En ung programmør fortæller om, hvordan han blev ansat hos Google. Det hele startede med søgningen ‘python lambda function list comprehension’ og en udfordring
For tre måneder siden sad den amerikanske datalogistuderende Max Rosett foran sin computer. Han var i gang med at løse en skoleopgave og søgte hjælp på nettet. ‘python lambda function list comprehension’, skrev han i Googles søgefelt, og efter at den obligatoriske liste af søgeresultater var dukket op skete dette:
Google åbnede sig, og i et mørkt rum bag søgemaskinens interface kom en besked til syne: ‘You’re speaking our language. Up for a challenge?’.
Max Rosett var klar på en udfordring, og med et museklik blev han ført til en side, som alle kan se, men kun særligt inviterede kan logge ind på. I løbet af tre måneder blev Max Rosset stillet overfor seks krypterings- og programmeringsopgaver. Den unge programmør spurgte venner og ansatte i Google, om de kendte til den mystiske opgaveside, men ingen havde hørt om den. Efter at have løst seks opgaver, som han ikke vil afsløre, blev Max Rosset kaldt til samtale hos Google.
“Det var først, da jeg var til samtalen, at jeg var overbevist om, at det ikke var en omfattende spøg”, skriver den unge programmør i et blogindlæg på websiden The Hustle.
Automatisk rekruttering vækker opsigt
Historien er gået viralt på nettet. Og blandt andre det danske it- og ingeniør-site version2 skrev for nylig om Max Rosett. Beretningen er kuriøs, men den fortæller os samtidig noget om fremtidens digitale rekruttering, mener Klaus Mogensen, der er fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning.
“Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi i fremtiden vil se mere automatiseret rekruttering, inden man som ansøger bliver stillet om til mennesker. Især, når det er noget så konkret som en programmeringsopgave, der skal løses,” siger Klaus Mogensen.
Fænomenet ser vi allerede i mindre skala, når Linkedin sender mails med jobforslag, der er genereret automatisk på baggrund vores profiloplysninger, fortæller Klaus Mogensen. Og han kan også sagtens forestille sig, at nogle af de google-annoncer vi møder på nettet efter at vi har søgt efter produkter på google bliver erstattet af jobannoncer i den nære fremtid.
Headhunter-robot kan spare dig tid og penge
En af de interessante aspekter ved Googles rekrutteringsmetode er, at den fungerer som en automatisk headhunter. Noget der kan spare virksomheder en masse tid, når de skal finde kandidater til et job.
“Jeg er ikke i tvivl om, at et system, som det Google bruger potentiel ville være en rigtig god forretning for virksomheder. Det kunne ikke bare spare penge og tid, men også gøre at man nåede ud til en større mængde af potentielle kandidater”, siger Chairman & CEO Kim Staack Nielsen fra interesseorganisationen Dansk HR.
Der vil fortsat være en kamp om at få fat på de bedste talenter, og rekrutteringen kommer derfor helt naturligt til at forgå på flere og flere kanaler. LinkedIn og ikke mindst Facebook er blevet mere populære værktøjer for danske virksomheder, når de skal rekrutere, forklarer han.
Men bare fordi robotten har kvalificeret kandidaterne skal der stadig mennesker til at ansætte, mener Kim Staack Nielsen.
“Det er mindst lige så vigtigt at en ansat passer ind i kulturen i virksomheden, som at de har de faglige kvalifikationer. Og det kan man bedst vurdere i en ansigt-til-ansigt samtale. Man siger, at de fleste mennesker søger et ob på grund af virksomheden, men forlader det på grund af kulturen eller chefen,” siger Kim Staack Nielsen.
Kan ikke teste kreativitet
Selvom den automatiske headhunter lyder smart, står den over for nogle seriøse udfordringer på det arbejdsmarked, der ligger bare ti-femten år ude i fremtiden, vurderer Klaus Mogensen. For det er langt fra alle typer jobs, det vil være nemt at teste sig til.
“De her systemer er kun gode til at vurdere besvarelser af rutineprægede opgaver. Men mange af den slags opgaver, der har et facit, bliver i højere og højere grad overtaget af robotter, og om ti femten år vil mennesker i høj grad blive ansat på grund af deres kreative evner, deres evne til at kommunikere komplekst stof på en letforståelig måde og den slags ikke-rutineprægede talenter. Og det vil være meget vanskeligt at udvikle et system, der kan teste for det,” siger Klaus Mogensen.