Flere ledere har fortsat svært ved at tilslutte sig tillidsbaserede ledelsesformer og give medarbejderne øget ansvar og frihed. Det er til dels forståeligt, mener forsker og lektor på RUC Tina Øllgaard Bentzen, der peger på frygten for et kontroltab. En frygt der er ubegrundet, så længe der er styr på tilliden, understreger hun.
Tillid og kontrol. To umiddelbart modsatrettede ord, der befinder sig i hver sin ende af det værdiladede leder-vokabularium, og hvor kun førstnævnte er velkommen i moderne ledelse.
Forkert, lyder det fra Tina Øllgaard Bentzen, der er lektor og forsker på Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Erhverv. For ønsker man at lykkes med at implementere tidens højtbesungne tillidsbaserede og agile ledelsesformer, så er tillid ganske vist alfa og omega, men som leder er der stadig behov for, at man udøver en vis grad af kontrol, forklarer hun.
“Når vi taler selvledelse i de enkelte teams og blandt den enkelte medarbejder, så spiller tillid en kæmpe stor rolle. For når medarbejdernes råderum skal øges, og der skal uddelegeres og involveres, så handler rigtig meget om, at man som leder skal kunne slippe den magt og den kontrol, man har været vant til. Det lykkes man kun med, hvis man har en tilstrækkelig grad af tillid til sine medarbejdere”, siger hun og tilføjer:
“Som leder skal man dog ikke slippe kontrollen helt – noget som mange ledere ellers tror – og frygter. Flere opfatter tillidsbaseret ledelse som sådan noget fraværende ledelse, hvor man bare slipper medarbejderne løs, og så er alt op til dem selv, men sådan forholder det sig ikke. Der er stadig brug for et element af kontrol, der sammen med tillid skal indgå i bestræbelserne på at lykkes med at skabe velfungerende selvledende teams. De to er ikke nødvendigvis modsætninger. Den store opgave er dog at vide, hvor meget kontrol, man skal give slip på – ligesom det er afgørende, om medarbejderne kan se meningen med den kontrol, du udøver. Det kræver alt sammen en balance”, forklarer Tina Øllgaard Bentzen.
En bevægelse i fart
Selvom selvledelse som begreb langt fra er nyt inden for organisationsledelse og har været beskrevet og behandlet af blandt andet Stephen Covey og Frederic Laloux, så har vi i en årrække set et stigende antal organisationer og virksomheder gå decentraliseringens vej ved at lægge øget ansvar for planlægningen og gennemførelsen af opgaver ud til medarbejderne og de enkelte teams.
“Selvledelse er en bevægelse, som jeg fornemmer tydeligere og tydeligere hos danske organisationer. Man er i stigende grad begyndt at blive optaget af mere tillidsbaserede ledelsesformer, hvor man uddelegerer og involverer medarbejderne – både i det private og i det offentlige”, siger Tina Øllgaard Bentzen og uddyber:
“Set i et samtidsperspektiv er vores arbejdsopgaver i stigende grad blevet mere komplekse, ligesom vores udfordringer ikke er nær så klart definerede som tidligere. Det kræver derfor mere specialviden og en bredere indsigt for at kunne lykkes i vores arbejde. Det betyder, at det bliver sværere og sværere at have organisationer, hvor det er lederen, der er eksperten med svarene. Vi har i stigende grad brug for vidensmedarbejdere, der er så specialiserede, så det i mange tilfælde er dem, der er bedst i stand til at finde ud af, hvordan opgaverne skal løses, og det kan de kun, hvis de får mere ledelsesansvar”, fortæller Tina Øllgaard Bentzen.
Gevinsten ved den øgede grad af selvledelse er ifølge hende, at organisationer opnår en større grad af fleksibilitet og agilitet samtidig med, at man øger antallet af organisatoriske muskler til at træffe beslutninger og finde innovative løsninger på problemstillinger, som vi ikke tidligere har haft.
“Vi ved fra undersøgelser, at medarbejdere, der træder ind i organisationer, hvor de får en stor grad af frihed, ansvar og medindflydelse, trives rigtig godt, og dermed bliver mere motiverede i deres arbejde, hvilket er en kæmpe gevinst”, fastslår hun.
Hvad skal der blive af mig?
Men på trods af flere dokumenterede fordele ved selvledelse blandt medarbejderne, tøver flere ledere fortsat med at ‘slippe de ansatte løs’. Både fordi de mangler et afgørende element af tillid til medarbejderne, men i særdeleshed fordi de ikke har det godt med at afgive kontrol og lederansvar og dermed udspille deres lederrolle.
“Nogle ledere har en oplevelse af, at dét at være leder handler om at gå forrest, træffe beslutningerne, vide bedst og have en finger med i alting i organisationen. Det er en gammeldags tænkning af lederrollen, der ligger langt fra den tillidsbaserede ledelse, og derfor kan det være rigtig udfordrende pludselig at skulle afgive sit beslutningsmandat og samtidig vise medarbejderne en øget tillid”, fortæller Tina Øllgaard Bentzen.
Hun understreger dog, at frygten for at blive overflødig som leder er ubegrundet, da selv det mest selvledende team fortsat vil have brug for en leder at sparre med og gå til.
“Vi kommer ikke udenom, at det er en igangværende bevægelse, og at ledelse fremover vil blive bedrevet af andre end ledere. Når det er sagt, betyder det ikke, at lederen bliver overflødige – langt fra. De får om muligt en endnu vigtigere rolle end tidligere. En mere faciliterende og vejledende rolle, som med tiden vil blive afgørende for fremtidens måde at være leder på”, siger hun.
Den svære balance
Tilbage til tilliden og dens umiddelbare modstykke kontrollen, for skal ledere lykkes med at træde ind i denne fremtidens lederrolle og skabe vellykkede forandringer i retning af konstruktiv selvledelse, så skal begge dele i spil. Spørgsmålet er blot hvordan?
“Det er klart, at for meget kontrol vil undergrave tilliden i en organisation. Der er dog også mange eksempler på, at den rette mængde af kontrol kan være med til at styrke tilliden og måske endda være en forudsætning for at slippe tillid fri på flere niveauer. Derfor handler det om at få afklaret, hvornår kontrol eller styring er til gavn for leder såvel som medarbejder, og hvornår det har den modsatte effekt”, siger Tina Øllgaard Bentzen og uddyber:
“Det er en passende udfordring, som man med fordel kan involvere medarbejderne i. Traditionelt har sådanne diskussioner været forbeholdt ledelsen, men når vi arbejder med samskabt styring, så skal vi åbne diskussionerne op og invitere medarbejderne til at tage del. Deres opfattelse af, hvor meget kontrol, der er givende, er nemlig afgørende for at lykkes. Og til de bekymrede ledere kan jeg sige: Jeg har aldrig mødt nogen medarbejdere, der har sagt, at de slet ikke ønsker kontrol eller styring med deres arbejde, så længe det hjælper og ikke begrænser dem”, siger hun.
Det er samtidig afgørende, at ledergruppen sørger for at inddrage medarbejderne tidligt i processen. Ifølge Tina Øllgaard Bentzen hersker der en uheldig tendens til, at ledere først inddrager deres medarbejdere i forandringsprocesser, når det er på et afsluttende og orienterende plan i processen.
“Man skal inddrage sine medarbejdere tidligere, end man typisk gør. Det duer ikke at invitere dem til bordet klokken kvart i implementering, når det meste er på plads. De skal i stedet være meddefinerende på, hvordan I når i mål med at skabe en tillidsbaseret arbejdsstruktur. Ellers bliver det bare endnu en rituel pseudoproces”, lyder budskabet.
Strukturer og relationer
Når niveauet af kontrol er klart defineret og afstemt med medarbejdergrupperne, bør det være en naturlig løftestang for etableringen af tillid begge veje. Ifølge Tina Øllgaard Bentzen findes der dog to søjler, som ledere skal kunne mestre for at opbygge et nødvendigt tillidsforhold til medarbejderne.
“Tillid er noget, man skaber gennem struktur, men især gennem relationer. Dermed er det både vigtigt at finde ud af, hvorvidt der er strukturelle elementer af styring og kontrol, som spænder ben for at lykkes, og samtidig bør man også arbejde på sine relationelle til medarbejderne.
Det kræver ifølge tillidsforskeren, at ledere arbejder med deres personlige lederskab for at turde åbne op, vise tillid og give slip. Samtidig fordrer det også, at flere ledere går mere ydmygt til værks i måden, de bedriver ledelse på.
“Er man en leder, der gerne vil gå forrest, der gerne vil bestemme, og som godt kan lide at stille sig op på ølkassen for at blive set, så bliver det svært, da man fremover skal være dygtig til at skubbe medarbejderne forrest og vise dem den fornødne tillid til, at de nu får en del af ansvaret og opmærksomheden. Det kræver også, at man kan håndtere usikkerhed, for når man slipper tingene og slipper en del af kontrollen, så vil man kunne opleve tvivl og usikkerhed. Derfor skal der risikovillighed og mod til at lykkes som leder med selvledende teams”, mener Tina Øllgaard Bentzen.
Afslutningsvis understreger hun, at udbredelsen af selvledelse hos danske organisationer kun peger én retning, og at ledere derfor ikke bør stille sig selv spørgsmålet hvorfor? men snarere hvordan?
“Som jeg ser det, handler det ikke om, hvorvidt man skal arbejde hen imod mere selvledelse blandt medarbejderne, men snarere i hvilket tempo og på hvilken måde. Der ligger en rigtig stor ledelsesopgave og venter, men omvendt ser jeg det heller ikke som en mulighed at sige: ‘det der selvledelsen er bare ikke noget for mig’.