MUS-samtaler fungerer ikke i tidens uendelige like-kultur, mener tidligere direktør. Men skal man smide et redskab ud, bare fordi man ikke kan bruge det?
Generation Y stiller høje krav til deres ledere. De vil høres, ses og inddrages, og hvis ikke de bliver det, er de smuttet, inden du kan nå at sige MUS-samtale.
Det mener i hvert fald Allan J. Christensen, der har 12 års erfaringer fra direktørstole rundt i landet, heriblandt Rambøll.
”Det vil være urealistisk, at man i disse sociale medie-tider får ét like om året. Vi spejler os hele tiden i hinanden, og konstante tilbagemeldinger er med til at definere os som medarbejdere,” siger han.
Behov for feedbackkultur
I en Djøf-undersøgelse fra 2013 fremgik det ellers, at lederne generelt var vilde med MUS-samtalerne, mens medarbejderne havde svært ved at se værdien i dem.
Her stikker Allan J. Christensen mildest talt ud. Han ville afskaffe MUS-samtalerne i morgen, hvis han pludselig fandt sig selv tilbage på direktørposten.
”Det er en anakronisme, at man samler op på, hvordan det er gået et par gange om året i en MUS-samtale i stedet for at få en feedbackkultur indarbejdet i dagligdagen. Behovet for feedback er ekstremt individuelt”
Men det er ikke kun medarbejderne, der har ændret sig.
Læs også: Kontorer hører fortiden til
”Der bliver færre og færre arbejdspladser, hvor man har en fast arbejdsopgave, som man laver hele året rundt. Hvor det er let at lave klare succeskriterier 12 måneder frem. Vi arbejder i stigende grad projektmæssigt, ikke bare med ét men med mange projekter ad gangen,” påpeger Allan J. Christensen.
I forskningsverdenen er man tilbøjelig til at være enig, men ikke når det kommer til værdien af MUS-samtaler.
Feedbackkulturen er ifølge Anders Raastrup Kristensen, lektor ved CBS, en af de nyeste strømninger, vi ser på HR-området rundt omkring på landets arbejdspladser.
”Man er begyndt at snakke om at bygge en feedbackkultur op med det fokus, at det ikke bare er lederne, der skal give feedback til medarbejder, men også omvendt, og medarbejder skal også give feedback til hinanden,” forklarer han.
MUS-samtalen er ikke død
Men. Det er ifølge Anders Raastrup Kristensen ikke ensbetydende med, at man skal lægge MUS-samtalerne i graven, som nogle, herunder Allan J. Christensen har så travlt med.
”Man skal ikke smide værktøjerne ud, fordi man ikke kan finde ud af at bruge dem,” konstaterer Anders Raastrup Kristensen tørt.
Læs også: Millennials vil redde verden – sandt eller falsk?
”Man må ikke tænke feedbackkulturen, så man i den daglige feedback kan erstatte MUS-samtalerne. For det er også nødvendigt, at man tager sig tid til at sætte sig ned med en medarbejder og diskutere tingene grundigt igennem. Det er noget helt andet, for der har lederen forberedt sig,” siger Anders Raastrup Kristensen.
Han mener, at man er ved at glemme den oprindelige idé i MUS-samtalerne, og derfor står de let for skud.
”Det vigtigste ved MUS-samtaler er, at medarbejderen har en klar forståelse af, hvad det er for nogle mål, han skal bidrage til. Så der er en sammenhæng mellem de overordnede strategiske mål og så det, medarbejderen laver i hverdagen,” forklarer Anders Raastrup Kristensen.
Heri ligger også, at medarbejderne skal kunne give feedback til sin leder og fortælle, hvordan ledelsesstilen virker, og hvilken form for ledelse, de har brug for.
MUS-samtalerne tager både tid og energi. En halv times forberedelse per medarbejder, mener Anders Raastrup. Men så giver de også et klart afkast.
Læs også: Unge talenter forhandler ikke – de skrider
”Noget af det man ved fra forskningen er, at når du starter en virksomhed, så oplever du i de første to år at MUS’en har meget stor værdi for dig, men efter det er du kørt så meget ind i rutinerne og kender dine medarbejdere, og så er værdien ikke så stor mere. Og det er ærgerligt”
Generation X gider ikke autoriteter
De systematiserede samtaler er ifølge Jacob Storch udtryk for hierarki og en fast magtstruktur, som virker stik mod hensigten.
Jacob Storch har selv arbejdet med organistionsudvikling i mange år og har i dag mange fra den forjættede generation Y under sig.
”Det er relationer, der skal plejes, ikke medarbejdere. Generation Y skal have en oplevelse af at de bliver ansvarliggjort og myndiggjort i forhold til de udfordringer, der er i organisationen.”
Anders Raastrup peger på it-firmaet Accenture, der har taget et helt nyt skridt med åbent tilgængeligt feedback.
”De har indført en ny feedbackkultur, hvor alle kan give feedback til hinanden og al feedback er åben. Så hvis du skal arbejde sammen med en anden, så kan du gå ind og se, hvad andre har sagt om dig, så du ved hvad du skal være opmærksom på.”
Men det er alt sammen meget nyt, siger han, og vi ved endnu ikke hvilke konsekvenser, det har.