Danmark har ikke bare svært ved at tiltrække talenter. Vi har også svært ved at holde på dem, når de først er kommet til landet. Sprogbarriere og manglende tilbud til ægtefællen er noget af det, der får dem til at flytte væk.
Det er ikke nogen nyhed, at Danmark mangler talenter. Især digitale og naturvidenskabelige talenter er en eftertragtet skat for mange virksomheder. Alligevel har Danmark svært ved både at tiltrække og fastholde talenter.
Det viser den årlige talentundersøgelse ”The Global Talent Competitiveness Index 2018”, som siden 2013 har sammenlignet 119 landes evne til at udvikle, tiltrække og fastholde talenter. Undersøgelsen placerer endnu en gang Danmark i top 10 med en samlet 7. plads i år. Den gode placering kan dog først og fremmest tilskrives de strukturelle vilkår for at arbejde i Danmark. Omvendt ser det mere bekymrende ud, når det kommer til at tiltrække og fastholde talenter, hvor Danmark placerer sig på henholdsvis den 29. og 21. plads.
Det er et problem, mener Linda Duncan Wendelboe, der er chef for global talent i Dansk Industri, fordi Danmark mangler de højtuddannedes kompetencer. I 2017 havde næsten fire ud af ti danske virksomheder forgæves søgt efter medarbejdere, viser en undersøgelse fra Dansk Industri.
”Hvis virksomhederne ikke kan få de medarbejdere, de har brug for, må de takke nej til ordrer. Det går udover væksten og virksomhedens konkurrenceevne. Det sætter udviklingsprojekter på hold, fordi de ikke kan få de medarbejdere, der skal til for at løfte opgaverne, siger Linda Duncan Wendelboe.
Skat spænder ben
Når det kommer til at fastholde talenter, klarer vores nordiske naboer det langt bedre end os, hvor Norge med en 4. plads placerer sig bedst og Island dårligst med en 13. plads, mens Danmark er nede på en 21. plads.
Selvom det er ikke er muligt at sige noget entydigt om, hvorfor Danmark ikke er lige så god som vores nabolande til at fastholde talenterne, har Linda Duncan Wendelboe et bud på det. Det skyldes blandt andet Danmarks høje skattetryk. Det er ikke noget, som ”The Global Talent Competitiveness Index 2018” tager højde for, men hvis de gjorde, ville det afspejle sig i en endnu dårligere placering til Danmark, gætter hun på.
”Når vi spørger dem, hvorfor de rejser, svarer de, at de sætter pris på arbejdskulturen, livsstilen og de sikre forhold. Alt det rundt om det at skabe et godt liv er der. Men det er klart, at skat har en indflydelse”, lyder forklaringen.
Manglende tilbud til ægtefællen
Men den helt store hurdle er talenternes ægtefæller. Hvis ikke de bliver integreret eller får job, er sandsynligheden for, at talentparret bliver længe i Danmark, ikke særlig stor. Og det er Danmarks store problem, mener Linda Duncan Wendelboe.
”De medfølgende ægtefæller er typisk også højtuddannede, så de er en væsentlig arbejdskraft, vi godt kunne bruge”, siger hun.
Eksempelvis forhindrer manglende netværk og det danske sprog mange ægtefæller i at få et arbejde. Godt nok er danskerne generelt rigtig gode til engelsk, men det er en udfordring på mindre arbejdspladser, hvor arbejdssproget eller kundemøderne foregår på dansk.
Inspirerende integrationsindsatser
Danmarks manglende evne til at integrere talenterne i samfundet er også et problem, mener Linda Duncan Wendelboe. Danskerne skal blive bedre til at byde talenterne og deres familie velkommen både i og uden for arbejdstiden, hvis de skal slå teltpælene permanent ned i den danske muld. En måde at løse den udfordring på er at hente inspiration fra effektive kommunale integrationsindsatser og mere opmærksomhed fra politisk hold.
”Vi har alle et ansvar i det her. Vi kan se, at nogle af de kommuner, som gør det godt, har ret håndholdte procedurer for, hvordan man gør, og det er helt sikkert noget, alle kan gøre,” siger Linda Duncan Wendelboe.
Hun peger blandt andet på Odense Kommune, der hjælper ægtefællerne i job, og Lyngby Taarbæk Kommune, der har en mentorordning for medfølgende ægtefæller som gode inspirationskilder.