I fremtiden er vi alle freelancere. Det er ofte det billede, der tegner sig, når kloge hoveder ser i krystalkuglen. Men måske er det ikke tilfældet. I Microsofts danske afdeling mener de ikke, projektsamfundet er fremtiden.
Vi beskriver ofte et arbejdsmarked i hastig forandring med korte ansættelser, ændrede leveringskæder og et billede af en fremtid, hvor vi alle er freelancere og projektansatte. Det billede er dog ikke helt nøjagtigt, mener en af Danmarks skarpeste erhvervsfolk, Microsofts danske direktør Marianne Dahl.
Tværtimod ser hun en modsatrettet tendens. For med diverse krav fra regeringer og offentlige myndigheder, skal virksomheder i stigende grad kunne dokumentere leveringskæder.
”De krav, der er om transparens, og kravet om at vide, hvem der har ansvaret i den digitale verden, danner en kæmpe modvægt til det fleksible arbejdsmarked. Jeg ser overhovedet ikke den trend med det fleksible – snarere tværtimod”, siger hun ved Rådgiverdagen 2018 i Dansk Erhverv og uddyber:
”Vi ser en trend, der går lidt den anden vej. Fordi man mange steder i verden gerne vil have traceability og gennemsigtighed med data, skal vi nu dokumentere hvilke underleverandører, vi har”.
Det udfordrer tanken om det fleksible arbejdsmarked, mener hun.
”Vi kan ikke have alle mulige medarbejdere ansat på en deltidskontrakt, fordi vi i så fald skal have en masse ansatte løbende. Vi går snarere den modsatte vej og søger at få dem ind i firmaet. Ad den vej kan vi overholde den regulering, vi er pålagt mange steder fra i verden”, siger Marianne Dahl.
Hun understreger derfor også, at den danske model er fleksibel nok, og at vi ikke behøver at ændre voldsomt for at kunne rumme flere fleksible arbejdsformer.
”Når man ser på de forskellige statistikker i Danmark, så er der faktisk ikke en stigning i antallet af løs- og deltidsansatte. Det skyldes, at vores arbejdsmarkedsmodel hele tiden har været så fleksibel, så vi ikke behøver de her nye modeller. På den måde har vi haft ”gig-economy” (økonomi der baserer sig på korttidsansatte, red.) de sidste 100 år”.
Den danske model er gearet til fremtiden
Den nye adm. direktør for Dansk Erhverv, mangeårig minister og medlem af Folketinget for det Konservative Folkeparti Brian Mikkelsen deler analysen fra Microsofts danske direktør.
”Jeg synes, vi har en robust model som fungerer. Men det er klart, at der sker så meget transformation og disruption, så det kræver en stor fleksibilitet både på lovgiverside, fra arbejdsgivere og fra lønmodtagere”, siger han. Og det på trods af, at landegrænser i stigende grad ikke er en hindring for serviceydelser på tværs af sprog og kultur.
”Vi har i Dansk Erhverv lavet en analyse for rådgiverbranchen, hvor respondenterne mener, der vil være konkurrence på tværs af grænser. Så grænserne er også blevet ophævet. Kan arbejdsmarkedet så håndtere det? Det mener jeg faktisk godt”, siger Brian Mikkelsen.
Også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at arbejdsmarkedet skal være mere fleksibelt fremadrettet, for at Danmark kan være med i front i den digitale udvikling.
”Jeg tror, der er brug for mere fleksibilitet i fremtiden. Vi står godt rustet i Danmark, men vi skal have et mere fleksibelt arbejdsmarked – særligt i bestemte brancher – for at kunne honorere de behov, der er i virksomhederne”, siger ministeren på Dansk Erhvervs Rådgiverdag. Han forklarer, at digitaliseringen ændrer prissætningen af produkter og ydelser – og det vil gavne dansk konkurrence.
”Med digitalisering kommer lønnen til at udgøre en mindre del af produktets værdi, som Dansk Metal har vurderet. Så vi bliver mere konkurrencedygtige i Danmark”.
Problemerne står også i kø
Selvom det danske samfund med den danske flexicurity-model er godt rustet til at klare fremtidens udfordringer, er der også problemer, når det handler om arbejdsmarked og beskæftigelse. Og særligt to problemer stikker ud for at øge produktivitet og vækst i Danmark, der er blandt de laveste i Europa.
”Der, hvor vi skal udvide flexicurity-modellen, er, så den også gælder ikke-danskere. Vi skal gøre det danske arbejdsmarked klar til det globale arbejdsmarked. For vores arbejdsmarked er bygget op omkring en model fra 16-1700-tallet omkring nogle håndværkslav – og det ser vi stadig, når vi sidder som arbejdsgivere og lønmodtagere. Men det, vi ser med digitaliseringen, er, at de industrier flyder sammen”, siger Marianne Dahl, direktør i Microsoft. Hun bliver bakket op af Troels Lund Poulsen:
”Det skal være lettere at rekruttere udenlandske talenter til Danmark. Hvis ikke det bliver det, er jeg bange for, at væksten mister flyvehøjde herhjemme”.
Dog er det ikke alle faggrupper, der efterspørges. Særligt presset er udbuddet af de såkaldte STEM-uddannede (Science, Tech, Engineering, Mathematics). Her har vi sovet i timen, mener Brian Mikkelsen.
”Jeg synes ikke, vi uddanner efter arbejdsmarkedets behov. Det syntes jeg heller ikke som minister. Jeg synes, vi har en alt for udbudsorienteret uddannelsesstruktur i stedet for en efterspørgselsstruktur (…). Det bevæger sig i den rigtige retning, men jeg synes ikke, vi er i mål endnu”, siger han.
En holdning, der deles i it-branchen.
”Selvfølgelig skal vi også have humanister, men jeg tror, Danmark sammenlignet med andre lande har underprioriteret de naturvidenskabelige fag. Det betyder ikke, at vi ikke skal have humanister og samfundsvidenskabelige, men vi har underprioriteret de naturvidenskabelige fag, når vi ser på andelen af dimittender. Og når vi ser på de mange virksomheder, der mangler STEM-kompetencer, så er det et udtryk for, vi har underprioriteret det”, siger Marianne Dahl.
Det har dog over de seneste år ændret sig, og 2018 sattes der således rekord for andelen af unge, der søgte ind på naturvidenskabelige uddannelser.
Således blev den naturvidenskabelige uddannelsesklynge for første gang den største, mens andelen af humanister gradvist er faldet over de seneste mange år. Tendensen kædes bredt set sammen med muligheder og jobudbud senere i livet.