Diversitet på arbejdspladsen er til gavn for både medarbejderne, ledelsen og bundlinjen, viser flere undersøgelser. Alligevel er vi i Danmark ikke gode nok til at fremme mangfoldighed på jobbet, mener forskere og topchefer.
”Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold”.
Denne sætning optræder i bunden af mange jobannoncer – og med god grund – da flere studier viser, at mangfoldighed på arbejdspladsen er med til at skabe en lang række fordele for både medarbejdere og ledelse samt for virksomhedens økonomi.
Desværre er vi i Danmark ikke særlig gode til at stille skarpt på arbejdsmarkedsdiversitet og på de fordele, der er at vinde. Det mener Helle Valentin, der er managing director og global account partner hos IT-giganten IBM.
I Danmark finder man i stedet rigtig mange arbejdspladser, som består af de samme typer personer med samme uddannelser, samme alder, samme hudfarve og samme seksuelle orientering, og det skaber ’blinde vinkler’, mener Helle Valentin.
”Det er nu, mere end nogensinde før, vigtigt at se på sin forretning fra mere end én vinkel. Hvis alle er enige med afsæt i de samme referencer, risikerer du at overse de blinde vinkler. Du opdager ikke, at din forretning bliver disruptet, så længe alle ser i samme retning. Du er for eksponeret”, forklarer hun i et nyligt indlæg i Berlingske.
I stedet foreslår hun, at vi kigger mod udlandet, hvor man eksempelvis i USA har en lang tradition for et mangfoldigt arbejdsmarked.
”Da jeg boede i USA, var det et kriterium, at arbejdspladsen også skulle repræsentere samfundets sammensætning. Det vil sige, at udover køn skulle de forskellige etniciteter være repræsenteret. Det gav større diversitet – og gjorde ikke altid tingene lettere, men gav altid bedre løsninger”, forklarer hun til Berlingske og tilføjer:
”Det er min erfaring, at diversitet betaler sig, men diversitet kommer ikke af sig selv. For at opnå større diversitet bør vi sætte os det som mål. For det er sådan, at det, der bliver målt, bliver gjort”, lyder det.
Mangfoldighed afhænger af branche
Også Frederik Thuesen, der er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har svært ved at få øje på en tydelig mangfoldighedsindsats på det danske arbejdsmarked. Han påpeger dog, at der blandt visse organisationer hersker en høj grad af mangfoldighed.
”Nogen brancher i Danmark er rigtig gode til skabe en bred mangfoldighed blandt medarbejderne. Det ser vi eksempelvis hos detailhandlen, rengøringsfirmaer eller hos taxa- og busselskaber. Disse brancher er rigtig godt med, og et fint eksempel er en virksomhed som ISS, hvor man er vældig god til at omfavne diversitet – især personer med anden etnisk baggrund”, forklarer han.
På trods af ISS’ og andre virksomheders succes med personale-diversitet, så slår Frederik Thuesen fast, at det er de færreste virksomheder i Danmark, der ansætter ud fra et bevidst ønske om mangfoldighed blandt sine ansatte. I stedet ansættes der i højere grad ud fra efterspørgsel på arbejdskraft eller kompetencer, og det er på denne baggrund, at en eventuel mangfoldighed oftest opstår.
”Det er mit indtryk, at det står mindre godt til, når det kommer til at implementere mangfoldighed for mangfoldighedens skyld. Den helt grundlæggende mekanisme bag hvilken person, der bliver ansat til et bestemt job, er i Danmark den klassiske udbud-efterspørgsels dynamik, og kigger man på de organisationer, hvor mangfoldigheden er stor, så er det ofte de organisationer, hvor det i forvejen er svært for arbejdsgiveren at skaffe etnisk dansk arbejdskraft”, lyder forklaringen fra Frederik Thuesen.
Han fortæller videre, at manglende diversitet på det danske arbejdsmarked også kan komme til udtryk på andre måder.
”Der dukker indimellem problematiske aspekter af manglende mangfoldigheder op – blandet andet spørgsmålet om, hvorvidt man offentligt kan springe ud som homoseksuel i forskellige typer brancher. Det kan man forhåbentlig på de fleste arbejdspladser, men nogle steder er det meget svært at stå frem med sin seksualitet”, siger han og bliver bakket op af en undersøgelse, som Epinion gennemførte i 2016.
Heri svarede 4 ud af 10 homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede, at de ikke tør være åbne om deres seksuelle orientering eller kønslige identitet, når de er på arbejde.
Det mangfoldige ISS
At diversitet er til gavn for arbejdslivet viser blandt andet et forskningsprojekt, som CBS har lavet i samarbejde med ISS Danmark. Ved at undersøge den uhyre mangfoldige facility services-organisation er forskerne nået frem til, at medarbejdere, der arbejder i mangfoldige arbejdsteams, har angivet en højere medarbejdertilfredshed end dem, der ikke gør. Især hvis der er tale om såkaldte ‘supermangfoldige’ teams.
”Supermangfoldighed dækker over medarbejdernes store forskellighed i forhold til køn, alder og national baggrund, men parametre som uddannelse, erhvervserfaring i Danmark og i udlandet, personlighedsprofil med mere spiller også ind”, forklarer Lotte Holck, der er postdoc ved CBS, og som har stået i spidsen for undersøgelsen.
I studiet fandt man blandt andet frem til, at de supermangfoldige teams, hvor der optræder en meget høj numerisk repræsentation af mangfoldighed, viste sig at øge potentialet for positivt samarbejde, høj social samhørighed blandt kollegaer og forbedret trivslen på arbejdspladsen.
Ifølge Lotte Holck kan forskningsresultaterne også gavne som inspiration for andre virksomheder.
”Den evidens, der er skabt, har relevans for alle virksomheder og brancher. Når virksomheder sammensætter supermangfoldige teams, kan de opnå højere medarbejdertrivsel, fordi forskelligheden bidrager til større tolerance. Samtidig styrker det ledernes kompetencer at stå i spidsen for supermangfoldige teams, fordi de skal kunne lede forskelligt. Og endelig rummer den store forskellighed nye og spændende talenter”, forklarer hun.
Også i 2011 valgte ISS at se nærmere på effekten af organisationens diversitet i medarbejderstaben og kunne efterfølgende dokumentere, at mangfoldige teams tjener 3,7% mere til bundlinjen end ikke mangfoldige teams, og at virksomheder med mangfoldighed i ledelsen i gennemsnit tjener 12,6% mere end virksomheder uden mangfoldighed i ledelsen.
Vigtigt at satse på diversitet
Spørger man danskerne, er vigtigheden af mangfoldighed på arbejdspladsen heller ikke til at tage fejl af. I 2017 foretog Voxmeter en undersøgelse på vegne af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og heri svarede 7 ud af 10 danskere, at de finder det vigtigt, at deres arbejdsplads har fokus på mangfoldighed og derfor ansætter folk med forskellige baggrunde i forhold til alder, seksualitet, etnicitet og politisk overbevisning.
Ligeledes har StepStone foretaget en undersøgelse, der viser, at det kun er 7% af jobkandidater, der ikke mener, at en mangfoldig personalepolitik er vigtig, når man skal finde sin næste arbejdsgiver. Tilsvarende svarede 60%, at det enten var ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’, at deres arbejdsplads var inkluderende overfor alle uanset nationalitet, religion, seksualitet, køn og handicap.
Frederik Thuesen mener ikke, at en mangfoldig arbejdsstyrke nødvendigvis er en force for alle virksomheder, da tidligere forskning også har påvist, at der kan opstå problemer på en meget mangfoldig arbejdsplads.
”Den forskning, der findes på området, har været lidt splittet i forhold til, hvor stor effekten er, og samtidig er mangfoldighed ikke altid lige let at håndtere, da der både kan opstå sproglige og kulturelle udfordringer”, forklarer han – inden han medgiver – at mange virksomheder sandsynligvis vil have gavn af at brede sin forståelse af mangfoldighedsbegrebet ud.
”Selvfølgelig bør man arbejde mere med mangfoldighed i det omfang, at det viser sig at give god mening for både medarbejdernes trivsel og for virksomhedernes bundlinje, og selvom forskningen ikke er helt entydig på området, vil der alligevel være mange virksomheder, hvor man utvivlsomt vil kunne få en bredere rekrutteringsbase ved at forsøge at tænke mere mangfoldigt, end man allerede gør.”