Flere brancher oplever en stigning i antallet af løstansatte og freelancere, men som ekstern arbejdskraft lider mange under usikre og stressede arbejdsforhold. Det skyldes blandt andet, at flere ledere glemmer freelancere og projektmedarbejderes trivsel.
Der males ofte et rosenrødt billede af det fleksible freelanceliv, der med selvvalgte arbejdstider og varierende arbejdsopgaver kan udføres fra hjemmekontoret eller en hængekøje på Fiji.
Sandheden er dog, at tilværelsen som løstansat byder på mere stress og stor usikkerhed. Derfor bør arbejdspladser, der benytter sig af kortere kontrakter, gøre mere for at sikre bedst mulige forhold for de korttidsansatte, vurderer en arbejdslivsforsker.
Samtidig står det klart, at tidsbegrænsede ansættelser og ekstern arbejdskraft vinder frem flere steder på det danske arbejdsmarked, og derfor bliver det kun mere presserende for virksomheder at fokusere på korttidsansattes ve og vel.
Tal fra henholdsvis Kraka-Deloitte og Cevea viser således, at cirka 600.000 danskere enten arbejder som freelancere i midlertidige stillinger eller i deltidsstillinger. Og med næsten 900.000 arbejdspladser, som vil forsvinde inden for de næste 20 år som følge af robotteknologi – og på trods af det danske flexicurity-system – betyder det et arbejdsmarked med flere løse, korte og fleksible ansættelsesformer. Det vurderer centrum-venstre tænketanken Cevea.
”Der er helt klart en tendens til, at man som løstansat er mere presset og udsat i forhold til fastansatte. Det hænger først og fremmest sammen med, at der er en hård konkurrencesituation i mange brancher, og det skaber blandt andet en høj økonomisk usikkerhed. Arbejdsopgaver, som førhen lå i normal kernedrift, bliver mange steder udliciteret til løstansatte og selvstændige, og ofte er der mange om buddet. Derfor presses prisen på opgaverne ned, og der opstår en større usikkerhed i forhold til at opnå en indkomst, man kan leve af”, forklarer Janne Gleerup, der er arbejdslivsforsker og lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.
Hun bakkes op af en undersøgelse fra sidste år, som den digitale platform Worksome står bag. Heri svarer knap tre ud af fem freelanceansatte, at de enten ‘i nogen grad’, ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ føler sig mere stressede som freelancer end som fastansat i en tilsvarende stilling. Et af de aspekter, som flest fremhæver som den største ulempe ved freelance-tilværelsen, er netop økonomisk usikkerhed.
Arbejdsgiver må træde til
Som arbejdsgiver i Danmark har man ikke nær de samme forpligtelser overfor freelancere og løstansatte, men ifølge Janne Gleerup bør mange virksomhedsledere alligevel tage vilkårene for eksterne medarbejdere op til overvejelse.
”Som det forholder sig rent lovmæssigt, har arbejdsgivere i Danmark langt fra det samme ansvar over for løstansatte som over for deres fastansatte, men eftersom arbejdsmarkedet indenfor nogen brancheområder udvikler sig mere og mere i en freelance-retning, så vil det være fornuftigt, at parterne for fremtiden satte sig sammen for at forsøge at finde nogle nye balancer, så vi ikke får en voksende arbejdskraft, der er meget dårligere stillet på mange parametre”, siger hun.
Selvom det i disse år er arbejdsgivers marked, så mener Janne Gleerup, at det alligevel må være i virksomhedernes interesse at være med til at skabe bedre vilkår for løstansatte, da det på lang sigt er et spørgsmål om at fremtidssikre en holdbar arbejdsmarkedsmodel.
”Hvis forholdene for løstansatte kun forværres med årene, så risikerer vi, at områder, fag og brancher med tiden bliver så ufordelagtige på grund af udviklingen, så vi ender med at mangle folk, der har lyst til at uddanne sig og blive i brancherne, og det er samfundsøkonomisk meget uheldigt. Derfor er man i virksomhederne også nødt til at tænke over, hvordan man sikrer fødekæden på sigt med ordentlige forhold – også for løstansatte”, forklarer hun og uddyber:
”Det kan godt være, at det på den korte bane er billigere at have mange løstansatte tilknyttet, men noget af det, der kan være farligt ved dette ansættelsesmønster, er, at man hurtigt udvikler en organisationskultur med meget svingdørsansættelse, og hvor højre hånd ikke ved, hvad venstre hånd gør. Dermed risikerer man at underminere organisationens kontinuitet og organisationens kollektive kompetence. Man risikerer at skabe en historieløshed, som både går ud over brand og identitet på arbejdspladsen, men på sigt også produktiviteten”, forklarer hun.
Det er ikke kun de økonomiske udfordringer, som er med til at skabe forringede arbejdsvilkår for løstansatte. For selvom man som freelancer har sikret sig en fast og stabil indkomst, så påpeger Janne Gleerup, at rigtig mange selvstændige ikke er underlagt den sikkerhed, som normalt kendetegner det danske arbejdsmarkedet, og som man ofte er sikret som fastansat.
Dermed kan der hurtigt opstå et A- og et B-hold på en arbejdsplads, og mens A-holdet er dækket af overenskomst, personalegoder og trygge arbejdsforhold, må B-holdet stå alene med en række udfordringer – eksempelvis egenbetaling til sygdom, pension, efteruddannelse eller når man skal afholde ferie.
”Ud over den økonomiske sikkerhed, så er der fra en arbejdsmiljøvinkel også nogle udviklingsmuligheder, som man misser. Det bunder blandt andet i privilegieforskelle, da fastansatte har mulighed for en række goder, som de løsttilknyttede ikke har adgang til. Dermed risikerer de en dekvalificering over tid”, fortæller hun.
Sidst i køen
Den stigende brug af ekstern arbejdskraft kan Janne Gleerup genkende fra sin egen arbejdsplads, da 49 procent af universiteternes videnskabelige årsværk i dag består af løse ansættelser. Det viser en opgørelse fra Magisterbladet.
”Et eksempel på udviklingen er universiteterne, hvor jeg selv arbejder. Vi har mange løstansatte, som skiftevis er inde og ude i forbindelse med forskellige undervisningsopgaver, og her fremgår det tydeligt, at de ikke har samme rettigheder og adgange som deres fastansatte kolleger. Adgang til bøger, adgang til en kontorplads, arbejdsgiverbetalt mobiltelefon eller computer, muligheder for at deltage i konferencer eller forskningsaktiviteter. Afhængig af hvilken branche, der er tale om, kan man opremse en lang række goder, hvor de løstansatte typisk kommer sidst i kø, og på den måde er man ikke ligestillet med sine fastansatte kolleger”, lyder det fra Janne Gleerup.
Hun forklarer, at også denne del af problematikken kan påvirke freelancere og løstansatte i en negativ retning.
”Det kan som freelancer være svært at blive en fast del i et kollektivt arbejdsmiljø, hvor man typisk kan drage fordel af den kollektive hjælpsomhed. I stedet står man væsentligt mere alene, og hvis man over længere tid oplever, at man ikke er rigtig integreret i et arbejdsfællesskab, så går det ikke bare ud over de sociale relationer, men også ens egen trivsel, da vi fra forskning ved, at vi alle har brug for en vis form for tilhørsforhold, stabilitet og forudsigelighed for at man kan restituere og balancere sin energi i hverdagen”, lyder det.
Janne Gleerup påpeger ligeledes, at især løstansatte lider under konsekvenserne forbundet med fleksible og flydende arbejdstider – det Janne Gleerup refererer til som ’det grænseløse arbejde.’
”Som løstansat har du sværere ved at få sat grænser mellem, hvornår du er på arbejde og hvornår du har fri, og det kan give nogen arbejdsbelastninger, som kan være svært at regulere sig ud af. Det kan i sidste ende føre til et øget arbejdspres og sygdom”, siger Janne Gleerup.
Sidst men ikke mindst henviser hun til, at selvstændige, der ’flexer’ ind og ud af forskellige organisationer, kan have sværere ved at finde mening med arbejdet, ligesom deres faglige identitet hurtigt kan blive sat under pres. Derudover står man også alene med mange beslutninger, da den daglige sparring med kolleger og ledere udebliver.
Derfor anbefaler Janne Gleerup, at man i virksomheder, der benytter sig af ekstern arbejdskraft, udarbejder en politik for, hvordan man balancerer både interne og eksterne medarbejdere for at skaber nogle helt klare rammer, der kommer både fast- og løstansatte til gode.