De gode ideer opstår ikke, når du sidder ved skrivebordet. Indret i stedet rum, der er egnet til at lade tankerne flyde
De fleste af os er klar over, at når vi spiser og arbejder i vores seng, så sover vi mindre godt i den.
Det samme gælder, hvis vi prøver at være kreative, legende og eksperimenterende samme sted, som vi til daglig er fokuserede, målrettede og fortravlede.
Det er to vidt forskellige dele af hjernen, der er aktive i de to tilstande, og kroppen vurderer, hvad det er den skal, ud fra erindringen om hvad den sidst skulle udføre på det specifikke sted.
Kroppens hukommelse spiller altså en rolle i vores evne til at tænke kreativt, og det samme gør hjernen. Når vi udfører opgaver, befinder vores hjerne sig i såkaldt lukket modus. Her er den eksekverende, målrettet, organiseret og opmærksom på potentielle faldgruber… med andre ord: den gider ikke noget pis, og den skal faktisk være et sted om to timer, ok!?
Præcis det modsatte har vi brug for at være, når vi skal tænke kreativt. Og her er vores bedste ven det såkaldte åbne modus, der rummer innovation, geniale koncepter og vidunderlige opfindelser, hvis vi altså skaber de forhold, det kræver at komme derover. Ét forhold er tid. Et andet er rum.
Et rum til drømmeren og ét til realisten
En specifik zone til idéudvikling kan nemlig være med til at indkode kreativitet i kroppen. Det vidste Walt Disney allerede i 1920’erne, hvor han indrettede sine kreatives arbejdsmiljø med tre rum. Disney havde en drøm om at skabe rammer, der kunne garantere innovative idéer og enestående tegnefilmskoncepter, og skabte derfor rummene The Dreamer, The Realist og The Critic, som altid blev anvendt i den kreative proces. De tre rum kom til at udgøre en, relativt ukendt, hjørnesten i kreativitets-strategien for Walt Disney.
I en noget anden branche har forfatter og kok Anthony Bourdain været optaget af omgivelsernes indvirkning på vores sind. Mere specifikt; problemerne ved en rodet arbejdsstation i køkkenet. Mens han pegede på en anden koks kaotiske arbejdsområde, er han berømt for at have sagt: “This is what the inside of your head looks like now”.
På samme måde kan man sige, at det vi ser på, bliver til det vi tænker.
“Du bliver, hvad du omgiver dig med”
Og der er flere anerkendte personer, der har en holdning til rummet indvirkning på sindet.
Filantrop og forretningsmand W. Clement Stone sagde: “You are a product of your environment”, og Kong Arthur talte kun med sine riddere, når de sad om et rundt bord. Det er tankevækkende, at nogen allerede i det 5. århundrede var klar over, at det at sidde i en cirkel skaber fællesskabsfølelse og et kollektivt mindset.
Så rummet – arkitektur såvel som indretning – har virkelig en indvirkning på tankegang og kan bidrage til styrket samarbejde. Måske kan man endda påstå, at zoneinddelte lokaler kan bidrage til en stærk kreativ kultur?
Selvfølgelig siger det dog sig selv, at træerne ikke vokser ind i himlen, bare fordi de får en smart potte gro i. Et godt kreativt team kan få geniale idéer på selv de mørkeste kontorer, og et elendigt kreativt team får lige så elendige idéer i de mest vel-indrettede miljøer, som de gjorde før.
Men ikke desto mindre er det måske værd at overveje, om vi ikke hjælper os selv bedst, hvis vi holder arbejdet ude af sengen, klarer pligterne ved skrivebordet og lader kreativiteten blomstrer, der hvor vi føler os mest inspirerede?