“Alt betyder ingenting’, må ikke være overskriften på vores samfund”, skriver strategirådgiver Henrik Busch, der råder virksomheder til at tænke grundigt over deres aftryk i verden.
Vi lever i en moderne verden, hvor alting går hurtigt og skal gå hurtigt. Hvor alting er transparent, og hvor vi ved ”alt” – eller har adgang til big data, der kan kvæle os i informationer.
Vi lever i en verden, som kunne være god og eller bedre, hvis vi opfører os ordentligt og tænker os om. Vi er kommet ud af en mere eller mindre global finanskrise, der satte mange vestlige lande noget tilbage. En krise kan være sund. En krise får os til at stoppe op og tænke os om. Vi er pressede på økonomi, beskæftigelse, konkurrence og andre parametre, vi skærper opmærksomheden og bliver lidt mere ydmyge, mens krisen regerer. Forhåbentlig lærer vi af disse kriser.
Når krisen så er ovre, og vi har slikket sårene, begynder grådigheden igen. Vi får selvtillid, og ”alt kan lade sig gøre” – igen – igen.
Men hvad lærte vi udover, at det er svært at stole på alle, der omgiver os? Hvad kan vi bruge fra krisen?
En krise burde få os til at stå sammen, rykke nærmere og hjælpe hinanden, men i stedet hersker egoismen – desværre. Samfundets udvikling gør, at vi er os selv nærmest i mange henseender.
Er vi blevet ligeglade med fællesskabet? – ligeglade med den del vi kan gøre for at deltage og påvirke tingene i den rigtige retning?
Vi stoler ikke så meget mere på autoriteterne og dem der styrer samfundet, såvel privat som i det offentlige rum. Vi griner af vores politikere, vi joker med deres politik, og vi er faktisk ligeglade – det går nok alt sammen. Min stemme ved et valg er ligegyldig – det betyder ikke så meget, hvis ikke jeg stemmer – det ordner sig nok. Jeg brokker mig godt nok, når jeg mødes med andre i sociale lag og kloger mig på, hvordan tingene kan blive bedre – men jeg involverer mig ikke yderligere.
Vi er faktisk ligeglade – indtil vi rammes tæt på og personligt. Men så reagerer vi også.
Vi er et produkt af de sociale medier og drives rundt i mediemanegen, påvirkes og manipuleres her og der. Vi kan like, dele og synes om opslag, som rent faktisk blot er placeret for at drille, påvirke eller skabe trends.
Der kan startes en shitstorm om plastik i verdenshavene. En kedelig sag som er alvorlig. Alle gode kræfter peger nu i retning af, at det er en af de største udfordringer, vi har – nu hvor hvalerne kvæles i plastik. Billeder og opslag vækker harme. Men hvor kommer problemet fra? – Vores ligegyldighed. Vi smider rask væk alt muligt i naturen – men når det så samles og vises, så skræmmer det, og alle går nu i offensiven og synes, ”det er for galt”. Men start med dig selv. Smider du ting på gaden, tyggegummi, cigaretskod, papir og andet affald? Er du en af de bilister, der ruller vinduet ned til ”Verdens største skraldespand”.
Vi taler bæredygtighed – men går til festivaler og efterlader 2.400 tons affald – for andre rydder op efter os – vi er ligeglade.
Ligegyldigheden hersker på mange plan. Vi er lidt ligeglade med vores aftaler – det er let at melde fra – nå ja, så ses vi nok en anden gang. I det offentlige system er det et kæmpe problem – vi udebliver fra undersøgelser, scanninger og operationer, mens andre må stå i køen – ligegyldighed.
E-mail-kulturen især blandt de yngre viser, at man ikke nødvendigvis behøver at svare på mails – ofte en manglende respekt for afsenderen, der måske sidder og venter på et svar. Høflighed og ordentlighed – både ift. at svare og det sprog, der bruges, er en mangelvare. Vi er ligeglade – vi får andre venner og andre kunder.
Vi er blevet mere ligeglade med, hvordan vi ser ud. Dresscode i virksomhederne har taget en drejning, som jeg kun kan billige i visse tilfælde, og som er en befrielse, mens det andre steder er et ”skred”. Tænk på dine kunder, tænk på signalet – uden at være ligeglad.
I en opgangstid betrygges vi ofte af selvtillid og tryghed. Det giver styrke til at være ligeglad og opføre sig ligegyldigt. Det går jo nok.
Egoismen og selvtilliden må ikke overskygges af ydmygheden for andre mennesker og vores verdenssamfund. Måske det er tid til lige at stoppe op og reflektere over tingene.
”Alt betyder ingenting”, må ikke være overskriften på vores samfund. Nej, ”Alt betyder alting” er vejen.
Ethvert lille skridt fra hver og en i denne verden betyder alt for fremtiden. Du er medansvarlig – din indsats er IKKE ligegyldig – har du meldt dig ud og tænker, det ordner de andre i verden? Tænk på, at 7 milliarder mennesker om lidt er 10 milliarder. Det gør ikke dig mindre betydningsfuld og slet ikke mindre ansvarlig og ikke mindst mere ligegyldig.
Giv ligegyldigheden en tanke. Hvornår har du sidst sagt, ”det er lige meget”? Hvornår har du sidst sagt, ”det ordner de andre”?
Vi skal tage ansvar for vores eget liv, vores familier, vores venner og vores samfund. Vi skal ikke vende ryggen til og være ligegyldige – vi skal være med tage ansvar og gøre en forskel.
Er du med – eller har du meldt dig ud? Hvordan er din virksomhed involveret i ikke at negligere ligegyldighed?