Medlem af ledelseskommission: Drop silotænkning

22. November 2017

Den offentlige sektor skal have borgeren tilbage i fokus, gøre op med silotænkning og fokusere mere på ledelse og styring. Det forklarer direktør for DMI og medlem af Ledelseskommissionen Marianne Thyrring. Kommissionen fremlægger snart sine anbefalinger.

Den offentlige sektor er i dag for langt fra borgeren. Det mener Marianne Thyrring, direktør for DMI og medlem af Ledelseskommissionen. Derfor har hun og kommissionen set på, hvordan den offentlige sektor bliver mere borgernær.

”Hvis vi som offentlige ledere sætter os i borgerens sted og selv skal bruge for eksempel en byggetilladelse fra kommunen, så ville vi nok gerne have den lidt hurtigere, end det går i dag”, siger Marianne Thyrring og forklarer, at den offentlige sektor for ofte glemmer at sætte borgerens behov over egen drift.

Derfor skal arbejdsgangen ændres og – med hendes egne ord – få offentlige ledere til at ”vågne op hver eneste morgen og tænke, ’hvad er det, denne her ’fabrik’ producerer, og hvad synes borgeren om det?’”.

”Om vi tænker nok på borgeren, er et spørgsmål, vi skal stille hele tiden, fordi vi i dag slet ikke er skolede til det. Vi siger, vi sætter borgeren i centrum, men det gør vi ikke. Vi sætter vores egen styring, pleje af organisationen, medarbejderpleje, og så videre i centrum”, forklarer hun.

Nedbryd silotænkningen

Marianne Thyrring har med mange års erfaring i offentlig ledelse et godt grundlag for at svare. Siden 2013 har hun stået i spidsen for Dansk Meteorologisk Institut (DMI) og var før departementschef i Miljøministeriet. Hun forklarer – både ud fra hendes egen erfaring, men også fra Ledelseskommissionens drøftelser – at fremtidens offentlige sektor må blive bedre til at arbejde på tværs, udveksle viden og gode erfaringer og droppe silotænkningen.

For som det er i dag har viden for svært ved at bevæge sig rundt på tværs af den statslige, kommunale og regionale sektor.

”Vi skal være nysgerrige på løsninger, andre er gode til. Der er sektorer i det offentlige, hvor man ikke er gode til at anerkende, at de andre er dygtige til noget. Hvordan bliver vi mere opsøgende på at sige: ’Det ser ud til I er rigtig gode til det, hvordan lærer vi noget mere om det?’”, siger hun og uddyber:

”Det er en positiv version af benchmarking, der ellers godt kan have en negativ klang, fordi det er noget med, at ’nogen ikke er gode nok’. Hvis vi vender benchmarking om og siger, at hvis nogen er gode til noget, så udstiller vi det, og så kan vi andre i tryghed sige ’Det er smart, hvordan gør vi det?’”.

Offentlige skal lære mere af private

Ledelseskommissionen kommer ikke til at slå et slag for flere KPI’er og mere new public management, da den stramme økonomiske styring ikke levner nok plads til effektiv og borgernær ledelse, forklarer hun.

”Det vi drøfter i kommissionen, er, at hvis vi vil sætte strøm til den offentlige ledelse og den offentlige forvaltning, så bliver vi nødt til at lette trykket fra alle disse styringsinstrumenter. Vi skal ikke holde op med at styre, og vi skal ikke sætte vores gode budgetoverholdelse over styr. Det ville være rigtig dumt, for vi er kommet et langt stykke ad vejen. Men vi bliver nødt til at skabe noget mere plads, til at man lokalt, hvor problemerne er, kan løse dem. I stedet for i dag hvor vi har fokus på at imødekomme nogle mål”, forklarer hun og understreger, at borgerens behov er det centrale.

Og netop for at sætte borgerens behov højere, bør landets offentlige myndigheder lade sig inspirere sig mere af det private – ikke for at holde et stramt blik på bundlinjen, men for at styrke det offentlige serviceniveau.

Derfor bør offentlige virksomheder være mere åbne overfor at ansætte ledere og medarbejdere fra den private sektor. For markedsbetingelserne i det private skaber en helt anden forståelse af brugerens behov.

”Der er nogle hjælpemidler i det private, som der ikke er i det offentlige. Der er det, jeg kalder den rå rytme – det markedspres at man kan gå konkurs, at kunderne kan forsvinde meget hurtigt – det er et vilkår i det private”, siger hun og uddyber:

”Vi kan ikke skaffe det markedspres i det offentlige, og det skal vi heller ikke, men nogle af mekanismerne – at holde øjne og ører åbne, hvad kan gøres bedre, hvad vil kunden/borgeren gerne have – det kan vi lære noget af”.

Ledelseskommissionen blev nedsat som et led i regeringens sammenhængsreform. Kommissionens anbefalinger, jævnfør kommissoriet, forventes at være færdige omkring årsskiftet.

Læs også:

Offentlige ledere er for sløve til it

Offentlige ledere har brug for flere værktøjer

Offentlige medarbejdere stresser over reformkurs

Joacim Præst

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber