McKinseys kig i krystalkuglen: Sådan rammer teknologi jobmarkedet i 2030

14. March 2018

Den amerikanske konsulentkæmpe McKinsey er dykket ned i, hvordan robotter og automatisering vil ramme jobmarkedet frem mod 2030. Store ændringer er under opsejling. “Vi skal ikke lukke øjnene og forsøge at modvirke en naturlov”, siger fremtidsforsker.

Det kan næppe længere overraske nogen, at robotteknologi og automatisering er kommet for at blive. Og nutidens ledere må være klædt bedst muligt på for at tackle morgendagens udfordringer. Derfor har konsulentgiganten McKinsey Global Institute set nærmere på, hvordan automatiseringen vil ramme beskæftigelsen fremadrettet samt hvilke scenarier, der kan udspiller sig frem mod 2030 – både i Danmark og globalt.

Med afsæt i nuværende teknologiske værktøjer vurderer konsulenthuset, at godt 50% af det totale antal arbejdstimer på verdensplan teoretisk set kan erstattes allerede i dag. Det tal er 40% i Danmark. Men selvom de teknologiske skridt i dag er mulige at gennemføre, påpeges det, at en række andre faktorer er ganske styrende for, hvor hurtigt automatiseringen vil indfinde sig i diverse brancher. Udviklingsomkostninger, den praktiske integrering af løsningerne og ikke mindst regulatorisk og social accept af omstillingen vil nemlig også spille ind.

Et billede står dog klart – automatiseringen vil først og fremmest ramme fysisk beskæftigelse som eksempelvis betjening af maskiner og klargøring af mad i fødevareindustrien. Indsamling og bearbejdning af datasæt er også opgaver, der i stigende grad vurderes at kunne klares hurtigere og mere effektivt ved automatisering. Sidstnævnte vil især kunne ramme realkreditinstitutter og revisorbranchen.

Fremtidsforsker: Vi kan ikke modvirke en naturlov

Ifølge Simon Østergaard, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, er automatiseringen fra robotter ufravigelig. Han mener, at det er ærgerligt at bruge en masse energi på at bremse automatiseringen af job, der uanset vil blive automatiseret.

“Vores største trussel er, hvis vi tror, at vi kan bremse udviklingen. Vi skal ikke lukke øjnene og forsøge at modvirke en naturlov”, siger han.

Læs også: Fremtiden er intelligent – er du?

Dog er han ret fortrøstningsfuld på vegne af arbejdsstyrken.

“Det er forkert at tale om, at fulde job bliver automatiseret. Det handler i langt højere grad om, at delopgaver vil blive automatiseret. Eksempelvis vil automatisering inden for sagsbehandling give den ansatte mulighed for at fokusere mere på at yde en god service,” uddyber Simon Østergaard.

Gamle stillinger bliver nedlagt, mens nye opstår

Mens arbejdsopgaver, der kan overlades til robotter og automatisering, er lette at spotte, er de nye opgaver, som følger med teknologien straks sværere at finde. Dog spår McKinsey, at en række omkringliggende tendenser kan understøtte skiftet.

Først og fremmest vil virksomheder verden over inddirekte blive styrket af stadig stigende lønniveauer i voksende økonomier – bedst kendt er BRIKS-landene Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Dernæst vil en stigende gennemsnitsalder afføde en stadig stigende efterspørgsel efter produkter og ydelser fra sundhedssektoren. Det kan medføre, at læger, sygeplejersker og andet sundhedsteknisk personale vil blive efterspurgt.

Læs også: Robotrevolutionen er udsat på ubestemt tid

Også den fortsatte udvikling af teknologiske apparater kan skubbe til efterspørgslen af folk i ny beskæftigelse på det område. McKinseys estimat lyder, at denne trend kan skabe mellem 20-50 millioner job globalt.

Stadig voksende investeringer i infrastruktur og byggeri nævnes også. Her vurderes det, at udviklingen frem mod 2030 kan generere op mod 80 millioner nye job på verdensplan inden for faggrupper såsom arkitekter, ingeniører, elektrikere med videre. Dette, hvis der tages afsæt i nuværende udgifter og investeringer observeret på tværs af de lande, der indgår i rapporten.

Sektoren for grøn energi har ifølge konsulentgiganten også stor vækstpotentiale i en tid med konstante teknologiske landvindinger. Her lyder estimatet 10-20 millioner ekstra job frem mod 2030.

Arbejdsmarkedet vil tilpasse sig den nye virkelighed

Det oplagte spørgsmål i diskussionen om automatisering af fremtidens job er selvfølgelig, hvor det efterlader arbejdstagerne. Her påpeger McKinsey, at historien før har vist, at arbejdsstyrken tilpasser sig forandringer og nye strømninger på jobmarkedet, selvom det i visse udsatte jobgrupper kan ske på bekostning af reallønnen.

Bemærkelsesværdigt er det her også at nævne, at McKinsey anskuer, at 8-9% af efterspørgslen på arbejdsmarkedet i 2030 vil komme fra endnu ukendte jobformer. Det vurderes, at Kina og Mexico, som har et højere lønniveau end eksempelvis Indien, netop af den grund også vil oplevelse en stigende tendens til automatisering i deres industrier.

Sådan kan transformationen løses

Jobkandidater med længere akademiske uddannelser vil komme i stadig højere kurs blandt virksomhederne. Antallet af stillinger, der blot kræver en ungdomsuddannelse vil falde, mens stillinger, der kræver en universitetsgrad eller mere, vil stige. Et udviklingsland som Indien er stadig drevet af mange stillinger, der blot kræver en ungdomsuddannelse, men også her vil efterspørgslen efter akademikere stige, fremgår det af rapporten. For mens maskiner vil overtage det fysiske arbejde, vil behovet for ledelse, vidensdeling og kommunikation fortsat øges.

McKinsey ser ikke fornuft i virksomheder, der konservativt holder udviklingen tilbage i håbet om status quo, men pointerer i stedet i rapporten, at der er god grund til at favne de nye teknologiske muligheder – sideløbende med, at der tages ordentlig hånd om de arbejdsmæssige udfordringer, den medfører.

Læs også: Din nye medarbejder er dum og af stål – lær den op

Konsulenthuset har opstillet en række råd, som virksomheder det næste årti vil gøre klogt i at fortsat at fremme. Kurser og videreuddannelse midtvejs i karrieren vil blive vigtigere, for at de ansatte evner at adaptere udviklingen. Større mobilitet i jobmarkedet vil blive ganske vigtigt, og her kan Danmark trækkes frem som forbillede for flexicurity. Sidst nævnes udvidet støtte og vejledning, der kan støtte arbejdstagere i omstillingsprocessen, som vigtige elementer.

Simon Østergaard mener dog, at det kan give god mening at holde en vis kontrol med udviklingen.

“Der kan give god mening at forsøge at sikre, at udviklingen ikke går alt for hurtigt, så alt for mange hægtes af. Der er nemlig en række problemstillinger i forhold til uhæmmet automatisering og job destruction, som absolut heller ikke er ønskværdige”, afslutter fremtidsforskeren.

Alexander Falck Winther

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber