Der kan være store udfordringer forbundet med at modernisere en snart 250 år gammel virksomhed, hvis historie, selvforståelse og kultur ligger i væggene. Det fortæller Gyldendals administrerende direktør Morten Hesseldahl.
“Da jeg sagde ja til en boksekamp mellem Brian Nielsen og Evander Holyfield, kom der et helt andet publikum, end vi var vant til. Pludselig stod Hells Angels og Bandidos på lægterne”, fortæller Morten Hesseldahl, idet han ser tilbage på den ledelsesopgave, der lå i at løfte publikumstallet i DR’s koncertsal som kulturdirektør og medlem af DR’s direktion.
“Derefter kunne vi faktisk gøre alting. Kulturen var med ét forandret. Vi lavede børnearrangementer, business-konferencer og rockmusik. Og antallet af besøgende til de klassiske koncerter gik lodret i vejret”.
Han er filosof og forfatter, startede sin karriere i forlagsbranchen og har erfaring fra topposter hos førende kulturinstitutioner som Dagbladet Information, Danmarks Radio og Det Kongelige Teater. Få lederskikkelser har bredere erfaring i dansk kulturliv end Morten Hesseldahl, der i maj 2018 vendte tilbage til forlagsbranchen for at tiltræde stillingen som Gyldendals nye direktør og arbejdet med at modernisere det snart 250 år gamle forlag og skabe bedre resultater på bundlinjen.
“Gyldendal er næsten 250 år gammel, og det vil sige, at det står på nogle historiske ben, der gerne vil bidrage til oplysning gennem skønlitteratur og faglitteratur. Opgaven i dag er at finde ud af, hvordan man bevarer identiteten, men gør det på en ny tids præmisser”, forklarer Morten Hesseldahl.
Og Gyldendal er ligesom resten af bogbranchen under pres. For selvom bogsalget i og for sig ikke går så slemt, som mange af de dommedagsprofetier, der herskede for 10-15 år siden, og som spåede den fysiske bogs snarlige død, vokser træerne ikke ind i himlen.
Dels kæmper forlagskæmpen med et gigantisk bogmarked. Hvor der i 2008 blev udgivet 13.420 titler i Danmark, bliver der blot otte år senere udgivet 23.757 titler – altså en stigning på 77%. Dét, i en tid hvor kampen om vores opmærksomhed intensiveres, og andelen af hyppige læsere er svagt faldende.
Det kan foruden et salg af bogklubmedlemmer i Gyldendal også læses i årsresultatet, der siden 2015 har været dalende, mens omsætningen har ligget relativt stille de sidste par år.
En forandret selvforståelse
Hvad enten man fremhæver boksekampen mellem Brian Nielsen og Evander Holyfield, udvidelsen af Det Kongelige Teaters repertoire med musicals fra eksterne producenter eller visionen om at udgive flere krimier, synes det at være et gennemgående tema i Morten Hesseldahls ledelsesstil og forretningsstrategi at skabe et mangfoldigt kulturliv, hvor publikum til finkultur ikke ‘overserviceres’ og populærkultur ikke overses.
“Kvalitet findes ikke kun inden for den såkaldt ‘gode smag’. Alle genrer kan eksekveres godt eller skidt”, fortæller Morten Hesseldahl.
”Derfor synes jeg heller ikke, vi skal være puritanske. Kvalitet findes jo overalt, om det er tegneserier, kriminalromaner eller slægtsromaner”.
Selvom Morten Hesseldahl er ansat til at sætte en ny strategi for Gyldendal og modernisere det snart 250 år gamle brand og bogforlag ud fra et forretningsmæssigt og kommercielt sigte, anerkender han også besværlighederne ved at rokke ved en iboende kultur i en gammel virksomhed. For det møder naturligt modstand, lyder det fra Morten Hesseldahl.
“Her i Gyldendal er der en stærk kultur, som er fed, og som gør, at man vil arbejde her. Men der er også en masse træls ved en kultur, når organisationer bliver for optagede af sig selv, og man bliver mødt med ‘det plejer vi ikke at gøre’”, forklarer Morten Hesseldahl og tilføjer:
“Det er jo det, der sker i gamle organisationer, hvor man glemmer at træffe beslutningerne, fordi de ligger i væggene”.
Under hans ledelse har Gyldendal-koncernen gennemgået omfattende forandringer – blandt andet med ansættelsen af en ny kommerciel direktør, udskiftninger i ledelsen og reduktion i antallet af udgivelser. Og spørger man Morten Hesseldahl, er der brug for at se med friske øjne på forlagets selvforståelse.
“Danskernes opfattelse af klassisk dannelse har forandret sig. Folk er gennemgående ligeglade med at leve op til et alment dannelsesideal, hvor man skal kunne sin Shakespeare, Kierkegaard og Grundtvig”, siger Morten Hesseldahl og tilføjer:
“Derfor nytter det ikke noget, at vi har den her indefra-og-ud-tænkning, som har præget forlagsbranchen i rigtig mange år. Bøgerne bliver jo ikke flået ned af hylderne, bare fordi vi udgiver dem og siger, at det her er den fineste bog med den fineste forfatter, og at det er noget, man bør anskaffe sig”.
I skarp konkurrence om forbrugerens tid
I en tid, hvor fordybelse er en mangelvare, er forlag og andre kulturudbydere i skarp konkurrence om forbrugernes tid. Og i Gyldendal ser Morten Hesseldahl et uudnyttet potentiale, som handler om at være tættere på læserne, blive bedre til at forstå og kunne kommunikerer med det, der optager folk, selvom synet på autoriteter som forlag er forandret.
“Man er kritisk over for, at nogen har retten til at udvælge de vigtigste bøger samtidig med, at man ikke selv kan overskue al den information, der er derude. Vi skal finde ud af at kommunikere med alt det andet, der tager folks tid. For hvis folk ikke har dårlig samvittighed og forpligtelsesfornemmelse i forhold til litteratur, så vælger de kun bøger til, hvis de opleves som et bedre tilbud end alt det andet, der byder sig til”, lyder vurderingen fra Morten Hesseldahl, der betragter litteraturen i en vidt åben konkurrence om menneskers tid.
“Folk er ikke ligeglade med deres egne ambitioner. Tværtimod. Folk er formentlig mere ambitiøse på egne vegne end nogensinde før. Derfor skal vi også være bedre til at forklare, hvorfor læsning er ikke bare relevant, men vigtigt og et aktiv for den enkelte,” fortæller Morten Hesseldahl og pointerer, at forlaget fremover skal blive endnu bedre til at træffe evidensbaserede beslutninger og ikke bare beslutninger ud fra mavefornemmelser.
Morten Hesseldahl fortæller, at konkurrencen bør betragtes i et langt større perspektiv, nemlig en konkurrence om folks tid, hvilket gør, at Netflix og andre tidsrøvere er større konkurrenter end de øvrige forlag, og hvor en it-gigant som Amazon kan vise sig at være den helt radikale ‘game changer’.
“Den status man har som udgiver, er at være en autoritet, der siger, at noget er vigtigere end andet, men folk er i dag kritiske over for autoriteter og køber ikke en bog, bare fordi den kommer fra Lindhardt og Ringhof eller Gyldendal. De vil have Hanne-Vibeke Holst, Merete Pryds Helle, eller hvad det nu kan være”, fortæller Morten Hesseldahl, der fremhæver, at det til gengæld ikke bare er et spørgsmål om endnu en aktør i koret, når Amazon snart indtager det danske marked.
“Det vil i værste fald betyde, at det er dem, der overtager redaktionsretten, bestemmer hvad der skal udkomme på forlagene og simpelthen bestiller de bøger, de ved, de kan sælge. Det vil jo være et frontalopgør med Gyldendals selvforståelse af, at vi er gode til at vælge det, der er vigtigt og ikke bare det, som nogle algoritmer siger, der er efterspørgsel på”.
Foto: Camilla Stephan