fik udviklet den 90 procent ledelsesløse metode.
“Da jeg blev ansat, var det ingen hemmelighed, at jeg ankom med tårnhøje ambitioner om at skabe verdens fedeste job-, aktivitets- og kompetencecenter ud fra de værdier, jeg bærer rundt på som menneske. Det er sådan, jeg altid har været leder, da jeg tror på, at den model genererer allermest værdi. Både for JACs ansatte og for borgerne”, forklarer hun.
Model der skaber resultater
Historien om JAC og deres opgør med de klassiske ledelsesmønstre er ikke ny. Før denne artikel har en efterhånden medievant Ann-Christina Matzen Andreasen stillet op til adskillige interviews for at forklare visionerne bag den ledelsesløse tankegang, som hun ikke lægger skjul på er stærkt inspireret af den hollandske Buurtzorg-model, der har revolutioneret ældreplejen i Holland.
Modellen er udtænkt af non-profit organisationen Buurtzorg, der på blot ti år har udviklet en dominerende og succesfuld position på det hollandske marked for hjemmesygepleje ved at udvikle en helt ledelsesløs organisationsform. En model som med blandet succes også har været forsøgt implementeret flere steder i Danmark – blandt andet i Ikast-Brande Kommune, hvor man siden juni 2020 har kørt et lignende pilotprojektet, der dog i september i år blev bremset af konkurs.
Hos JAC er historien dog en helt anden. Her er succesen i den grad til at tage at føle på, da Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret er blevet kåret som Danmarks bedste offentlige arbejdsplads tre år i træk. Samtidig har man endda også fået tildelt titlen som Europas bedste offentlige arbejdsplads – ligeledes tre år i træk, og netop de positive meritter er vigtige for Ann-Christina Matzen Andreasen at fremhæve.
“Jeg har efterhånden fortalt om JACs ledelsesform i medierne mange gange, men noget af det, som jeg synes er enormt vigtigt at belyse, er resultaterne. Selvledelse er rigtig meget oppe i tiden, men for at være helt ærlig så er frisættende ledelse kun interessant, hvis den skaber resultater. Den er ikke interessant som tankeeksperiment, eller fordi det kunne være sjovt. Den er interessant, fordi den faktisk skaber målbare resultater for borgerne og for medarbejderne. Det er det, den skal kunne – og det kan vi dokumentere, at den gør, her hos JAC”, understreger hun.
De positive resultater, som Ann-Christina Matzen Andreasen henviser til, tæller blandt andet lavt sygefravær, en lav medarbejderomsætning, et fagligt løft samt en sundere økonomi.
“Vores sygefravær ligger i gennemsnit på 4,12 procent, og uden langtidssygemeldinger er det helt nede på 2,77 procent, hvilket er uhørt lidt på vores område. Vi har også kunnet fastholde en lav medarbejderomsætning på 2,7 procent. Når først man er kommet ind i JAC, så vil man tilsyneladende gerne blive her”, siger hun og uddyber:
“Hvert år får vi besøg af socialtilsynet, der har til opgave at godkende og føre driftsorienteret tilsyn for at sikre, at vi leverer den faglige kvalitet til borgerne, som vi er sat i verden for. De sidste fem år har vi – på en skala fra 1-5 – scoret 4,8. Det er noget, vi er rigtig stolte af. Vi har også vendt en kritisk økonomi, som vi havde for en del år tilbage, til en balanceret økonomi”, siger hun og tilføjer, at JAC sidst men ikke mindst også har højnet sit arbejdsmiljø med 10 procent.
I JACs fodspor?
Hvordan kan det være, at jeres model har skabt så flotte resultater?
“Der er faktisk en flok forskere fra RUC, der har fulgt os og forsket i JACs styringsmodel. De er nået frem til, at noget af det, der gennemsyrer vores model, og som skaber resultaterne, er, at vi insisterer på fællesskab og på tillid til hinanden. Det er, ifølge dem, den røde tråd, som går igen, og jeg er glad for, at de er nået frem til den konklusion, for det er netop det, vi forsøger hos JAC.”
Der er nok flere ledere, som ikke umiddelbart er særlig interesseret i en 90 procent ledelsesløs organisation, men som måske alligevel er villige til at gå et par skridt i den retning, hvis de kan opnå samme resultater som jer. Er det muligt for andre organisationer at gå i jeres fodspor?
“Selvfølgelig. Alle kan i princippet arbejde med et højere niveau af selvledelse og medarbejderinddragelse. Man skal bare huske, at det ikke skal være et projekt for projektets skyld. Det skal derimod afspejle de udfordringer, I står med og de målsætninger, I gerne vil opnå – og start i det små. Vi begyndte ikke med at fastslå, at vores mål skulle være en 90 procent ledelsesløs organisation. Det var en udvikling, der kom hen ad vejen. Vi har løbende sat os mål med udgangspunkt i de udfordringer, vi gerne ville have løst. Jo mere man lykkes med, jo mere mod får man på at gå skridtet videre”, forklarer Ann-Christina Matzen Andreasen.
Hun fortællere videre, at det ikke har været en udfordring at få medarbejderne med på rejsen, selvom det ofte hedder sig, at medarbejderes forandringsparathed lader meget tilbage at ønske.
“Jeg synes, det er et heftigt narrativ, at medarbejdere generelt ikke er forandringsparate. Medarbejdere vil ikke forandres på, men de vil gerne forandres med. Hvis forandring sker ved, at en leder stiller sig op og siger: nu gør vi sådan her, så kan der hurtigt opstå både skepsis, angst og modstand, fordi man som medarbejder bliver pålagt en pludselig og meget omvæltende forandringsproces. Det handler om måden man gør det på. Alle vil gerne følge med tiden og være med til at udvikle vores organisationer, så længe man bliver inddraget og får indflydelse. Derfor gav det mening for os at lægge beslutningsprocessen ud til medarbejderne allerede i den indledende fase af arbejdet med frisættende ledelse”, fastslår hun.
Arbejdet starter ikke med medarbejderne, men med ledelsen
Sidst men ikke mindst er det, ifølge Ann-Christina Matzen Andreasen, afgørende, at man som leder har sig selv med i arbejdet med at skabe øget selvledelse hos de ansatte.
“Som leder skal man tro på rejsen. Man skal ikke starte et sted, hvor man tænker: ‘Det vil mislykkes’ eller ‘Det kan vi ikke’. Man skal starte et sted, hvor man ser muligheder og er forhåbningsfuld. Hvor man er tryg – også ved at afgive noget af ansvaret og magten som leder. Det er helt forståeligt, hvis man tænker, at ens medarbejdere ikke har den fornødne indsigt eller viden til at træffe afgørende ledelsesbeslutninger, men det er netop én af de vigtigste opgaver som leder i sådan en proces – at sørge for, at medarbejderne er klædt på, så de opnår den organisatoriske viden, der ruster dem til at træffe besutninger på et oplyst grundlag”, siger hun.
Ann-Christina Matzen Andreasen lægger ikke skjul på, at hun finder ledelsesopgaven mere spændende end nogensinde før. Samtidig understreger hun, at den selvledende organisation hastigt rykker nærmere for mange danske ledere, der derfor bliver nødt til at se fremtiden og udviklingen i øjnene.
“Vi befinder os midt i et paradigmeskifte. Rigtig mange virksomheder og kommuner prøver i disse år at gentænke ledelsesmodellen, og det bør efterhånden stå klart, at ledergrupper, der sidder med al beslutningskraften, er ved at have udtjent deres rolle. Mange ledere stiller derfor spørgsmålet: Hvad gør vi så? Et bud kunne være at gentænke sin styringsmodel. Jeg siger ikke, at man skal stræbe efter JACs model og gå efter den 90 procent lederløse variant. Man skal gå i sin egen værktøjskasse og kigge på sit eget ledelses- og vilkårsrum for at arbejde hen imod den model, der er bedst egnet ens organisation og ens medarbejdere”, afslutter hun.