Jobmarkedet buldrer, og arbejdsløsheden er historisk lav. Men hvordan ser en moderne ansættelse egentlig ud? Og hvad vægter de fleste ledere som væsentligt i jagten på deres næste medarbejder? Vi tager pulsen på rekruttering i 2018.
Hvis du for nyligt ansatte en medarbejder, du tidligere har arbejdet sammen, har studeret med eller som tog direkte kontakt til dig, så er du ikke den eneste.
Tværtimod er du en del af en tendens, hvor flere og flere ansætter mennesker, de kender, eller bekendtes bekendte. Det viser den nyeste rekrutteringsanalyse fra konsulenthuset Ballisager, der beskæftiger sig med ekstern HR og rekruttering.
I 2011 var det 41 % af respondenterne, der ansatte gennem netværk. Det tal er i dag 58 % og dermed også en stigning på fem procentpoint sammenlignet med 2017.
Analysen viser, at både offentlige arbejdspladser og private virksomheder i stigende omfang ansætter gennem netværk – men at det private fortsat er i front. Her viser tallene, at 43 % af offentlige ledere og HR-medarbejdere hyrer gennem netværk, hvorimod netværksansættelser i det private tegner sig for 65 %.
Opslåede stillinger er stadig et voksende marked
Selvom netværk i særligt de seneste to år er vokset i væsentlighed, betyder det ikke, at markedet for jobannoncer er stagneret eller faldet. Det ene udelukker nemlig ikke det andet, og netværk og jobannoncer følges tit ad. Og markedet for jobannoncer er i en opadgående kurve. Analysen peger på, at der gennem de seneste tre år er en stigning på 11 % fra 59 til 70 % af jobs opslået i jobannoncer.
Ligeledes tegner LinkedIn sig som den helt store højdespringer i rekruttering, hvor dobbelt så mange bruger LinkedIn ved en ansættelse sammenlignet med tidligere. Samtidig er antallet af Facebook-søgninger forud for rekrutteringer steget fra 8 % i 2013 til 34 % i 2018.
Vi ansætter ud fra personlighed
Når netværksrekrutteringer er i vækst, er der flere årsager, som mange formentlig kan nikke genkendende til. Det er tidssparende i forhold til en lang rekrutteringsfase, og den ansvarlige for rekrutteringen har måske et mere personligt kendskab til kandidaten, end man ville have gennem en konventionel rekruttering.
Personlighed er nemlig noget, vi i stigende omfang forholder os til, når vi ansætter. Således er det, det vigtigste parameter, når en leder skal ansættes og altså vigtigere end hensynet til kompetencer. Det er der en logisk forklaring på, forklarer Christian Kurt Nielsen, der er adm. direktør i rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval.
”Det er en kliché, at medarbejdere ofte bliver ansat for deres faglighed og fyret for deres personlighed. Men det er en sand kliché. Og jeg opfordrer derfor altid virksomhederne til at fokusere meget på personlighed, siger han til DI Medier. For at illustrere sit eksempel nævner han, at de samme karaktertræk, der kendetegnede yndlingslæreren i gymnasiet, med lethed kan overføres til en god rekrutteringsstrategi.
”Han eller hun var garanteret super engageret, dygtig formidler, humoristisk, fantasifuld og i øjenhøjde. Men hvordan var vedkommendes karakterer fra universitetet? Kan du huske det? Nej vel. For det var lige meget, bare det andet var opfyldt. Og det er rekruttering sat på spidsen; at finde den der passer til det, der er afgørende for resultatet”, siger han.
Dét tæller ned i jobsøgning
Hvad er vejen til at lande det perfekte job? At holde ud tilsyneladende. For her er længden på ansættelserne afgørende. Er kandidatens cv præget af korte ansættelser, tæller det ned for 76 % af ledere og rekrutteringsansvarlige. Dermed er det vigtigere end lange perioder med lediggang, hvilket 33 % anser som meget negativt.
Ledere ser mindre kritisk på stress-sygemeldinger sammenlignet med en tilsvarende analyse i 2014. Her anså 28 % det for det mest negative, hvorimod det tal er faldet til 19 %.
Den optimale ansættelsesperiode er ifølge de rekrutteringsansvarlige 3,8 år.
Foto: Nan Palmero