Regeringen vil have friske mål for øget konkurrence om offentlige opgaver. Men den køber kommunerne og fagforeningerne ikke ind på. Det ødelægger innovationen, mener fagforbund og KL.
Privatiseringer, udbud og offentligt privat samarbejde beløber sig årligt til flere hundrede milliarder kroner. Og det beløb skal stige, hvis det står til regeringen. Derfor foreslår indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille nye bindende måltal for offentligt privat samarbejde, der sætter en fast ramme for, hvor meget og hvordan det offentlige og det private spiller sammen.
Men både fagforeninger og KL påpeger, at bindende, kvantitative mål er en dræber for at innovere den offentlige sektor, og derfor ser de sig helst fri.
”Vi går ikke ind for måltal. Jeg ser det som rigidt og gammeldags. Men vi må opstille nogle rammer, der øger friheden til at forsøge sig frem”, forklarer Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 lønmodtagere. På et møde i Dansk Erhverv forklarer hun, at offentligt-privat samarbejde ofte handler om at spare nogle hurtige penge, hviket ikke gør den offentlige sektor mere veldrevet.
”Det er nødt til at være kvaliteten, der skal fremme udviklingen og ikke bare et kig på prisen. For det presser de små aktører, når vi ikke tør kigge på andet. Mange bukker under fordi de ikke kan levere et ordentligt stykke arbejde til den fastsatte pris”.
KL Er enige
Næstformand i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V) er enig med Bente Sorgenfrey i, at faste måltal for privatisering, udbud og samarbejde kan have en negativ effekt på den offentlige service.
”Der er en vilje og et ønske om at innovere og forbedre den offentlige sektor i et samarbejde mellem private og offentlige. Det, synes jeg, er positivt, og derfor er jeg ikke tilhænger af falske måltal. Det risikerer at lamme debatten helt. Så skal vi hellere finde på noget nyt”, siger han.
Han vil i stedet hjælpe innovationen på vej ude blandt medarbejderne i den offentlige sektor.
”Innovation skabes ikke i kommunalbestyrelserne, men ude hos kommunens medarbejdere. Vi skal derfor sætte vores medarbejderes faglighed i spil, for der er et højt fagligt niveau, der skal aktiveres”, siger han og fortsætter:
”Det ville i stedet hjælpe, hvis vi gjorde op med nogle af de rigide regler vi ser ude i kommunerne, der kommer fra Christiansborg”.
Offentlige sektor er nødt til at samarbejde
Både KL-næstformanden og FTF-formanden er enige i, at man er nødt til at øge samarbejdet med private aktører, selvom de begge er imod de kvantitative mål. For der er mange udfordringer i den offentlige sektor, hvor nye ideer og løsningsforslag skal være bærende for at komme i mål.
”Vi skal finde nogle andre former for måltal, fordi det i fremtiden bliver meget mere komplekst end bare et udbud. Jeg er enig i, at udbudsreglerne ikke er blevet løsnet nok op, for vi har brug for at innovere langt mere sammen”, siger borgmester Jens Ive med henvisning til den løbende regulering, der har været af udbudsregler.
Bente Sorgenfrey forklarer, at området, der tidligere var en varm politisk kartoffel, efterhånden er blevet afpolitiseret. Og det skyldes, at der i højere grad er tale om samarbejde mellem det offentlige og det private mere end egentlig privatisering.
”Vi taler ikke om privatisering, men om samarbejde. Det betyder at begge har en rolle at spille, og at der er en politisk kontrol med opgaveløsningen”, siger hun. Og netop for at undgå strid er det vigtigt fremover at holde fast i samarbejde frem for udliciteringer og privatiseringer.
”Den offentlige sektor er en meget politisk sektor. Det kan vi bare se med overenskomstforhandlingerne. Der er mange meninger om den, og også til hvordan den skal udformes. Jeg synes også, det er et samarbejde, der skal udvikles og ikke bare rigid privatisering, som vi så for et par år siden”, siger hun.
Den demografiske bombe, hvor mange ældre og unge presser økonomien i stat, kommuner og regioner har også ”hjulpet”. For medarbejdere flere steder anerkender i højere grad alternative løsninger, hvor de private spiller en rolle, siger Jens Ive.
”På ældreområdet taler vi om 5-8 år før vi kan se, at demografien gør arbejdet uhyre vanskeligt. Det er en brændende platform. Og derfor har vi i den grad også medarbejdere med os, fordi de om nogen kan se, at det ikke kommer til at hænge sammen. Så der er en god fælles forståelse for, at vi må inddrage andre”, siger han og fortsætter:
”Jeg mærker en begejstring over for en radikalt anden tilgang til ledelse i det offentlige”.
Dansk Erhverv: ”Vi vil fortsat have mål”
Tonen får dog en anden lyd hos Dansk Erhverv, hvor direktør Jens Klarskov ser måltal som et brugbart redskab.
”Ja, vi skal have bindende måltal og konkurrenceudsættelse. For måltal og konkurrenceudsættelse er ikke en foræring til det private, men en ambition om, at når vi konkurrenceudsætter, så er der muligheder for, at den virksomhed, der kan gøre det bedst, billigst eller mest innovativt, får opgaven”, siger han og forklarer, at opgaven dermed godt kan ryge tilbage i armene på det offentlige.
”Hvis det ikke kan lykkes, må det offentlige selv gøre det. Det har ikke noget at gøre med, at vi skal konkurrere, hvis det ikke fungerer”.
Han ligger sig dermed på linje med VLAK-regeringen og indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Regeringen ventes at præsentere nye måltal for offentlige indkøb og offentlige private partnerskaber i dette folketingsår.
Foto: Stine Heilmann / FTF