Ledere fokuserer for meget på tal. De burde kigge nærmere på medarbejdernes adfærd i stedet, mener CBS-lektor
Talstyring og KPI’er er blevet udbredte ledelsesværktøjer både i det private og i den offentlige sektor. Men ofte virker disse redskaber ikke efter hensigten.
Derfor er det på tide at få et nyt syn på ledelse. Et syn på ledelse, der har mere med verdenklassetræneren Pep Guardiola at gøre end pensum på cand.polit-uddannelsen.
Det forklarer Jakob Westh, der er ekstern lektor ved CBS samt udviklingschef hos Mercuri Urval. Han mener, at der er en lang række farer ved overdreven fokus på KPI’er.
“Jeg plejer at sige, at for ensidig brug af new public management risikerer at medføre dårskab, dovenskab og bagklogskab,” forklarer Jakob Westh.
Lektoren forklarer, at virkeligheden i dag ændrer sig hurtigere end målene på papiret. Derfor kan det ofte være ren og skær dumstædighed at holde fast ved gamle målsætninger.
Dovenskaben derimod har det med at snige sig ind, hvis tallene ikke er sat højt nok, og målene allerede er nået i september. Så bliver lederen passiv og hviler på laurbæerne.
Ligeledes er der bagklogskaben, som har det med at ramme meget KPI-fokuserede ledere.
“Hvis du entydigt leder på KPI’er, så ender du med at gå og vente på resultatrapporten og de røde tal. Det betyder, at du ikke er nok ude blandt dine medarbejdere. Du kommer i gang for sent, og fejlen er allerede sket,” siger Jakob Westh.
Fra KPI til KBI
Han pointerer, at KPI’erne dog også har positive sider. De kan for eksempel bringe klarhed og målrettethed ind i hverdagen. Men de kan ikke stå alene. Derfor spekulerer ledelseseksperten i, om det er på tide at indføre KBI’er som supplement: key behavioural indicators.
Ifølge Jakob Westh er medarbejdernes adfærd nemlig oplagt at kigge nærmere på, når det kommer til god ledelse.
“For få ledere i dag er skarpe på, hvad god adfærd er. Og det er en skam, for i en foranderlig verden, hvor målene hele tiden ændrer sig, kan adfærd være nøglen.”
For at illustrere sin pointe hiver Jakob Westh et eksempel frem, som skulle være til at forstå for de fleste med bare en lille interesse i sport.
Barcelona FC, forklarer han, har været verdens bedste fodboldhold i en årrække. Ikke på grund af en resultatorienteret strategi, men netop fordi ledelsen har fokuseret på medarbejdernes adfærd.
“Alle fodboldklubber har det samme mål, nemlig at vinde den næste kamp. Det mål har Barcelona også, men for 20 år siden fandt man ud af, at man ville vinde på en bestemt måde. Det betyder, at man vil se en bestemt adfærd til træning og i kamp. Modstander, bane, dommer og så videre har ingen betydning – alt det kan variere, men måden, man vil vinde på, er den samme,” siger Jakob Westh og uddyber:
“Tikki takka, som Barcelonas spillestil kaldes, er en bestemt type adfærd. Det er ikke en vildt avanceret adfærd, og stilen kan vel koges ned til 5-6 punkter, der definerer, hvad man stræber efter,” slår ledelseskonsulenten fast.
Hvis du ikke sidder klistret til skærmen hver lørdag, når bolden ruller i den spanske liga, så kan det catalanske hold beskrives som værende meget teknisk funderet og boldfast. Hvor man i de fleste andre ligaer ser store klepperter på godt to meter, der kan tackle så blodet sprøjter, så er Barcelonas spillere som regel små vævre typer med god boldkontrol. Det betyder, at holdet ofte kan spille bolden rundt i en evighed uden at sætte den på spil. Det er dybest set en adfærd, som ledelsen har vedtaget, at man vil se, men samtidig giver det resultater. Barcelona er det mest vindende fodboldhold i nyere tid.
“Et fokus på adfærd giver som regel også resultater, hvis man er helhjertet nok,” forklarer Jakob Westh.
Kortsigtet er ikke klogt
Hvis det spanske mesterhold er det positive eksempel, så er det stik modsatte, når et hold konstant skifter retning og udelukkende fokuserer på resultater. Som regel ender den slags hold med at fyre træneren efter en smule modgang. Og dermed ender strategien og kulturen i klubben med at blive vag, uklar og kortsigtet.
Fokus på adfærd giver det modsatte resultat. Det samler virksomheden på nogle uhyre vigtige områder.
“Det rummer en politik for udvikling, rekruttering og afvikling,” siger CBS-lektoren. “Du får lettere ved at tiltrække de rigtige profiler til din organisation, du kan fastholde og udvikle dem. Og du kan også sige farvel til dem, der ikke har den rigtige adfærd.”
Ifølge Jakob Westh ligger der en anden stor gevinst gemt i at fokusere på adfærden. I vidensorganisationer er der en tendens til at fokusere på komplekse udfordringer. Teknologi, IT, strategi og andre ting, der kan skrives tykke bøger om. Men sjældent handler det om personerne i organisationen.
“Vi hører det overalt i vores danske kontekst, at medarbejderne er de vigtigste ressourcer. Og det er jo rigtigt. Derfor er det mærkværdigt, at vi som ledere ikke fokuserer mere på, hvilke ressourcer, der ligger i det arbejdende menneske. Vi har masser af manualer til at forstå teknologi og strategi, men meget få ledere bruger tid på at forstå deres vigtigste ressource, nemlig medarbejderne.”