da
da
sv

Manglende fokus på diversitet koster dygtige medarbejdere

5 min

Flere arbejdsgivere bør rette et rekrutteringsmæssigt fokus mod unge flygtninge, som både kan afhjælpe efterspørgslen på arbejdskraft, men også bidrage med en tiltrængt diversitet på danske arbejdspladser. Det mener Natasha Al-Hariri, direktør i Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

Når dansk erhvervsliv fra tid til anden genopliver debatten om diversitet på danske arbejdspladser, er det oftest et spørgsmål –  og en snak – om køn og ligestilling.

Vi glemmer dog ofte at rette fokus mod andre grupper og aspekter og af diversitetsdebatten – heriblandt  de etniske minoriteter, der er flygtet til Danmark, og som har masser at tilbyde danske arbejdspladser. Både i forhold til faglige kompetencer og i bestræbelserne på at styrke vores arbejdsliv gennem sund diversitet. Det mener Natasha Al-Hariri, der er direktør i Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

Læs også: “Performer dine medarbejdere ligeså godt, hvis de går rundt og har ondt i maven?”

Ifølge hende halter flere danske virksomheder i det hele taget efter, når det kommer til inklusion af minoriteter og i forsøget på at skabe et mere mangfoldigt arbejdsliv.

“Vi kan og bør fortsat blive bedre til at inkludere minoriteter på arbejdsmarkedet – hvad end det drejer sig om unge, der er flygtet til Danmark, LGBT+ personer eller andre minoriteter. Der er et stykke vej endnu – både i forhold til hvordan vi kører vores rekrutteringsprocesser, men også i forhold til hvordan vi inkluderer dem på arbejdspladsen, efter de er blevet ansat,” siger hun og understreger, at dansk erhvervsliv dermed går glip af kompetent og tiltrængt arbejdskraft.

Unge tripper forgæves

Hos Dansk Flygtningehjælp Ungdom støder man konstant på unge flygtninge, som ikke kan vente med at komme ud på det danske arbejdsmarked. Alligevel tøver mange arbejdspladser med at række hånden ud, og det er der ifølge Natasha Al-Hariri flere grunde til.

“Vi ved fra vores netværk, at der er rigtig mange unge med flygtningebaggrund, som bare tripper for at få lov at komme ind på det danske arbejdsmarked, men der findes en række barrierer, der besværliggøre udviklingen”, siger hun og uddyber:

“Vi kan ikke komme uden om, at der i Danmark forekommer diskrimination i rekrutteringsprocessen hos mange virksomheder. Vi ved blandt andet fra flere undersøgelser, at personer med minoritetsetniske navne skal søge op med 50 procent flere jobs alene for at komme til samtale. Det er nogle voldsomme tal, som vi skal tage rigtig alvorligt, men som også er tæt forbundet med den bias, der findes rundt om på mange arbejdspladser. Ubevidste faktorer, der desværre gør sige gældende hos flere ansættende virksomheder,” siger Natasha Al-Hariri.

Læs også: Manglende ligestilling dæmper kvinders appetit på ledelse

Hun tilføjer, at der ligeledes findes en række både juridiske, politiske og sociale forhold, som påvirker denne gruppe af unge og gør det vanskeligt for flere virksomheder at investere i de unge flygtninge.

“Et problem, som særligt står i vejen, er det faktum, at denne gruppe lever på midlertidigt ophold i Danmark i mange år, før de kan få lov at søge permanent ophold. Det medvirker, at mange virksomheder har svært ved at lure, hvilke investering man gør, og hvorvidt de blive sendt hjem i morgen”, forklarer hun.

Det store potentiale

Selv blandt de virksomheder og organisationer, der bevidst ønsker at ansætte flygtninge, møder man barrierer, da det ifølge Natasha Al-Hariri kan være vanskeligt at vide, hvor man som arbejdsgiver skal lede, hvor man skal målrette et opslag, og hvordan man får dem til samtale. 

Læs også: Glem de unge – øget fokus på seniorer giver kompetencegevinst

“Det er en skam, for der gemmer sig et kæmpe uforløst potentiale i ansættelse af flygtninge. Det er også det, vi oplever blandt de virksomheder, vi har samarbejdet med. Her er man blevet overrasket over de ressourcer, som de unge, der er flygtet, rent faktisk kan bidrage med”, fastslår Natasha Al-Hariri.

Her kan du se hele interviewet med Natasha Al-Hariri, der undervejs kommer ind på, hvordan arbejdsgivere kan blive bedre til at tænke inklusion, og hvordan man lykkes med at ansætte kompetence unge med flygtningebaggrund.