Musikindustrien har kastet sig over dataværktøjer og ny teknologi for at tæmme digitaliseringen, der for få år siden var ved at slå hul i branchen. Og det går vist meget godt
Når en dansk komponist får sit internationale gennembrud, skal den danske organisation Koda, gennem sit netværk af gensidighedsaftaler med 90 lande, der tilsammen dækker 182 lande, sørge for, at alle verdens radio- og tv-stationer overholder spillereglerne, så musikeren får royalties for at blive spillet.
Det lyder umiddelbart som en uoverskuelig opgave, der ikke er blevet mindre diffus i takt med digitaliseringen.
For hvor man tidligere relativt simpelt kunne holde styr på, hvor, hvornår og hvordan et nummer er blevet sendt til udenlandske radiostationer og tv-programmer, fordi der skulle et fysisk eksemplar på disken, er der nu mange flere distributionskanaler. Og der er ligeledes mange veje til at få det nye store verdensomspændende hit.
For når det tidligere fysiske produkt, LP’en, kassettebåndet og CD’en, er blevet 99 procent digitaliseret, er landegrænserne udvisket og tilintetgjort. Musik skal ikke længere eksporteres, den er allerede internationalt tilgængelig fra den dag, der er trykket ‘publicér’ på streamingtjenesterne.
Så hvad gør man så? Man vender digitaliseringen til sin fordel og bruger data.
Køber data fra andre
”I vores daglige arbejde er selve musikkilden ikke så afgørende. Det er dataoplysninger om selve fremførslen, der er nøglen i vores arbejde, og her har digitaliseringen gjort det langt nemmere at opdage fejl og uregelmæssigheder, men samtidig også medført, at der er langt flere værker og tjenester, vi skal overvåge. ”
Det forklarer Kodas udlandschef, Claus Lund Pedersen. Han fortæller, at Koda ikke bare indsamler data selv, men at organisationen køber data fra alle mulige aktører i branchen. Den data holder de op mod hinanden og sammenligner med afregninger fra Koda-lignende selskaber i udlandet, og bruger den blandt andet til at opdage fejl i indberetninger.
Læs også: Sådan overlevede pladebranchen disruption
“Vi bruger flere leverandører, som vi køber fremførselsdata fra. Det er både for dyrt at købe og umuligt at nå at processere al den data, der findes, så vi er nødt til at udvælge det, der er mest relevant. Ellers ender vi med at have alt for mange forskellige kilder til data på det samme nummer og de samme afspilninger. Så det er en hårfin balance,” siger Claus Lund Pedersen.
Hvert nummer har sit eget id – svarende til et CPR-nummer. I det id er der indkodet, hvilke komponister sangskriver og eventuelle musikforlag, der skal have en bid af betalingen for nummeret. Men er der bare ét tal forkert i koden, kan det derfor også gå helt galt.
“Hvis koden til nummeret er korrekt, og titlen genkendes i et automatch, så fordeler procenterne sig helt automatisk uden nogen manuel håndtering. Men hvis fx procentfordelingen eller nummerets titel er forkert, kan vi fange fejlen og hurtigt rette den,” siger Claus Lund Pedersen.
En af de datakilder, Koda bruger til at krydstjekke radioafspilninger i hele verden, er gennem monitoreringsvirksomheden MusicDNA. De har eksempelvis udarbejdet et interaktivt kort, der fra dag til dag viser antallet af afspilninger i hele verden for Lukas Grahams kæmpehit ‘7 Years’.
Her kan Koda dag for dag følge med i, hvor nummeret er blevet spillet hvornår.
“Med data fra MusicDNA, vil vi fx kunne se at der er nogle radioafspilninger i Libanon. Hvis vi ikke får penge fra Libanon, skyldes det som regel en af to ting: Enten er der noget galt med nummerets ID, eller også har de stationer, der har spillet nummeret ikke en aftale med vores libanesiske søsterorganisation,” siger Claus Lund Pedersen.
Skal også holde øje med film og tv
Men det stopper ikke der. Samtidig med, at streamingtjenesterne har dræbt Stereo Studio, TP Musik og Fona, spiller musik også en større rolle i filmindustrien. For mere og mere populærmusik bliver brugt i tv-serier og film. Det betyder derfor, at hvis en DR-dramaserie bliver solgt til udlandet, skal Koda også holde øje med den data. For hvis titelnummeret eller underlægningsmusikken i en serie er forvaltet af Koda, skal der afregnes med Koda fra de lande, der har købt serien.
Og for at sikre, at pengene bliver indberettet korrekt, og at Koda kan opdage eventuelle fejl i koderne i tide, opfordrer Koda deres medlemmer til at oplyse om, så snart de ved, at de har internationale aktiviteter. For det ér lettere at rette eventuelle fejl i nummerets ID i startfasen end at skulle gå tilbage og opkræve de penge, der er indberettet forkert.
“Vi er afhængige af, at vi får oplysninger om, at man forventer en aktivitet i udlandet, så vi kan holde øje med indberetningerne på forhånd. Så hvis for eksempel en DR-serie bliver solgt til udlandet, som de efterhånden gør tit, kan vi på forhånd tjekke, hvor mange minutters musik, der skal indberettes for, og hvorfra. Og når vi så ved, hvilke lande det drejer sig om, kan vi i henhold til de pågældende landes regler hurtigere krydstjekke, at der er indberettet og korrekt afregnet,” siger Claus Lund Pedersen.
Desuden bruger pladeselskaberne data til at planlægge markedsføringen. Hvis et nummer tilfældigvis på Spotify formår at blive spillet meget i Seattle, kan pladeselskabet se, at det nok er en god idé at fokusere på at markedsføre kunstneren ekstra der – og samtidig planlægge en turne. Og den information vil Koda selvfølgelig gerne have så tidligt i forløbet som muligt. Her er de fortsat afhængige af informationer fra produktionsselskaberne om forventede salg og distribution af tv-serier og film, hvor dansk musik og Koda-repertoire indgår.
Blockchain kan være fremtiden
“Koda udvikler konstant på sine datasystemer. Vi bliver bedre og bedre til at benytte os af den data, der er til rådighed. Men er det perfekt? Det er der meget få ting, der er. Og et bud på fremtiden kan ligge i en endnu mere kompliceret teknologi. Nemlig blockchain,” siger Claus Lund Pedersen.
Den britisk musiker Imogen Heap, der er kendt for at være enormt digital i sin tilgang til musik, lancerede for halvandet år siden sit bud på, hvordan hvert eneste stykke musik kan trackes og mærkes i fremtiden. Hun bruger blockchain til både at holde styr på, hvem der har bidraget med hvad til musiknummeret, til at holde styr på indtjeningerne og fordelingen af midlerne. Og ved at bruge blockchain kan man sikre, at det slet ikke kan lade sig gøre at kopiere og svindle.
Projektet kalder hun Mycelia. For det første kan man fuldstændig udviske diskussionen om, hvem der ejer et musiknummer. For det er kodet ind i blocken. Og så kan et nummer ikke hackes.
“Tanken bag brugen af blockchain er både, at man kan varemærke et nummer, ligesom når du vender en madvare om og læser indholdet i supermarkedet, og at sikre, at pengene ryger til de rette mennesker – og med det samme,” sagde Imogen Heap ved Oslo Innovation Week i oktober.